HVOR STARTER MAN, NÅR MAN HAR VÆRET VÆK…

ÅRETS SIDSTE...IMG_2892blogEn hverdag uden alt for meget pres lægger sig stille om mig nu, hvor årets sidste ordinære tog er kørt ind i remisen og hvor både Veterandag og efterårsferie er klaret. Pludselig er der masser af tid til bare at være, til at mærke, at tænke og fordøje.

Jeg er flad, godt brugt, på en dejlig måde, det er godt at mærke, men jeg mærker også, at mit hoved har været på overarbejde i meget lang tid og nu har rigtigt meget brug for at få reflekteret og korrigeret og komme tilbage i vant skarp form.

Jeg ved godt, hvordan jeg skal gøre det, jeg skal skrive, det er mit bedste redskab, når jeg skal ha’ overblik og struktur på tankerne, ord på skrift er nemmere at være konstruktiv omkring end det er på de løse strøtanker og fornemmelser, der svæver i luften omkring mig.

De er såmænd masser af berettigelse, de løse, det er ofte dem, der på sigt bliver de formfaste og gode, men de skal lige hives ned og kigges op og trykkes i form, så de bliver til at anvende eller til at sætte fri igen. Jeg kan selvfølgelig ikke skrive mig igennem 2015 dag for dag, men jeg kan nu nok gøre det punkt for punkt, jeg hverken kan eller vil gøre det offentligt, det vil slet ikke være meningsfuld læsning, men jeg vil da gerne hive noget af det delbare ind på scenen her.

Bid for bid, gode lunser af det, som nu er mit liv, mit nye liv, som ind imellem nærmest føles som en drøm. Hvis det da ikke lige var for den ømme krop og det trætte hoved, som stædigt minder mig om, at det er ret meget virkelighed…

 

Men hvor starter man, når man har været længe væk?

Går man tilbage og kigger frem? Eller står man, hvor man står, og kigger tilbage?

Kan man overhovedet huske, hvad og hvordan eller er det bare noget man bilder sig ind?

Og der er jo så meget, nærmest alt for meget, et nyt arbejdsliv, et nyt hjemmeliv, familie, små særlige oplevelser og så nogle af de store milepæle, der står for først at forsvinde sammen med mig den dag, hvor tankerne ikke flyder mere.

 

Jeg skal nok bare i gang, få lagt de mange hundrede fotos fra det sidste halve år over på computeren, kigge dem igennem og slå ned der, hvor jeg mærker noget røre sig. Og så bare skrive. Her og i lommebogen, vigtige ting og ligegyldigheder, glæder, grin og overvejelser og en enkelt skuffelse måske.

Jeg gider rigtigt godt men det føles nærmest lidt uoverskueligt.

Måske jeg bare skal messe de ord for mig selv, som jeg nærmest har slidt op i mit tidligere job, “Et skridt af gangen, stille og roligt, spis ikke hele elefanten på én gang, bare én bid af gangen, vælg det, som er vigtigt og giver mening og lad det andet ligge.

OG PIS –

for nu havde jeg skrevet indlægget færdigt, postet det, eller i alle tilfælde forsøgt på det og så gik skidtet ned og de sidste mange ord og lange sætninger forsvandt ud i intetheden.

Pis og pokkers.

Og den trætte hjerne kan ikke genskabe, den husker ikke, heller ikke selvom den lige havde siddet og gjort sig umage. Men det var vist noget i denne retning:

 

Engang var det så let at sætte sig ved computeren og lynskrive et indlæg, det gik nærmest af sig selv, for både jeg selv og læserne var up-to-date, sidste indlæg var smidt op dagen før og sjældent var der jo sket noget revolutionerende i de sidste 24 timer. Jeg husker letheden og det ubekymrede, når jeg kigger tilbage i tæt på 10 års skriblerier, der er ord og billeder af hverdagsliv, børn, have, mad, strik, rejser, natur, pelsdyr og alt det andet, der fylder i et helt almindeligt liv, der er letbenet underholdning og også svære dybe tanker om det, som fyldte i tiden.

 

Måske var jeg bare en anden dengang, mere ubekymret, mere skråsikker og uden ret meget tvivl på berettigelse. Måske.

Jeg skrev jo bare, det flød ud af hjernen og ned gennem armene til fingrene, der tastede. Nu sidder jeg her og vender og drejer og debattere med mig selv, om det da virkelig er relevant og interessant eller bare rigtigt meget lige meget.

Men jeg vil så gerne, for jeg kender jo til glæden over at dele og over at tænke højt, på den værdi, det har for mig, at læse det, som jeg selv har skrevet, for bedre at kunne forstå og handle.

Hænger i på?

