Bagværk, Jul, Lækkerier

SPRØDE KAGER MED ROSMA- OG MANDARIN…

12/12/2007

img_7801.jpg

De der kager fra forleden, de får vist hurtigt ben at gå på, jeg kan se de andre i familien foretrækker de julekrydrede cookies, jeg er mest vild med de alternative med frisk rosmarin i.

Jeg bagte ikke af al dejen, resten ligger fint i køleskabet og venter på en dag, hvor de andre slipper op, eller måske den dag, hvor trangen til bagning lige kommer over mig igen…

Opskriften herunder giver en hulens stak kager, men man kan vel alitd sprede med rund hånd til familie og venner, hvis man ikke orker at gnaske sig igennem hele bunken selv.

200 G. SUKKER

125 G. SMØR – OG JEG GENTAGER:SMØR!! Det giver altså den bedste smag og de sprødeste kager.

1 ÆG

REVET SKAL AF 2 MANDARINER

2 SPSK SAFT AF MANDARIN

3 TSK. FINTHAKKET FRISK ROSMARIN, JEG BRUGTE KAFFEKVÆRNEN.

275 G. HVEDEMEL

1 TSK. BAGEPULVER

ET LILLEBITTE NIP FINT SALT

Sukker og smør røres blødt, ægget kommes i, og når det er rørt godt sammen med smørret, så tilsættes resten af ingredienserne.

Fordel dejen på et langt stykke bagepapir og rul en stram pølse, der hviler i køleskabet i nogle timer, gerne til næste dag.

Skær dejen i tynde tynde skiver, der bages ved 200 grader i ca. 7-8 min, og derefter afkøles helt på bagerist, før de kommes i dåser…

Som skrevet oven over brugte jeg min kaffekværn til at findele de friske rosmarine-nåle i, næste kop kaffe har sikkert en lidt anderledes smag; hakker man nålene med kniv er det vigtigt at ha’ tålmodighed, så det bliver helt finthakket, det bliver ikke så delekat, hvis der stikker halve rosmaringrene op ad kagerne.

Tænkte lidt på, hvad en tolder mon ville tro, hvis man havde sådan en bunke grønt drys med igennem tolden, mon ikke han ville se en anelse skeptisk ud, hvis man sagde, at det var til julesmåkagerne…

img_7796.jpg

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Ann 12/12/2007 at 17:27

    Anne, jeg kan fortaelle dig at jeg rejste til DK med 4 ruller raa brunekagedej i kufferten,min moster aelsker mine brune kager og jeg foretraekker at kokkerere i mit eget koekken. Da jeg pakkede min kuffert kom jeg pludselig i tvivl om det nu ogsaa ville gaa eller om nogle ” drug sniffer dogs” i tolden ville finde dem og jeg saa skulle til at forklare at det ikke er nemt at rejse med faerdigbagte brune kager og ogsaa fortaelle hvad ingredienserne var. Jeg pakkede dem i flere lag folie og plastikposer og alt gik fint, min moster blev utrolig glad, bagte straks et par ruller af dem og det var med noed og naeppe at jeg fik lov at smage dem, det var hendes!!!
    An i Vancouver

  • Reply strikkelise 12/12/2007 at 22:27

    Så mange lekre kaker. Denne oppskriften skal definitivt lagres. Takk!

  • Reply Susanne HS 12/12/2007 at 23:24

    1000 TAK for ulejligheden, Anne. Dem med rosmarin skal altså prøves! – Mon ikke de lige kan klemmes ind i weekenden ?! 😉
    – Og god bedring med fingren ! – Der er da godt “klip” i dig !!!!

  • Reply Anne 13/12/2007 at 00:55

    Sød historie, Ann, jeg forestiller mig lige en tolder stå og hive sådan nogle lange brune klisterde ruller op ad kufferten, det kunne ha’ været et syn for guderne 🙂

    Velbekomme, Strikkelise!

    Det var såmænd ingen ulejlighed, Susanne, nu kan jeg jo også selv finde opskriften igen 😉
    Tak tak for bedrings-ønsket, den er altså ikke ret handy sådan en indbunden finger…

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.