Browsing Category

Garn

Garn, Gode sites, Strik, Strikkeopskrifter

KASHMIR FARVER…

30/12/2013

Kashmir riller...

Silkmohair...

Syrlig på blå riller...

Jeg har fået et par søde henvendelser omkring mit farvevalg til Kashmir.
Fra nogen, der tænker, at mine farver er gode og som gerne vil vide hvad de forskellige er for nogen.

Og det ville jeg da gerne hjælpe med –
hvis ellers jeg kunne.

For som skrevet, så er min Kashmir en lager-trøje, alle garner er hevet op af skufferne herhjemme og mange af dem er mindre nøgler uden banderoler.
Købt mange forskellige steder og i forskellige “mærker”, en stor smuk pærevæillng af Isager, Holst og Blackhill og andet uldgarn med nogenlunde samme løbelængde.
Jeg kan kende forskel på det meste af garnet og husker også mange af navnene, men det hjælper ikke så meget, for nogle af butikkerne, hvor det i sin tid er købt, og andre af farverne er ikke de samme længere.

Så derfor ingen facit-liste til de nøjagtige farver på min Kashmir…

Men hjælp er der alligevel at hente.
Jeg har været smart, synes jeg selv.

Forleden da jeg var nordpå hos dejlige venner, der fylder vores liv på den allerbedste måde, så gik jeg på opdagelse, mens middagen snurrede i den nye sous vide.
Jeg gik ind ved siden af og tog en runde på hylderne der og fandt de farver, der næsten til forveksling ligner dem, som jeg har i min strikkepose.

Så hvis du vil strikke en Kashmir i samme tone som min, en blå-grå-senneps én, så kan du bruge følgende:

BLackhill Højlandsuld i farverne:

BLY (den har jeg som den gennemgående farve)

RULLESTEN (den har jeg 100 g af, så det er altså den, som bliver til ærmer og lommer)

MØRK RULLESTEN

LYS INDIGO

ÅBENT HAV

ANDEÆG

SPIDSKOMMEN

SYRLIG

I Kid mohair silk kvaliteten er min farve vist den, som hedder mørk petrol, men den er ikke på lager.
Du vil fint kunne erstattet den med Mellemgrå #4, det vil ikke gøre den store forskel i det store færdigstrikkede billede.

Nøglerne hos Garnudsalg er 100 grams og det vil betyde, at du vil få en del dejlige rester til andre projekter, når Kashmir er færdig, men prisen er jo forrygende, nærmest 1/3 del af prisen ift original garnet.
Så der er vel ikke så meget at overveje her…

Jeg er godt i gang med min Kashmir, det er et lækkert strikketøj.
Jeg kunne ha’ været betydeligt længere, men kattene havde holdt en nattefest en af dagene op til jul og jeg måtte pille hele skidtet op og starte forfra.
Pokkers – de pelsdyr må spærres ud af strikkehule, både de små hurtige og så ham det store drog.

Men jeg er i gang igen, længere oppe på arbejdet nu, end da kattene tog livet af det og lige om lidt begynder jeg udtagning til ærmerunding.
Jeg elsker at strikke riller og jeg nyder at sidde og ordne og vælge farverne, jeg er så tilfreds med beslutningen om de blå-grå toner, den bliver så anvendelig og rigtigt meget Anne.
Til jeans, grålige skjorter og mine Ritastøvler.

Jeg mangler bare lige at finde det helt rigtige store tørklæde, som skal sætte prikken over Kashmir i’et…

Som skrevet i det første indlæg om Kashmir, så strikker jeg på en p 5.5 mm, jeg strikker med dobbelt højland og en tråd mohair hele vejen og det bliver virkelig fint, dejligt formfast og med et smukt udtryk.
Gør dig selv den tjeneste at lave en strikkeprøve for denne kæmpe jakke kan let komme ud af facon og blive kedelig og slasket, hvis du ikke holder strikkefastheden.

Det tager jo bare 5 minutter med den prøve og er så meget værd.

Jeg strikker i str s/m, det var den størrelse, som jeg prøvede hos Tøndering og den passede rigtigt fint, og jeg kan roligt sige, at jeg altså ikke er en størrelse small til hverdag, men at jeg i denne jakke var en størrelse rigtig passende i den lille udgave.

Kashmir kalder –
jeg er nærmest rilleafhængig og glæder mig samtidig så meget til at kunne svøbe mig i den fine bløde lune jakke…

Garn, Strik, Strikkeopskrifter

KASHMIR…

20/12/2013

Udvalg fra lager...

Gråt og lyseblåt...

Mohair silk...

Originale og så mine valg...

Kashmir...

I søndags var jeg på en lille stille juletur til Aarhus.
I godt selskab af den slags, som også sætter pris på uld og pinde, og det var derfor ikke svært at blive enige om, at Tøndering var første stop efter morgenmad på Emmery’s.

Jeg skulle se nærmere på Helga Isagers nyeste bog The Map Collection og også prøve de 2-3 modeller, som jeg tænkte var potentielle kunder på mine pinde her. Jeg er vild med hendes moderne enkle modeller.
Men det blev bare til én prøvning, for efter at jeg havde puttet mig en den fineste mørke udgave af jakken Kashmir, så glemte jeg alt om de andre modeller og gik straks i farve-mode inde i hovedet.

