Blomster, Jul, Tosserier

TOTALT UDEN FOR SÆSON…

14/05/2009

Jul i maj…

Med kræmmerhus til…

Julens Amaryllis-løg er smidt i haven, hvor de skal stå og samle sig og guffe lidt næring, inden de skal hvile til næste vinters show-off. Lige nu er de samlet i en kurv, men i løbet af weekenden skulle de gerne hoppe ned i en stribe jord bagved havehuset, hvor der er muld og let skygge at ta’ af.

Men et enkelt løg, der faktisk ikke gad at deltage i blomstringen til jul, har nu pludselig besluttet sig for at sende to kraftige stængler med knop i vejret, og jeg venter spændt på, hvad der gemmer sig under dækbladende…

Faktisk er det et løg direkte hjemslæbt fra Amsterdam af veninden i efteråret, hun havde både med til fruen her og så sig selv, og ingen af de ellers store og saftspændte løg gav så meget som bare en enkelt lille forkølet blomst.

Det er lige før, at jeg begynder at tro, at der er en eller anden hollandsk havenisse, der ikke synes, at vi fortjener at få det, som vi bestiller eller betaler for.

Kan vi mon stable en eller anden konspirationsteori på benene her?!

Jeg vil nyde synet af de store blomster, når de åbner sig, og måske skulle jeg læne mig tilbage og sippe et glas glögg og strikke et kræmmerhus, nu hvor vi alligevel er totalt uden for sæson her i huset…

You Might Also Like

15 Kommentarer

  • Reply Sifka 14/05/2009 at 21:52

    Det er da kidt skægt med hollanske havenisser. Ved du slet ikke, hvad farve den forsinkede skal være?

  • Reply Anne 14/05/2009 at 22:05

    Ingen anelse, Sifka, men den er garanteret smuk 🙂

  • Reply KirstenK 15/05/2009 at 06:35

    Det er den hollandske løgpakker igen, han griner i skægget….

  • Reply Suzanne 15/05/2009 at 11:15

    Det må være lige som den julerose jeg har, der synes at den er en helårsrose…

    Jeg er iøvrigt vild med Amaryllis – min yndlingsring som jeg bærer hver dag, er fuld af dem…

  • Reply anne (den anden af slagsen) 15/05/2009 at 11:34

    Ja hvorfor ikke det også…. Hvis der går jul i dig, så har jeg et juleløberbroderi du kan få lov at kaste dig over, jeg gider nemlig ikk’.

  • Reply Trine F 15/05/2009 at 17:41

    Ja, sådan en har jeg osse, 6 blomster på en stilk, og så er der sørme en til stilk på vej. Men hva den har osse snydt i 2 år.
    Den var nok ved at blive bange 😉
    Jeg tror jeg bager nogen vafler har ingen æbleskiver i fryseren

    god weekend

  • Reply Britta S 16/05/2009 at 14:34

    Jamen glædelig jul da!! 😉

    Og så tror jeg ikke at der er en fræk havnisse derned i holland – men fremavlede blomster har det med at “gå tilbage” til orignalen når de blomster 2. år eller senere…

  • Reply Fanny 17/05/2009 at 08:03

    Hej, hvor er de kræmmerhuse rigtig søde, hvor har du mon dem fra?
    Strikkehilsner Fanny

  • Reply pernille 17/05/2009 at 21:55

    Jeg har lige haft fornøjelsen af en højrød amaryllis der også sprang julen over … uden at jeg ved hvorfor den valgte maj som blomstringsmåned 🙂
    Men flotte, det er de jo!

  • Reply Linda 17/05/2009 at 21:58

    Altså… vi havde sat en masse tuliputløg i snorlige rækker i vores lille sandkasse (med jord), dernede i Holland. Og da blomsterne så kom frem, kunne man tydeligt se, hvor nabokatten havde besørget, for der var ligesom rod i rækkerne. Måske der bare har været enormt mange katte på de hollandske tulpenmarker ;o)
    Det forklarer så ikke lige den manglende blomstring… med mindre den havde jetlag…

  • Reply Mette 18/05/2009 at 16:09

    Uha, de kræmmerhuse ser interessante ud. Man kan vel altid lade inspirere og friste trods årstiden. kærligst Mette

  • Reply Anne 18/05/2009 at 16:27

    Ja, det gør han garanteret, Kirsten, i sit havenisseskæg…

    Den er nok genmanipuleret, Suzanne, i Holland 😉

    Arj, Anne, der tror jeg nu alligevel, at jeg sætter hælene i!
    Men vi kan altid spørge Sophie eller Amanda, de er vilde med at brodere…

    Uhmmm, vafler, Trine, dem elsker jeg 🙂

    De her har ikke haft tid til at gå tilbage, Britta, de er sgi lige blevet proppet i jorden i efteråret, de skiderikker…

    Det er de bare, Pernille, og det ser ud som om, at min også er bragende rød…

    Nu er det ikke bare hollandske nisser men også hollandske katte, der er på spil, Linda, uhyggeligt altså!!

    Ja, de er faktisk ret søde, Mette, og hvis vi laver dem nu, så er de da klar til ophæng, når vi rammer december 🙂

  • Reply Anne 18/05/2009 at 16:33

    Hov Fanny, du var røget i spamfilteret!
    Kræmmerhusene er fra Kastaniestrik, men jeg har købt dem “brugt” og ved ikke, om det er nogen, der kan købes her og nu…

  • Reply Tina - omme i London 18/05/2009 at 16:41

    Hvor sjovt, jeg har en der heller ikke ville til jul, men pludselig er gaaet igang med at blomstre. Spaendende!

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » OG DEN ER RØD, ER DEN… 24/05/2009 at 18:33

    […] viser den sine blomster, den utidige Amaryllis, og jeg skal ellers lige love for at den er jule-rød, også så det […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.