Jul, Krea, Lidt af hvert, Tosserier

PAPIRNUSSERIER…

29/10/2013

Plasticfantastic...

Liniebrandert...

Pennepost...

Stik mig et dameblad, en saks og en limstift og så er der ro på mig for en tid.
Eller måske bare lidt ro for jeg sidder faktisk og gnækker lidt for mig selv, mens jeg sætter alt for store munde i fine ansigter eller giver de bare fødder sko i str 55 på.

De skæve figurer har bagside af neonpink selvklæbende papir og et lille ophæng i samme farve og lur mig om der ikke kommer til at hænge en enkelt eller fem her på mine egne julegrene.
Og veninderne slipper nok heller ikke for at få en skeløjet kendis i deres adventsgaver.
For jeg er grebet og har en god stak del-elementer til at ligge og snart er de bygget sammen til nye skæve eksistenser…

Eftermiddagen i går gik i det hele taget med papirnusseri, for ud over de skrækkelige madammer fik jeg også pakket et par små poser med pennevennedims, som skal sendes afsted i dag.
Jeg er med i en pennevennegruppe på Instagram, hvor vi efter sirligt udregnet turnus sender håndskrevne hyggelige breve go små pakker med papir og pynt, som man kan bruge til de næste breve.

Brevene, der skal afsted i dag, er mine første, og jeg er spændt på hvordan det udvikler sig. Kommer vi til at skrive gode breve, der giver hverdagen og tankerne nye vinkler eller bliver fokus det fine dims, som sendes igennem landet til nye fine breve? For mig er begge dele fint, for det skaber en lille rolig stund for mig, når jeg skriver og samler og pakker, en rolig stund sat lidt i system og det er godt for mig, der stadig øver i ro…

You Might Also Like

27 Kommentarer

  • Reply Liselotte 29/10/2013 at 08:23

    De er fandeme uhyggelige Anne! 😉

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:55

      Vildt uhyggelige og hvis der kommer én til Gug, så tisser i alle sammen i bukserne af skræk…

  • Reply Marianne 29/10/2013 at 08:53

    Lyder rigtig dejligt med pennevenner på den måde.
    Og madammerne er jo så pragtfulde 🙂

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:55

      Jeg er sikker på, at det bliver en lille fest, det der pennevennepost, Marianne…

  • Reply Sanne 29/10/2013 at 09:31

    Hvis du engang bliver træt af dit job, – så skulle du overveje et, hvor dine kreative evner kunne slippes løs. Du har helt afgjort et potentiale her 🙂
    Jeg får helt lyst til at gå løs på mine egne dameblade med saks og lim…

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:56

      Nåh tak, Sanne, det var sødt skrevet, men hvis jeg skal ha’ smør på brødet og diesel på citronen, så må jeg hellere holde mig på min job-pind…

  • Reply Michelle 29/10/2013 at 09:46

    De er creepy og cool de madammer…i like 😀

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:56

      Me too og jeg kan ikke få holdt op igen, Michelle…

  • Reply Tora 29/10/2013 at 13:00

    Uææ, de er forferdelige! Og utrolig fine. You go, Anne!

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:57

      Mon ikke der kommer en med nissepost til Norges land, Tora…

      • Reply Tora 03/11/2013 at 11:48

        Den skulle i såfall fått hedersplassen i stua – over alle de fine danske plantene. Men aller helst skulle jeg likt å hente en selv. Det får bli til neste jul..

  • Reply Gitte 29/10/2013 at 13:08

    Skønne madammer ….

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:57

      Det er de nemlig, Gitte, madammer…

  • Reply Helle D 30/10/2013 at 11:03

    LOVE IT!!!! (men det kommer vel ikke bag på dig? :-))

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:57

      Nej ikke så meget, Helle 😉

  • Reply Lone Holst 30/10/2013 at 11:19

    ha ha ha hvor er de øøøhh sjove og lidt uhyggelige – god idé til et forfriskende indslag i julen 🙂

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:57

      Jul er andet end nisser og gran, Lone, det er også crazyness…

  • Reply KirstenLN 30/10/2013 at 19:24

    Foruroligende og fine på en og samme tid!

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:58

      Jeg får lyst til at fotografere et par af de andre, jeg har lavet, Kirsten, så skal du virkelig se foruroligende…

  • Reply Sidsel 30/10/2013 at 22:37

    Fandme Gertrud på speed! Nu forventes uhyggelige NåSåer:-))

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:58

      Du må ikke lægge sådan et pres på mig, Sidsel…

      • Reply Helle D 01/11/2013 at 23:14

        HA HA – TOP FEDT UDTRYK! – “Gertrud på Speed” – PRÆCIS! DET må da være overskriften for denne “serie”????

  • Reply Susanne 31/10/2013 at 17:24

    Ha Ha – den uhyggeligste jul i årtier. De er godt nok opfindsom lavet – de tøzer der.
    I hvilke butikker kan man mon købe selvklæbende neon ?

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:59

      Jeg har købt i Søstrene Grene for en tid siden, Susanne, men mon ikke man kan købe det velassorterede papirforretninger…

  • Reply Tinna 31/10/2013 at 17:54

    Opfindsomt og sjovt 🙂 der er da nok at bruge fra de kulørte blade.

    • Reply Anne 01/11/2013 at 18:59

      Det er der, Tinna, men det tager tid at finde lige det, som passer…

  • Reply Pernille 11/11/2013 at 21:03

    Sikke skønne damer. Helt forkerte og uden lyst til at følge den gængse linie 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.