Lidt af hvert

FESTDAG I MIT MOR-HJERTE…

28/06/2013

Prins Nicolai...

I dag skal vi hente Amanda hjem.
Hun afslutter sit år på efterskole og jeg ved, at det bliver en datter med meget splittede følelser, som jeg skal ha’ med.

Hun vil græde over alt det dejlige, som hun nu siger farvel til, veninderne, fællesskabet, dagligdagen, rutinerne, grinene og livligheden.
Og hun vil glædes over alt det, som venter hende her hjemme, søstrene, værelset, trygheden, kattene, mors mad, familielivet og roen.

Hun har fået så meget ud af det år på efterskole og jeg har sådan nydt at se hende folde sig ud og begynde at dele af alt det fantastiske, som hun indeholde. Alt det som hun indtil nu har holdt i mere private kredse, har hen over foråret fået lov at komme til udtryk over for andre.
Det har været en fryd at se andre få øje på alt det, som hun faktisk indeholde, det lille stille menneske…

At være så privat, som hun er, og ha’ så stort et behov for at være i fred og i eget selskab har selvfølgelig været en kæmpe udfordring, ind imellem næsten mere, end hun har kunnet bære, men med hendes jernvilje og målrettehed så er året selvfølgelig gennemført.

Den sidste måneds tid har hun været så udmattet, hun har sovet rigtigt meget og ligget meget på sit værelse, hun har ikke haft energi til at deltage i alt for meget renden omkring, hun har kørt sig selv hårdt omk sine eksaminer og de splittede følelser og den konstante vaklen mellem at glæde sig til hjem og grue for farvel har været med til at trætte.
Jeg er ret sikker på, at de første dage hjemme er helliget sofa, Netflix og katte, helt sådan som det har været langt de fleste af hendes hjemmeweekends.

Otto og Sigga vil blive aet bare for pels, de vil blive nusset og krammet og hvis vi andre er heldige får vi måske også et lille strøg over håret.
Vi glæder os…

Jeg glæder mig!
Sophie glæder sig!

Og Laura glæder sig så vildt og inderligt til igen at skulle dele hverdagen sammen med Amanda, det har de ikke gjort i 2 år, ikke siden vi vinkede Laura afsted til USA fra huset på heden. Nu skal de endelig være sammen igen, de to, som har fulgtes i næsten alt.
Det bliver godt, så godt.

Også for mit mor-hjerte, der alt for længe har været delt ud på forskellige destinationer, jeg trænger til, at alle 3 kyllinger er lige under vingen, lige der, hvor jeg kan passe allerbedst på og tage mig allermest af.
For selv om de jo er velvoksne, mine kyllinger, så er der stadig en masse man kan og skal bruge en mor til.

I dag er en festdag for mange.
I dag er en særlig festdag for mig.
En festdag i mit mor-hjerte, jeg smiler helt derinde fra hvor de allerstørste følelser bor…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Britt 28/06/2013 at 08:54

    Hvor lyder det vidunderligt. Rigtig god weekend

  • Reply Marianne 28/06/2013 at 08:55

    Åh, jeg bli’r helt varm om hjertet og hårene på armene stritter 🙂
    Det er så dejligt for jer alle .
    Amanda blir garanteret også aet helt bar for hår -hehe 🙂

  • Reply Hanne C 28/06/2013 at 08:59

    Jeg nikker genkendende både til det at blomstre og det at være grundtræt efter et år på efterskole – og jeg tror du har helt ret, hun vile sove 25 timer i døgnet de kommende dage.

  • Reply Helle D 28/06/2013 at 10:28

    Tillykke!

