Familie, Ferie, Mad

RÆK NU ENDELIG TIL…

12/04/2009

Grønt og sødt…

Sylt…

Say cheese…

Pandekager klar til sirup…

Jeg kender ikke altid mine begrænsninger, og da slet ikke når det kommer til fremstilling af mad, jeg tilbereder bjerge, steger og braser og opdager undervejs nye behov og sammensætninger, som da også må med i opløbet.

Fade og skåle fyldes, der snittes, hakkes og arrangeres, og for pokker hvor jeg da elsker det, køkkenet er for mig den bedste legeplads, den største antistress-pille, mit faste holdepunkt, hvis verden vælter lidt, det er der jeg finder ro, energi og føde til både hjerte, hjerne og mave.

Og ofte nyder andre jo også godt af det, der kommer ud af en omgang amok-kok, det kan man vist uden at lyve kalde en win-win-situation…

Der har været påskebrunch her i dag og jeg er sikker på, at ingen forlod huset med slunkne maver, der blev tanket godt op rundt om bordet og selv dansemusen Mads, der efter forældrenes udsagn er en ret småtspisende og nippende herre, gik ombord i fadene, som blev han betalt for det.

Enkelte af os kom måske til at række lige lovligt meget til, men sådan kan det gå, når selskabet er hyggeligt, kaffen god og dagen lang. Snik-snak, ja tak, mere ost, knas-knas, røræg og stærk pølse, dampende kaffe, en enkelt pandekage, og så en mere, og en mere, grønt og frugt og smoothie og op med bukseknappen.

Hurra for gæstebud, lange påskedage, aprilsol og herlige timer sammen med familie og venner, hurra for køkkenakrobatik og rummelige køleskabe, for kønt service og en stille kop te på terrassen, når det hele er forbi…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Ann 12/04/2009 at 20:33

    Hej Anne,
    God Paaske! Jeg gad godt komme til Brunch hos dig!
    Ann

  • Reply Sifka 12/04/2009 at 21:02

    Anne, du er en sand mester:)

  • Reply fisefornemme Pernille 12/04/2009 at 21:04

    Noj! Det ser godt ud – hvorfor skulle man dog også begrænse sig?

  • Reply Dorte Nielsen 12/04/2009 at 21:38

    Er ret vild med de små påske-chokolader i glade farver og fine streg. Tænk hvis man havde været gæst ved det bord… Her har der også været besøgende, men brormand og nevø måtte nøjes med en hurtigt inproviseret frokost og frugtsalat.
    Nyd dagen i morgen.

    Dorte

  • Reply henriette 12/04/2009 at 22:22

    Hej der.

    Uh hvor det lyder som den rene luksus at være gæst hos dig. Og fristende ser det også ud her på bloggen.

    Jeg bliver sulten gør jeg.

    Godnat og tak for billederne.
    Venlig hilsen
    Herneitte

  • Reply Karin 12/04/2009 at 22:41

    Det lyder lææækkert!!

  • Reply Lise 13/04/2009 at 08:57

    Uhm siger jeg bare – jeg god osse godt besøge dig til en brunch. Min mand er som dig, begrænsningens kunst er svær, så vi ender også med et BJERG af mad når vi har gæstebud.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 13/04/2009 at 09:52

    Når vi om sommeren er invaderet af gæster så står sådan en brunch også højt på listen… man kan jo spæde til med alt muligt og lidt af hvert… jeg har også stress-af faktoren når jeg begi`r mig mod mine gryder og pander… der er jo heller ikke noget som nybagt brød man lige hiver ud af ovnen… mange knus fra et forårsskønt Ærø…

  • Reply Trine-Talks 13/04/2009 at 15:14

    Nu er jeg også sulten !!!

    Jeg er også vild med de der små flade påske ” æsker ” på det øverste billede – hvor har du købt dem henne ?? De er rigtig fine :0)

  • Reply Karen S 13/04/2009 at 19:51

    Sikke dog det ser lækkert ud… tror egentlig også jeg var kommet til at forspise mig 😉
    Glædelig påske til jer også!

  • Reply Anne 13/04/2009 at 19:51

    Jamen det må du jo så komme, Ann, næste gang du er i DK, for sidst glippede vores aftale jo…

    Det ved jeg nu ikke om jeg er, Sifka, men jeg elsker det i alle tilfælde, det der moslen rundt i køkkenet 🙂

    Det skal man da heller ikke, Pernille, og faktisk var fadene så godt som tomme, da vi var færdige…

    Det improviserede kan også være rigtigt godt, Dorte, ofte har man jo masser at gøre med, hvis man kigger dybt i køleskabet og på hylderne med kolonial…

    Gik du i seng med lækkersulten mave, Henriette, eller måtte du ha’ dig en lille nathapser 😉

    Det var det sådan set også, Karin, og vi var mætte meget længe efter, aftensmaden blev en portion koldskål…

    Jeg laver også bjerge, Lise, men har efterhånden alligevel lært at tilpasse bjergene, så vi ikke står med masser af rester…

    Det er lige det man kan, Charlotte, man kan få lov at sende lige præcis det man lyster på bordet af både koldt og varmt, saltet og sødt!
    Ingen stress i det – tværtimod 🙂

    Påskechokoladen er købt i Malmö. Trine, og de har givet gode farver i skålen med påskeslik…

  • Reply Anne 13/04/2009 at 19:52

    Det gjorde et par stykke ved bordet vist også, Karen 😉

  • Reply Trine-Talks 14/04/2009 at 15:04

    Tak for svar omkring påskechokoladen – hmmm det er lige før jeg bare må til Malmö næste år i påsken så …. he he :0)

  • Reply henriette 15/04/2009 at 20:08

    Hi , en nathapser er jeg bange for..

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.