Ikke mine ord men Anders Aggers eget hashtag på et foto på Instagram taget på turen på Hærvejen.
Grønspætterne kunne man måske også ha’ skrevet.
Yndlingsmændene af kendis-slagsen kunne godt ha’ været mit bud.
Anders Agger og Thomas Helmig.
Og så mig lige der i smørhullet for en kort bemærkning.
Hvor heldigt er det lige?!
Jeg er temmelig tilfreds med at stå der.
Temmelig virkelig godt tilfreds.
Jeg er ret begejstret for dem begge to, den ene har jeg fulgt siden min ungdom og han har lagt lyd og stemninger til mangt og meget, trofast har jeg været med gennem alle albums og op- og nedture.
Den anden har jeg ikke kendt så længe, måske bare i en 4-5 år, siden Kongehuset indefra og turene med en anden Anne rundt på badehotellerne. Jeg blev betaget af roen, stemmen og den fine måde at møde mennesker på. Siden har jeg siddet klistret til skærmen, når der har været Indefra og andet godt med Agger i front.
Og så var de der pludselig, begge to på én gang, på min station, i mine rum og ved mit bord.
Heldigt, herligt og helt i orden…
At de kom vidste jeg godt, jeg havde haft møde med en lille flok DR folk et par uger inden, og jeg havde glædet mig som et lille barn men også frygtet en aflysning, noget kunne jo blive ændret eller taget ud af planen, sådan at der ikke blev brug for rast hos mig.
Men de kom og mit smil var bredere end meget bredt og det nåede ikke bare øjnene og hjertet men hele vejen rundt i systemet.
Agger og Helmig har været på vandretur på Hærvej med rygsæk og solide støvler på, med guitar, soveposer og kamerahold og med tid og ro til gode snakke om livet.
Til jul kommer i de i vores tv og hvis jeg er heldig, så ser vi måske et glimt af de smukke omgivelser, som stationen ligger i.
Og gør vi ikke det, så er det også helt okay med mig, for jeg ved, at de var der, at de spiste og hyggede sig ved bordet, fortalte historier fra de varme lande og havde bål og guitarspil i skoven i det buldrende mørke. Søde, nysgerrige, imødekommende og empatiske mennesker, både de to og så deres hold.
Fy og Bi. Lang og kort.
Jeg er fan. Uden skam og med stor glæde.
Og historien om, hvordan de begge optrådte til min 50 års-fest, den ene som “stangdukke” foran mine gamle kollegers ansigter, og den anden i kopiudgave med akustiske numre til fællesskrål og dans, delte jeg selvfølgelig, og det kunne de såmænd godt se det muntre i, da de sad der i levende live i vandrestøvler og lune jakker i de samme rum.
Så meget er lykkedes for mig i år, så meget vildt er sket, 2015 har været noget af en fest og også noget af et slid, jeg er både jublende og paf over, at jeg kunne binde en lille fin sløjfe på min første sæson som stationsforstanderinde med et besøg af naturens muntre sønner…
25 Kommentarer
En helt igennem dejlig historie – jeg vil glæde mig til at se udsendelsen og få et glimt af din fine station.
Jeg håber, at der bare bliver et lille glimt, Mette, de optog i alle tilfælde et par kilometer film derude 🙂
Jeg har fulgt dig siden, ja lang tid, da du boede i det store hus. Jeg har altid beundret din måde at skrive på, og læst hvert et indlæg. Du er et imponerende menneske og du har virkelig imponeret i 2015. Du er en ener Anne 🙂
Tak, Susanne, det var sødt skrevet, men jeg er jo bare en helt almindelig Anne. Gemmer dog dine gode ord inden i…
Så utrolig en oplevelse det må være at møde begge på en gang… Jeg ville nok have været så starstruck at jeg ikke kunne sige noget fornuftigt… ?
Det kunne jeg også nemt være blevet, Bettina, men da først de var der, så var det hele bare så hyggeligt og afslappet, at jeg glemte at blive ramt af det 🙂
Så utrolig en oplevelse det må være at møde begge på en gang… Jeg ville nok have været så starstruck at jeg ikke kunne sige noget fornuftigt… ?
Så utrolig en oplevelse det må være at møde begge på en gang… Jeg ville nok have været så starstruck at jeg ikke kunne sige noget fornuftigt… ?
Så utrolig en oplevelse det må være at møde begge på en gang… Jeg ville nok have været så starstruck at jeg ikke kunne sige noget fornuftigt…
Kære Anne
Sikke en oplevelse!!! Du har helt sikkert fortjent det – ikke dårligt at være i midten af den sandwich ?. Jeg nåede ikke til Vrads denne sommer. Drømmer om et julebesøg, men tiden har det jo med at forsvinde – særligt i julemåneden.
Jeg tror også, jeg ville være lidt paf, hvis det var mig. Tog engang mod til mig, da jeg var igennem sikkerhedstjek i Billund sammen med Anders. Fik fortalt ham, at jeg er vild med hans (og Annes) programmer. Kunne godt tænke mig et besøg af ham. Thomas ville også være velkommen….
Har lige læst et sted, at de to herrer også var igennem Viborg (min by), på deres hærvejstur. (Hærvejsstien går i øvrigt næsten i min baghave).
K.h. Tine
De kom fra Viborg, da de landede i Vrads, Tine, så du har hørt helt rigtigt.
Du kommer bare, når det engang passer for dig, Vrads render ingen stedet…
Anne – dit fine fine menneske <3
Charlotte <3
Sikke da en super oplevelse. Det kunne da være dejligt, om stationen og du kom med i TV.
Ja det kunne være supersuper dejligt, Madam Sand, det er verdens bedste reklame…
Anne – hatten af, for alt det du har løftet, flyttet og rykket. En sej kvinde er du – og du er for sej – jeg er fan. Knus Annette
Tak, Annette, det var sødt skrevet. Jeg er lidt forpustet oven på denne sæson, der har sørme været meget nyt at lære.
Uha, de to måtte gerne spise kiks i min sovepose …
Spændende at de lige kom forbi din lille verden. Jeg vil se ekstra godt efter til jul i tv.
Haha kiks i soveposen, Conny, det fik de ikke lov til, men jeg sagde til gengæld ikke noget til de 10 tons jord, som de slæbte rundt inde i stationen. Min lejlighed lignede en lille festival…
Og du stråler lige der i midten. Der er meget at være stolt af og glad for…… Tak fordi vi må følge med.
Jeg var nærmest lykkelig, Eva, men det er jeg egentlig meget af tiden 🙂
Du Anne, du Anne… Jeg bøyer meg i hatten for alt du får til!! Et stort eksempel til etterfølgelse. Så moro å følge feeden din på Ig. Er en av dem som har fulgt deg, siden livet i det store sorte huset. Du inspirerer virkelig. På så mange områder. Stort TAKK! og fortsatt lykke til med prosjektene dine. Klem fra Elisabeth
Åhhh, Elsebeth, selv tak <3
Det må være dejligt og underligt og helt vildt at stå der i mellem de to mænd – dine yndlinge – og jeg må give “den fremmede” ret, du ser så skarp og rå og helt vildt lækker ud.
Det gider jeg sørme godt at gøre, Helle, tak for det. Det ser vist uden på, at jeg har det fantastisk inden i…