I bogen er modellen strikket op i lyse farve, i butikken var den strikket op i mørkere brune og lilla og i mit hovede begyndte tankerne straks at kredse om noget med blåt og gråt…

Hæftet blev købt, men garn havde jeg ikke behov for, jeg vidste at der var til mindste én Kashmir på lager, mindst.
Desuden ville jeg også vride mig over at skulle betale 1500.- for det originale garn, især fordi jeg ikke er svært imponeret over holdbarheden af de nyere Isager garner. Smukke er de, meget endda, i de bløde støvede farver men jeg betaler ikke det blege for så efter få måneder at ha’ et stykke strik med masser af fnuller og slid.

Nærig? Ikke det der ligner! Tvært imod faktisk.
Men hvis jeg skal bruge mange timer på at strikke, så vil jeg også kunne bruge mange timer på at bære og jeg ved af bitter erfaring, at det der ikke holder det nystrikkede look, det bliver liggende på hylden.

SÅ derfor…

Hjemme på eget lager er der rigeligt. Masser af garner fra Garnudsalg, som efterhånden er det eneste sted, jeg handler, kun i akutte nødsituationer, som f.eks. “Strik en nissehue til sød pige lige nu”, køber jeg garn i byens butikker.
For i Gug har de alt, hvad mit strikkehjerte kan begære og det endda i så rigelige mængder, de har gode gode garner i smukke smukke farver og hvad andet behøver jeg? Intet! Og da slet ikke når prisen er mere end rimelig.

Mine valg til Kashmir blev de blå og grå garner, som jeg allerede så for mig i Aarhus.
De lå her hjemme i skuffen.
Blackhill højlandsuld i farven Bly (tror jeg da) og sammen med den en Blackhill Kid Mohair Silk i matchende farve, som jeg ikke lige nu kan finde på siden.

De to følges hele vejen igennem arbejdet og sammen med dem strikkes på skift kiler og almindelige retriller i egnede farver i forskellige kvaliteter.
Jeg lavede strikkeprøve på p. 5.5 og den passede perfekt, jeg ved, et jeg har tendens til at strikke en anelse løsere, når det er ene ret…

Jeg har valgt at strikke en mørk jakke, kiggede på de i bogen foreslåede farver og skrev så lys og mørk ud for de forskellige og vendte dem så på hovedet, så de lyse blev mørke og de mørke blev lyse.
Det er nødvendigt for mig med et hoved, der er en smule “overarbejdet”, at ha’ styr på forløbet af farverne, sådan plejer det ikke at være, men jeg ønsker det bedste resultat og er derfor gået mere systematisk til værks end ellers.

Striber og vilkårlige farvesammensætninger kan være smukt, men det kan også blive rodet, hvis det ikke styres bare en smule.
Det kan man jo tænkte, at jeg allerede har gjort, da jeg plukkede garnerne, og det er også rigtigt, men jeg må styre efter noget, for hovedet er træt og stadig påvirket af juni måneds kæmpe gok.

Men det er okay, måske bliver jeg mere fri, når jeg får mig arbejdet et stykke op igennem arbejdet.
Opskriften er lige til at gå til, jeg har læst den igennem og tænker ikke, at der er noget, som ikke giver mening, så det er bare afsted ud over stepperne med ret ret ret ret.
Det eneste, der kan udfordre en smule, er at der hele tiden strikkes med tre tråde og det kan ske, at den ene ikke kommer med igennem løkken.

Jeg strikker præcis som opskriften siger, for efter at ha’ prøvet modellen i Aarhus, ja så ved jeg, at den ender fint og flot, hvis jeg bare gør, som nogen har bestemt, og det er fint for mig.
Og ferien kom jo bare helt perfekt til sådan et projekt, for rillerne og farveskiftene kalder “Lige én mere, lige én mere”…

For hjerte og sjæl, Garn, Hæklerier

127 ULDNE STRIBER…

08/09/2013

Striber...

Stangmasker...

3 uger med hæklenål 5 mm og en stor kurv med rester.
127 striber i forskellige sammensætninger og bredder.

Ca 900 gram tyndt uldgarn af forskellige oprindelse.
Ca fordi min køkkenvægt er i stykker og at den store vægt ind imellem lever sit eget liv.

Tusindvis af stangmasker.
Frem og tilbage.
Tilbage og frem.
Indtil størrelsen var ca 115 x 175…

Jeg er ret godt tilfreds med egen indsats her.
Havde nok en forestilling om, at vi var henne omkring efterårsferien, før jeg kunne sige Færdig.
Sådan blev det – heldigvis – ikke, for nu er stribelykken færdig og boblende og der er plads til nye projekter og måske også et lille uldent indkøb til et af de andre tæpper, som jeg drømmer om.

Faktisk er jeg allerede på tæppevognen igen, men i størrelse barnevogn og i alpaca.
Jeg rydder ud i gemmerne, hvor der er rigeligt at ta’ af.
Måske man kunne afsætte et par tæpper til et lille julemarked af en art.

Jeg bliver aldrig sådan én, der kan hækle dyr, sommerhatte eller kartoffelvarmere.
Men det har jeg nu heller ikke brug for.
Jeg er godt tilfreds med frem og tilbage hækling og måske lidt lapper ind imellem.

Og jeg er rigtigt godt tilfreds med, at jeg nu kan holde som en frøken på en hæklenål og ikke bare som en landmand om en møg-greb.
Lidt har også ret og glæden er let at finde, hvis man bare kigger.
Lige nu ser jeg den i 127 uldne striber…