For hjerte og sjæl

HJERNEGYMNASTIK…

01/01/2008

img_8106.jpg

Min veninde og jeg blev bare totalt og aldeles til grin i går, men det var også bare helt i orden, og i virkeligheden var det nok os selv, der lo allermest højt!

Vi havde købt et spændende puslespil til vores halvstore børn, et puslespil, hvor man ikke kunne bruge billedet på låget til andet, end at få en fornemmelse af hvordan det færdiglagte mon skulle se ud.

Man skulle virkelig i gang med at bruge tænkeren her, ha’ gang i den visuelle intelligens og prøve at lægge det hele i et helt andet perspektiv.

Og kunne, eller gad, børnene ikke, ja så kendte vi i alle tilfælde nogen, der godt kunne hygge sig med det i de sene aftentimer, mens raketter og andet krudt bragede…

Wasgij hed det spændende puslespil, og der var så mange flotte, at det faktisk var svært at vælge.

Skulle det være ét, hvor man skulle lægge fra en anden vinkel, eller ét, hvor man skulle lægge, hvad der var sket før eller ét, hvor man skulle “spå” om fremtiden?!

img_8107.jpg

“Gad vide hvad det der Wasgij står for?” spurgte veninden, da vi kom hjem med spillet.

“Hmmm, måske kunne det være hollandsk, sådan noget i nærheden af Hvad sker der-agtigt?!” svarede jeg.

“Ja, det kan det da sagtens være, der står da i alle tilfælde en forklaring på nederlandsk her bag på æsken!”

Det stillede vi os tilfreds med, det måtte bestemt være noget i den retning, for det var jo ikke til at vide, hvad der i virkeligheden skete på det billede, som børnene skulle lægge, vel…

Senere, da der var blevet lukket op for æsken, og vi sad og puslede, kom en af børnene slentrende forbi og sagde

“Jigsaw, hvad betyder det?”

Og selvom det blev udtalt på dansk og ikke engelsk, så var jeg sådan set ikke i tvivl om, hvad knægten havde læst.

Lige der på låget, der stod der jo Jigsaw, bare stavet bagfra!

Spørg lige om jeg var ved at vælte ned af stolen af grin, så meget for vores voksne hjerner, der ikke engang kunne se logikken, men som straks måtte “opfinde” noget, der kunne passe.

Bortset fra det, så var det en fantastisk omgang hjernegymnastik at forsøge at lægge det puslespil, og vi nåede ikke at blive helt færdige, før vi måtte hjemad, men det ligger på bordet i sommerhuset og venter på at vi kommer tilbage og klarer resten.

Wasgij – my ass – til grin kan man sgi altid blive, og denne gang var det så fortjent, vi klarede det til ug med kryds og slange…

Puslespil…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Liselotte 01/01/2008 at 20:30

    Til grin kan man altid blive, Anne – men skidt med det, hvis bare man har det sjovt 🙂

  • Reply Dorte Nielsen 01/01/2008 at 20:46

    Ja, go´ daw mand økseskaft… Hvor svært kan det være?
    Dorte

  • Reply Lene 01/01/2008 at 22:28

    🙂 børn er bare bedre!

    Godt nytår til dig og dine, Anne

  • Reply Anita 01/01/2008 at 23:30

    HA HA, jeg læste det også, som I gjorde… men det er godt at kunne grine lidt af sig selv 😀

  • Reply Ulla V. 02/01/2008 at 01:28

    Din gode oplevelse giver mig 4 billeder på nethinden:

    1. hvordan i må have kigget på hinanden (og ikke mindst hvilket udtryk i fik) da ti-øren faldt!
    2. hvor GODT det bare er, at børn ser sådan nogle ting!!
    3. de adskillige puslespil jeg som barn lavede med min far.
    4. da min gamle børnehavekl. lærer for ½ år siden fortalte mig hvor sjovt hun syntes det var, at jeg i bh. kl. kunne læse al tekst i bøger selvom det stod på hovedet….

    Tænk engang hvor meget sådan en herlig oplevelse af din sætter i gang….

  • Reply Anne 02/01/2008 at 10:04

    Vi havde det rigtigt sjovt, Liselotte, og ordet Wasgij blev udtalt med hollandsk accent igen og igen 🙂

    Rigtigt svært, Dorte, åbenbart 😉

    Børn er de bedste, Lene, også godt nytår til dig og din familie…

    At kunne grine af sig selv er en vigtig ting, Anita, de der ikke kan bliver så anstrengende. Jeg griner stadig af vores fortolkning af ordet, og smiler selvfølgelig også af, at du læste det ligesådan 😉

    Ja, Ulla vores ansigtsudtryk har nok været gode!
    Vores Amanda lærte faktisk at læse på hovedet, fordi hun sad og fulgte med, når vi øvede med Laura, der jo bare er et år ældre. Pludselig en dag kunne hun bare, den lille fidus, hun havde siddet der og slugt det hele råt – på hovedet!

    Puslespil er hyggeligt, synes jeg, jeg falder meget til ro, når jeg sidder der og roder i brikkerne. Måske skulle vi lede efter et andet Wasgij i byen i dag…

  • Reply Bettina 08/01/2008 at 22:15

    Geniale puslespil….jeg m dyrke det igen en gang. Har det flotteste, genbrugsbutikskøbte (det er lidt som katten i sækken; er alle brikker der mon?), som jeg SKAL have lavet engang…men det kræver lige, at jeg får købt en “puslespilsrulle” til at rulle det op omkring.
    De her Wasgij skal HELT klart ses nærmere efter…tak for link!

  • Reply JIGSAW… 20/01/2010 at 22:20

    […] Og så kan jeg for øvrigt hverken sige eller skrive Jigsaw uden at tænke på den der virkelig dumme fejllæsning… […]

  • Reply Lasse 08/03/2012 at 09:59

    Jeg har også kastet mig over udfordringen med et wasgij puslespil og må erkende at man bliver tvunget til at bruge de små grå. Jeg kan bedst li de puslespil hvor du skal gætte hvad der sker ud fra motivet på æsken. Det største sortiment til de billigste penge har jeg fundet hos http://www.puzzleshop.dk – er der nogen der har et godt forslag til mit næste køb af wasgij puslespil?

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.