Lidt af hvert

NINA LUND…

25/01/2006


Nogen “flasher” deres garn-gemmere, det gør jeg ikke frivilligt, så bliver det for tydeligt for mig selv, hvor meget der egentlig ligger i de skuffer! Så jeg har hevet lidt keramik frem fra skabene i stedet…

I går serverede jeg min tomatsuppe i vores “Salade-Nicoise-skål”, og den har fået nogle kommentarer, både i bloggen og i mailboksen, så nu må jeg hellere ud med sproget:
Keramikeren hedder Nina Lund, og bor i et gammel mejeri tæt på Rørbæk Sø mellem Give og Hampen, hvis man biler er det på hovedvej 176!!
Hun laver de dejligste ting, og tager alt for lidt for dem, hvilket selvfølgelig er godt for os der køber, hun fortjener bare flere penge i kassen, synes jeg.

Vores er i brug til hverdag og fest, og afvaskningen klares lige mens man alligevel venter på, at el-kedel får kogt vand til te eller nes, så bare frem med alt det “guld” i har i skabene!!

Jeg elsker keramik, og ville ønske, at vi havde bjerge; måske får vi det, hvis jeg altså kan…
For netop i aften starter jeg på et keramik-hold i Silkeborg, det er på tide at lære noget nyt.
Mavedans var også en mulighed, jeg har endda to maver at danse med 😉
Italiensk har jeg altid gerne villet kunne tale, det står godt til mit temprament.
Men det blev altså keramik, jeg er spændt!!
Det er helt sikkert ikke let, men jeg bilder mig ind, at jeg skal lave skåle, skåle og skåle, og så lige et par fade, måske når jeg 2, inden sæsonen slutter…

Da jeg blev færdig på seminariet fik jeg denne smukke vase af min svigermor, den er lavet af en Silkeborg keramiker, Henriette Duckert, hun laver skønne ting…

Himmelfadet er fra vores bryllup, lavet af en af mine veninders mor, check lige den glasur ud, det er bare så flot, mon det er noget med at puste???

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Bettina 25/01/2006 at 15:58

    Tak. :o) Jeg er aldeles vild med din “Kærlighed og Kildevand”-vase, har altid haft en blød plet for lige netop “den der blå”, som der kan komme på keramik. Jeg elsker selv loppemarkeds-keramik-kig, men køber sjældent pga. plads- og pengemangel.
    Kunne være, man skulle “flashe” sit Aluminia Confetti-stel og andre hjertenære ting en dag – der skal nok en håndfuld fotos til. :o)

  • Reply Mette 25/01/2006 at 18:27

    Usch, for er de skønne. Måske der kunne være plads til fire “fiske-skåle” i skabet…… k.h. Mette

  • Reply Anne 25/01/2006 at 18:47

    Den lille fiskeskål kostede under 100.- kr.; jeg kørte forbi en dag, men vendte om fast besluttet på kun at bruge det ral, der var i bukselommen! Der var omkring de 90, og skålen kostede ikke mere, det er da et røverkøb!
    Jeg kører gerne med dig :-)))

  • Reply Mette 28/01/2006 at 10:32

    Ja, det ville jeg gerne investere på 4 skåle.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.