Faktaboks, Garn, Strik, Strikkeopskrifter

CHERRY BLOSSOM…

19/04/2011

Foråret er lidt længere fremme i York end her og Amanda tog dejlige fotos af lyserøde trækroneblomsterskyer, da hun var der i sidste uge.

Smukke er de.

 

Mit bidrag til det kirsebærblomstrende er en lille Gro hue til baby Isla, der blev født i Skotland, mens mine piger befandt sig nogle hundrede kilometer syd for Miss Pye’s farm.

Miss Pye er rejst hjem til Skotlands skønne landskaber, hjem til sin kæreste, hjem for at føde sit første barn, vi savner hende – og Paddy – her hos os.

 

Uldne barselsgaver er klar til afsending, jakke og hue, der kan holde Isla lun i de skotske bakkers barske blæst.

 

FAKTABOKS

Mønster Gro’s spidshue

 

Garn 30 g af Cherry Tree Hill’s Cherry Blossom

 

Pinde Addi Turbo 2.5 og 3 mm

 

Egne krumspring Ingen overhovedet. Gro’s opskrift er helt perfekt til sådanne små huer.

 

Og så må jeg endnu engang bare konstatere, at denne her slags garn bare slet ikke er mig, jeg synes, at det er for “uorganiseret” og at farveklatterne roder mere end jeg bryder mig om.

Hvorfor er det så, at jeg alligevel fristes ind imellem?

Blødheden måske?!

For den har nu høj lækkerhedsfaktor – farveklatter eller ej…

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply Louise 19/04/2011 at 12:57

    Smukt smukt træ – forhåbentligt springer de også snart ud herhjemme:)
    /Louise

  • Reply HanneC 19/04/2011 at 14:22

    Jeg har det som dig, med den slags garn, MEN jeg har opdaget, at det egner sig rigtig godt til fx at hækle kanter med, hvor man kun skal frem og ikke tilbage. Så ligger farverne sig som perler på snor – og det passer mig noget bedre end klatteriet.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.