I dag, da jeg kom tilbage til min kontorpind efter en uges fravær, stod der en lille silkepapirsforet æske på mit skrivebord.
Til Anne -
stod der skrevet med ukendt håndskift på en lille syregul Post-it.
Inden i lå en vintage julekugle med hulning, farvestrålende og sart på den måde, som kun gammelt kan være.
Og da jeg så den, så vidste jeg helt præcis, hvem der havde stillet den lille æske på bordet…
Det kunne kun være én -
nemlig min nye skrivebordsnabo, der er startet i hurlumhej-instituttet for bare en måned siden.
Hun er en vidunderlig kvinde, fyldt med viden og tons af praksiserfaring, varm og hjertelig og et rigtigt godt menneske.
Vi sidder i et gammelt påklædningsværelse sammen, i skunken af den gamle borgmesterbolig, i et lille mørkt kontor, men for pokker, hvor vi hygger os med det.
Vi fylder det lille hummer med masser af faglig snak, men har også hjørner, der er beregnet til samtaler om personlige temaer, om kærlighed, om strik, om mad og om glæden ved genbrug…
I dag skulle jeg så glædes med en lille kugle, som var købt lige til mig, fordi jeg havde fortalt om min farmors gamle af slagsen.
Om lige dem med fordybningerne i, som jeg var så fascineret af, da jeg traskede rundt om barndommens juletræ i mine fine laksko og med krøllerne i fri dressur.
Dengang for længe siden, da jeg bare var en lille splint.
Det er jeg ikke mere -
nu er jeg nærmere en stor kævle.
Men glæden ved kugler med hul er intakt og det havde min nye sidemakker fanget.
Er hun ikke bare for skøn?
Det synes jeg i alle tilfælde!
Og jeg vil glæde mig rigtigt meget til at finde den helt rigtige plads til min nye pynt.
Dejlige dejlige mandag -
tænk at blive forkælet sådan i et gammelt borgmesterboudoir…
Fríða - Monday 22. November 2010 at 18:39
suk, hvor er den smuk! og tanken bag er om muligt endnu smukkere.
kh.fra Island
Frida
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:29
Jeg elsker både kuglen og tanken, Frida…
9na - Monday 22. November 2010 at 18:47
Så hyggelig av din kollega!
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:29
Meget hyggeligt, 9na, du kan tro, at jeg sætter pris på den slags hygge…
Mette - Monday 22. November 2010 at 18:53
Hurra, for dejlige kollegaer – og vintage julekugler. Jeg har selv nogle af disse julekugler på lager fra min morbrors barndomshjem, og jeg knus elsker dem.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:30
At have noget familiepynt er vidunderligt, Mette, men at samle nyt gammelt er heller ikke værst…
Pernille - Monday 22. November 2010 at 19:04
Det er så dejligt at blive tænkt på, og så dejligt at være omgivet af skønne mennesker
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:31
Jeg har noget, der ligger meget tæt op ad landets bedste arbejdsplads, Pernille, et herligt sted fyldt med skønne mennesker…
Liselotte - Monday 22. November 2010 at 19:09
Den er topskøn, men det er din nye kollega da vist også – ligesom dig
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:31
Det er jo hele 3 ting, Liselotte, det går virkelig ikke…
Ella - Monday 22. November 2010 at 19:24
Lige nøjagtig sådan en kugle var også en del af min barndom, jeg har den endnu, blot i mindre stykker, altså kuglen
Du har fået den gave og den kollega du har fortjent, Anne – en dejlig en af slagsen
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:32
Er den afgået ved julekugledøden, Ella?
De er også noget sarte…
Sonnie - Monday 22. November 2010 at 19:56
Hvor sødt af hende at købe netop sådan en julekugle. Sådan en kollega er guld værd.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:32
Det er det nemlig, Sonnie, guld værd med gode mennesker i ens arbejdsliv…
djohanne - Monday 22. November 2010 at 20:35
Der har du da fået dig en kollega af allerfineste karat.
Og en julekugle af den allermest bedårende slags.
Når man kigger ind i sådan en julekugle spejler julelysene sig og laver mønstre som i et kalajdoskop:)
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:33
Kuglen er kommet med hjem, Hanne, så jeg ikke sidder og fortaber mig i kalajdoskopsynet i arbejdstiden
Ulla V. - Monday 22. November 2010 at 21:17
Den slags mennesker er helt vidunderlige – dem der lytter og husker. Husker at man godt kan lide smukke, gamle julekugler.
