Lidt af hvert

HVER ALDER SIN CHARME…

24/09/2010

Eller udtryk.

5 år med dybe smilehuller, manglende fortand og smut i øjnene.

15 år med sort på øjnene, lettere skulende og moody.

Hun er skøn, synes jeg, både med smil og skul…

Jeg kommer forbi mange gamle billeder i disse dage, ikke fordi, at jeg synes, at tiden er til at sidde og hygge med den slags, men i ren og skær desperation og jagt på et forsvundet vaccinationsbevis.

Det er væk – helt og aldeles som i pist og borte – og vi skal altså bruge det NU.

Kortet er forsvundet fra mappen, der huser alt af den slags, og jeg står derfor på hovedet i alle mulige og umulige kasser, der gemmer på fotos, breve, ferieminder og skolepapirer, ikke i en skøn forvirring men nydeligt hver for sig, og egentlig forventer jeg ikke at finde kortet i nogen af kasserne.

Men for fa’en skal jeg ellers lede?!

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget –

så under jagten og bandeordene glæder jeg mig over, at jeg møder mange søde minder og smil fra mine unger…

You Might Also Like

15 Kommentarer

  • Reply Liselotte 24/09/2010 at 16:40

    Smukke, smukke pige – og nej, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget og det er allerbedste Endelig Fredag og Yndlingsdag og alting, så gode tanker sendes i din retning. Nyde, nyde og nyde skal vi 🙂

    • Reply Anne 24/09/2010 at 17:32

      Det er hun altså bare, Liselotte.
      Og ja, vi skal nyde, skal vi, helt igennem…

  • Reply mette b 24/09/2010 at 16:53

    Så skønne fotos og ja, hver alder har sin charme.
    En dejlig fredag til dig 🙂

    • Reply Anne 24/09/2010 at 17:32

      Også til dig, Mette, snart med glidende overgang 😉

  • Reply Lone Rafn 24/09/2010 at 17:28

    Du har simpelthen været lækker lige fra starten 🙂

    • Reply Anne 24/09/2010 at 17:33

      Du er nu så sød, Lone, tak for det!
      Men det er altså Sophie 😉

  • Reply Hanne 24/09/2010 at 17:57

    mens du alligevel leder, kan du så ikke finde Tommys dankort :O)
    Jeg tror vaccinationskortet ligger i en gammel pung

    • Reply Anne 25/09/2010 at 07:29

      Han må lære at passe bedre på sine ting, den knægt 😉
      Måske har du ret, eller i en taske et eller andet sted…

  • Reply Lone Rode 24/09/2010 at 19:08

    Sådanne vigtige ting som man skal bruge nu kan være de mærkeligste steder. Vi fandt engang Anes pas to timer før hun skulle på skitur med efterskolen, i en taske, som ikke havde været brugt i umindelige tider. Vi var selvfølgelig ikke begyndt at lede før om morgenen, for vi ved da hvor vores pas altid ligger 🙂

    • Reply Anne 25/09/2010 at 07:30

      Det er lige præcis sådan at det er, Lone, vi ved jo også hvor de vaccinationskort ligger, altid!
      Gad vide hvem, der ikke har lagt dem på plads…

  • Reply malle 24/09/2010 at 20:58

    det er simpelthen ikke noget bedre end at rode i gamle kasser med fotos…..alle de der gode gamle minder fra dengang.

    jeg ved godt du hygger dig under din desperate søgning Anne…men er der ingen læger, der i deres computer arkiver har oplysninger om de vaccinationer du mangler!

    god søgning…håber den giver bonus.

    super weekend til dig og familien.
    malle

    • Reply Anne 25/09/2010 at 07:31

      Det er der faktisk ikke, Malle, vi skiftede læge, da Laura var 7 og de papirjournaler, der ligger fra de første år rummer ingen oplysninger om vaccination.
      Det er pokkers, men vi løser det vel…

  • Reply Sonnie 25/09/2010 at 06:25

    Håber du finder beviset, sådan noget kan drive mig til vanvid når jeg ved det ligger et sted 🙂
    Godt du finder andre søde minder i din søgen.

    • Reply Anne 25/09/2010 at 07:32

      Jeg er nærmest på vanviddets rand, Sonnie, for det er her jo et eller andet sted!
      Og ja heldigvis dukker der hyggelige ting op undervejs, det hjælper lidt på hidsigheden…

  • Reply 1989… 22/10/2010 at 15:12

    […] har været ved at rode igennem alle mulige og umulige kasser på vores loft, ja der var jo det der manglende vaccinationsbevis, og deroppe fandt jeg også et gammelt udklip fra et restaurationsblad, et udklip, der viser en […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.