Strik

CORAL…

18/05/2009

Coral…

Der bliver ikke strikket det helt store her på kanalen for tiden, nærmest bare rigtigt lidt, for at sige det mildt!

Poona vokser laaaangsomt, i virkeligheden er det et projekt, som jeg normalt ville klare på en dag eller to, nu taler vi nærmest uger!

Jeg får mere tid til at gå med at sidde og glo ud i luften, end med at strikke, og det ses selvfølgelig på produktionen, det handler ikke om, at jeg bruger tiden i haven eller andre spændende steder, jeg er vist bare i gang med at samle lidt sammen på mig selv efter en meget heftig start på maj…

Mens jeg sidder og finder tilbage til normale tilstande, så ta’r jeg en runde på Poona eller også på Coral, en Helga-top som der blev strikket forfærdeligt mange af rundt i sommerlandet sidste år, hvor opskriften var at finde i Boligliv.

Jeg var allerede lidt forelsket i den dengang, men gad ikke bomuldsstrik og havde også gang i så meget andet spændende, så den måtte vente, og det har den så gjort indtil nu, hvor den er hoppet på pindene i en skøn tynd uld med et strejf af bløde cashmere-fibre i.

Kontrast-striberne er ikke så meget kontrast endda, de er lidt brunlige og faktisk rigtigt gode til den grå bund, og jeg forestiller mig, at Coral bliver rigtigt lækker med en brunlig silketop under til et par bløde slidte sommerjeans og så med bare tæer i sølvsandalerne til.

Når engang sommervejret altså vender tilbage…

Jeg har lige samlet for- og bagstykke på rundpinden, og fra nu af er det bare hovedløst turbostrik, rundtogrundtogrundt, og mens det klares, ja så sidder jeg og sumper lidt med øjnene hvilende ude i haven, der strutter efter den forfriskende regn.

Ja og ind imellem lader jeg dem såmænd også hvile på de bløde nøgler Holst garn, der kom med hjem i går fra den skønne udflugt til Saltum.

En sort pose fyldt med smukt garn, der med tiden skal blive til en Whisper og en Elvira og og og …

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply anne (den anden af slagsen) 18/05/2009 at 18:07

    Jeg var jo på vognen med Coral sidste år, men den var ikke til mige slev, så jeg vil også. Men lige som dig er der meget jeg gerne vil og strik er bare ikke så meget det tiden bliver brugt på…..jeg syr. Den ser fin ud den af din.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 18/05/2009 at 19:14

    Vi sidder og drikker te og sumper og lader mandagen synke ind i kroppen… Ludvig tegner lidt – Bo sover lidt – og jeg strikker sokker og nørder med computeren… den der Coral skal jeg se at få fat på…der må være noget på lageret der kan bruges..

  • Reply henriette 18/05/2009 at 19:16

    Jeg kan ærligt talt godt forstå at du er lidt brugt nu. Men er det ikke kun naturligt, med den energi du har lagt for dagen omkring konfirmationen?

    Strikningen skal såmænd nok indhente dig igen 😉

    Jeg kender slet ikke Coral, men jeg skal da lige se hvad det er for noget strik..

    Rigtig god aften til dig. 🙂

  • Reply Lone 18/05/2009 at 21:13

    Hej Anne
    Det er en dejlig top, kan du huske hvilket nummer af Boigliv opskriften var i?

  • Reply Kari 19/05/2009 at 07:03

    Den Coralen din blir vakker!

    Til Lone: Den må finnes i Boligliv no 5 fra 2008. Det er det eneste nummeret fra 2008 som jeg ikke kan finne igjen 🙁
    Jeg trodde jeg hadde tatt vare på det, for det er en så fin topp, men den gang ei…….

    Er det noen som kan hjelpe meg med oppskriften, så blir jeg veldig glad. Garnet har lagt å ventet på oppskriften i flere uker allerede….

    En fin dag til dere alle!

    Og til deg Anna: Det er slett ikke rart at du er sliten etter alt arbeidet du nedla i forbindelse med konfirmasjonen. Jeg forsøker å samle energi til bryllup 1.august. Da skal vår datter gifte seg, og vi gleder oss stort, men jeg er redd jeg kommer til å trenge noen dager til å komme meg ovenpå etter den datoen.

    Nyt dagen!
    Jeg er helt sikker på at min blir en fin værdag i dag også 🙂

  • Reply Hanne 19/05/2009 at 08:19

    Nå, nå Annemone…man har nok været på garnrov :O) Håber i havde en god dag deroppe.
    Boligliv ligger nok for manges vedkommende i strikkekurven under en masse ensomt garn :O)

  • Reply Hanne 19/05/2009 at 10:27

    Noen ganger må man samle seg. Det er et vakkert plagg du strikker, og det haster vel ikke? Kos deg med rolig pust, og strikk en omgang i ny og ne når du føler for det. Så er du snart sterk og klar igjen!
    Pludrehanneklem

  • Reply birgitte 20/05/2009 at 06:36

    Ja, nu er jeg på den. Jeg kan heller ikke fremskaffe det blad med opskriften. Mon der er een, der vil hjælpe mig med opskriften på Coral??
    God dag
    kh. Birgitte

  • Reply Anne 20/05/2009 at 21:07

    Selvfølgelig skal du da også ha’ én til dig selv, Anne, når du engang er færdig med at sy alt det smukke, du har gang i…

    Mon du er i gang med den nu, Charlotte…

    Jeg vil tro, at det er konfirmationsdagene der “hævner” sig, Henriette, men det trækker lidt ud, synes jeg, med at finde energien igen. Mon ikke de mange fridage, der ligger foran os nu, kan hjælpe lidt på det…

    Ja, det kan jeg da Lone, for det er jo det jeg har liggende her til at strikke efter 😉
    Nr 5 fra 2008

    Ja, den bliver fin, Kari, jeg er sikker på, at den vil blive brugt flittigt…

    Bare et lille uldent rov, Hanne, jeg brugte en del flere penge på loppemarkedet 🙂

    Snart, pludrehanne, det håber jeg!

  • Reply Karin Ludwig från tyskland 03/06/2009 at 15:35

    Hej Anne,

    först og fremst be jeg om forladelse for mitt dårligt danska. Jeg er tysk og taler lidt svenska – men nu måste jeg forsøge att tale dansk for jeg har en stor spørgsmål/anmodning til deg:

    Jeg blir helt begejstret i CORAL, som var i BOLIGLIV i april eller maj 2008 læste jeg, og vill vanvittig gerne strikke den! Her i tyskland kan jeg ikke få magasinet BOLIGLIV. Kan du kanske hjælpe meg til CORAL-vejledningen???

    Jeg skulle glæde meg så meget over det !!!

    Kære hilsninger
    Karin

  • Reply Monika 10/06/2009 at 12:59

    This project looks lovely. Too bad I can’t understand a word you wrote, but I’ll enjoy the pictures. :o)

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.