Jeg tror at du tiltrækker dem…den slags søde sjæle.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:33
Tak Ulla
Lone H - Monday 22. November 2010 at 22:20
Min mor har vist sådan en fin kugle liggende endnu …. De var bare de fineste, næsten som diamanter inde i midten…suk
I har da været rigtig heldige med hinanden I to
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:34
Måske din mor vil gå med til lidt forskudsarv, Lone…
Helle - Monday 22. November 2010 at 22:39
Hvor er det en skøn kollega du har, hun ved lige hvad der gør dig glad, og gør det skønt at komme tilbage på arbejdet, nu vil du sende hende en tanke hver gang du ser den smukke kugle på juletræet. Jeg har selv en klokke i samme stil fra min farmor og farfar, og hver gang jeg ser den, sender jeg dem en kærlig tanke.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:34
Det er dejligt at have gode mennesker at sende kærlige tanker til, Helle…
Eva - Tuesday 23. November 2010 at 05:28
En skøn gave,- ikke mindst tanken bag. Det er guld værd at have gode kolleger.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:35
Guld med diamanter på, Eva, jeg sætter meget pris på hele flokken i Familiehuset…
Jonna - Tuesday 23. November 2010 at 10:49
Hvor er den smuk, dejligt at arbejde med mennesker der gør en glad.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:35
Det gør arbejdsdagene så meget mere fantastiske, Jonna…
Tora - Tuesday 23. November 2010 at 11:28
Det er så godt at det finns mennesker som vet å sette pris på gode mennesker. God mandag til deg og!
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:35
Jeg siger tak, søde Tora
Therese - Tuesday 23. November 2010 at 12:30
Sikke en dejlig kollega, du har! Kuglen er super smuk. Jeg elsker den slags glaskugler, med fine krummelurer.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:36
Hun er nemlig rigtig skøn, Therese, jeg har også takket mange gange, næsten takket over tror jeg
Gaia´s mor - Tuesday 23. November 2010 at 12:55
Oh, netop sådanne kugler mindes jeg også – fra mine forældres træ. Nu er kuglerne mine, de der er tilbage – det bringer juleglæde.
Fantastisk med sådan en kollega.
Kh Joan
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:37
Helt fantastisk, Joan.
Jeg kan let forestille mig, hvor meget du glæder dig over, at kunne hænge din barndomskugler på dit eget træ…
Marina - Tuesday 23. November 2010 at 16:12
Sikken fantastisk gave, ikke mindst fordi den kom fra et menneske med hjerte.
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:37
Med et stort stort hjerte, Marina, hun er en perle…
anne (den anden af slagsen) - Tuesday 23. November 2010 at 18:38
Tænk at være beriget med en kollega der i den grad har sans for at glæde andre og forstår hvad du lige præcis vil blive rigtig glad for.
Kuglen er smuk, jeg husker dem også fra min barndom, måske det er i år jeg skal se om jeg kan lokke dem fra min moder der har dem fra sin mor – forskudsarv kunne man vel kalde det?
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:38
Jeg er heldig, Anne, hver dag at kunne være sammen med mennesker, der tager vare på hinanden på allerbedste vis.
Og lok du bare med din mor, hun har sikkert mange kugler og kan nok se idéen i, at dine piger kan se de gamle kugler på jeres eget træ…
Tante T - Tuesday 23. November 2010 at 18:58
Det er dejligt at kunne blive lidt mere lykkelig af så lille en ting, som en julekugle
Men det er også gode minder den bringer frem…
Anne - Wednesday 24. November 2010 at 09:39
Der skal faktisk ikke ret meget til at gøre mig lykkelig, Tante T, det synes jeg i alle tilfælde ikke selv
Men kuglen er nu mere end bare lidt, og jeg er helt forelsket i den…
Tante T - Friday 26. November 2010 at 10:58
Lille var på ingen måde ment som ubetydelig
Det er en gave i sig selv, at kunne glædes over stort og småt i hverdagslivet…
anette lyskjær - Wednesday 24. November 2010 at 12:27
Hurra for alle omsorgsfulde, medmenneskelige, varme, glade, nærværende og hjertelige kollegaer, naboer, venner, familier, kærester, børn, mænd og kvinder. De er hverdagens syltetøj på brødet og flødeskum i chokoladen.
Hurra for jeres glade kollegiale samarbejde. Må det smitte af rundt i de andre Borgmester boudoir’er.
Glæde avler glæde og kan smelte selv den værste stivnakke. Og det er jo ikke ‘gaven’ i sig selv, men det at man bli’r ‘set’ og anerkendt!
Dejligt indlæg, Anne!