Hvis ja – så vær tålmodige og se med milde øjne på mig, jeg famler lidt i blinde her. Og den der med cyklen, at når først man har lært det, så glemmer man det aldrig, sådan føles dette her ikke for mig, jeg slingrer for vildt og råber på støttehjul.

Men jeg prøver.

For jeg vil jo bare så gerne

Comments

  1. says

    Velkommen tilbage til bloggen. Rigtig rart at møde dig her igen og læse de tanker, du vil dele med os andre. Jeg kender også til at skulle genoptræne skrivehånden og det at lade tankerne flyde gennem fingre og taster ud på skærmen. At skrive er en fantastisk måde at få klarhed på, både i de private notater og dem, som vi ønsker at dele med andre. Nyd roen og rummet til eftertanke. Og lad ordene lande på papiret og skærmen som efterårets faldende blade, der giver slip, fordi det er sådan det er, nu.

  2. Tine Fuks says

    Vi hænger bestemt på. Glæder mig til at høre mere om stort fra Vrads og Silkeborg ?

    Træd du bare i pedalerne ?

  3. Dorthe H says

    Velkommen tilbage ???? Du har været savnet her, selv om jeg har nydt at følge med på de andre medier ????

  4. Birgitte says

    Hvor er det skønt at have dig tilbage! Glæder mig allerede til næste opslag fra dig.

  5. Lone says

    Åh, hvor er det skønt, at du er tilbage. Jeg har savnet dine skriverier rigtig meget og glæder mig til at høre om alt det, der er foregået og det, der sker lige nu!

  6. Tine Fuks says

    Hvorfor mon laver computeren mine udråbstegn om til spørgsmålstegn ?!?!?!? ?

  7. Mette L says

    Vi har da hængt på hele tiden, fulgt med fra sidelinjen, ønsket os en tur til Vrads station for at få lidt lækkert :)

  8. says

    Har været her hele tiden, fulgt med hvor der kunne følges med. Dine ord her har været savnet.
    Ønsket mig en tur til stationen, men det er ikke lige sådan lige at komme forbi, har haft en fornemmelse af at bordbestilling har været nødvendig. Men måske til næste år 😉
    Dine tanker om livet, hvad det så end bringer, er skønne at læse. Du er en af dem, der virkelig kan noget med ord. Så velkommen tilbage.

  9. Wong Wai: says

    Anne, det hedder: Stres lige pt; så træk vejret stille og roligt :0)
    Drik 1 potte eller 2 (te).
    Vi venter gerne “lidt endnu” :0)
    Vi har jo SAVNET dig ;0)
    God dag til dig og dine :0)

  10. Annelie says

    Ja, takk, jag följer gerne med i hvad du än vil fortelle. Det glaeder jag mig rigtigt meget til. Du har vaeret savnad i Sverige också.

  11. KirstenLN says

    Det mærkes i skrivestilen, at du har været væk fra bloggen, men ja, vi hænger på og glæder os over, at du er vendt tilbage til tasterne her.

  12. gitteG says

    ej hvor er det skønt at læse dine dejlige sætninger igen <3
    glæder mig meget til at følge dig igen og høre dine ord

  13. K-V says

    Velkommen tilbage!!
    Du har bestemt været savnet!!
    Bare skriv løs!!
    Jeg glæder mig til at høre om dit nye liv som “stationsforstander” – sådan for alvor.

  14. says

    Hvor er det dejligt at høre lidt herfra igen.
    Og vældig inspirerende.
    Jeg må have fundet den station.
    Og også begynde at skrive skrive noget igen.
    Tak for at du viser vejen.

  15. says

    Velkommen tilbage – jow jow – hænger da på. Og kan godt følge dine tanker. Og tænker både, at det da vist ‘bare’ gælder om at komme igang – og også, at det med de små skridt er godt. Skriv hvad du kommer i tanker om, og hvad du har lyst at dele. Men tænker også, at det da lyder som om, du har haft lige i overkanten at se til. Så er det tankerne kører mere end godt er. Men så er det jo også godt, at skrive sig ud af det /gennem det.
    Held og lykke med skriveriet -glæder mig til at læse mere.

  16. Ane says

    Ja, da – vi hænger på endnu…. Vil glæde mig til dine indlæg- gør det bare i dit eget selvvalgte tempo. kronologi er ikke så vigtigt her…

  17. diana rose says

    Om vi hænger på? Sørme jo, og stor glæde, da jeg så du er på igen – du har været savnet, selv om vi kunne følge dig i Vrads. Glæder mig til at følge dig, dine piger og dine dyr igen. Stort “velkommen” tilbage. Knus fra Diana i Ebeltoft

  18. Britt says

    Du har været SÅ savnet. Glæder mig til at høre stort og småt fra dig igen.
    Velkommen tilbage :)

  19. Mette Kløve says

    Dejligt at du har tid, lyst og overskud til igen at dele dine skriblerier med os. Du har været savnet!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>