  • Reply Christina / KreaVilla 28/06/2013 at 10:43

    Sikke et skønt indlæg. Sidder og bliver helt rør og kan godt forstå mor-hjertet ønsker alle sine børn hjemme. *S*

  • Reply Nola 28/06/2013 at 11:24

    Nyd den dejlige dag og tiden der nu følger…..man har altid en dybere indre ro når kyllingerne er lige under vingerne, det er skønt 🙂

  • Reply Tina Andersen 28/06/2013 at 12:59

    Der er intet bedre end at få sit barn hjem efter et helt år på efterskole. Det bliver en dag fyldt med tårer og man har svært ved ikke selv at blive revet med i alt denne virak imellem de unge og deres afsked med hinanden.
    Håber at i får en dejlig weekend med masser af reflekteren over det sidste år.

  • Reply Tine Fuks 28/06/2013 at 13:01

    Hvor skriver du godt! Jeg har lige sendt mine to drenge til Kreta med mine forældre, så jeg føler mig en smule tom indeni. Kan sagtens følge dig!

  • Reply hanne 28/06/2013 at 13:31

    Man vil altid være mor med stort M.!! og sådan en er uundværlig 🙂 god sommer til hønemor og hendes kyllinger !!

  • Reply Lone Veggerby 28/06/2013 at 13:50

    Åh sikke rørt jeg bliver af at læse dette:-)

  • Reply susanne vestergaard 28/06/2013 at 16:38

    helt og aldeles fantastisk dejligt, skønne Anne-mor…. kram og rigtig god weekend!

  • Reply Hanne 28/06/2013 at 20:42

    Åh det bliver så dejligt for jer at være samlet igen. Jeg har netop fået min den yngste hjem igen og det er skønt, vasketøj og str 44 sko midt på entregulvet det er fint det hele 🙂

  • Reply Tante T 28/06/2013 at 23:15

    Skønne ord og tanker <3
    Og jeg kan SÅ godt følge dig, – har netop i dag hentet ældste fra efterskolen, og kan se frem til 6 uger med alle øgler i reden 🙂 Og jeg har fri til at nyde det – i alle 6 uger :)))
    Det bliver skønt, det bliver vasketøj og mad til mange, det bliver liv og larm og jeg tager det hele med…

    God sommer til dig og dine, fra Trine <3

  • Reply sidsel 28/06/2013 at 23:39

    Åhhh kæreste Anne. Du er en hønemor. Dejligt for dig, at få ungerne tæt på igen. Og man bliver da stolt, når ens børn blomstre og udfolder sig:-) Jeg ønsker ind imellem stilstand, jeg kan ikke følge med. Nu er mine samlet på Læsø, og de overtager fra mig….. det er en ny verden.-)
    Mange knus til dit mor-hjerte <3

  • Reply kirstenk 29/06/2013 at 06:00

    Sikke da et dejligt indlæg…bliver da helt varm om hjertet! God dag til jer!

  • Reply Birthe 29/06/2013 at 06:42

    Dejligt, kærligt og varmt indlæg. Jeg husker den følelse du beskriver så tydeligt, fra da jeg fik min datter hjem fra efterskole for to år siden. Der blev krammet, grædt, grinet og snakket i en stor strøm 🙂

  • Reply Lone Holst 29/06/2013 at 10:07

    Hvor er det dejligt for dig 🙂

  • Reply Lisbeth Vissing 29/06/2013 at 15:37

    Åh, hvor jeg mindes den tid. Nu er mine børn voksne, og for længst, flyttet hjemme fra.
    Nyd det, imens du kan. Det ved jeg godt at du gør, men tiden flyver bare så hastigt afsted.
    Nu er det min tid for børnebørnene, og det er også superskønt.
    Ha en rigtig dejlig sommer, og hyg dig med Liselotte og familie. Knus fra mig.

  • Reply Pernille 30/06/2013 at 10:27

    Pludselig kan jeg huske hvordan det var at tage afsked, dengang jeg skulle var færdig med efterskolen. Og samtidig kan jeg ikke lade være at glæde mig på dine vegne 🙂

  • Reply Anette 01/07/2013 at 14:48

    Rigtig dejlig læsning – familiekærlighed af fineste karat – og jeg ser allerede frem til indlæg om livet i pigernes fælles afdeling

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.