Jul, Pigerne, Pynt

PYNTET AF PIGE-HÆNDER…

22/12/2007

Juletræ 2007

Amanda og Laura har pyntet juletræ, i år for første gang helt uden mor-hjælp, og jeg synes, at de har klaret det rigtigt godt.

img_7882.jpg
De har fundet de hyggelige og lidt skæve ting i juletræs-kassen, og vi har nu det fineste træ med små kinesiske dukker, babuskaer, glimtende isbjørne og farvestrålende fugle på.

img_7884.jpg
Der er stadig masser af pynt i kassen, men det får lov at ligge over i år, pigerne har taget, hvad de synes, der skulle på, og vi andre glæder os over, at de har pyntet så sirligt og alligevel sjovt.

Lidt gaver er også lagt under, og vi hygger os ved tanken om, at julen er skudt i gang…

img_7897.jpg

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply malle 22/12/2007 at 17:38

    ja, anne….det er dine piger kommet flot fra. et juletræ….så enkel og fint med det flotteste julepynt, der bugner med minder.

    idag skal vores juletræ ind i varmen fra garagen og så skal det pyntes. glæder mig til duften af garn i huset.

    glædelig jul til dig og familien herfra californien.

    knus fra malle

  • Reply Anne (den anden af slagsen) 22/12/2007 at 17:51

    Hvor ere det fint. Isbjørnen er da helt fantastisk.

    Vi (jeg) pynter i aften eller måske først i morgen. Jeg er flad, syg og dårlig og orker ikke mere i dag.
    Måske man skulle sætte ungerne til at klare den omgang juletræ, og så ta’ det som det bliver. På den anden side, de er kun 6 og 4.

    Glædelig jul Anne, håber vi får set lidt til hinanden i det nye år!

    Og så lige til Malle, hvad hjertet er fuld af, løber munden over med. Hvordan dufter dit garn?

  • Reply Tora 22/12/2007 at 18:52

    Det er nydelig! God jul til dere alle!

  • Reply Jonna 22/12/2007 at 19:38

    Det er da smuk og så er det som julen begynder når det er klar.
    Her har jeg også pyntet mit men min kat der er en stor killing har meget sjov ud af daske til kuglerne, så er snart hæs af at råbe nej Sofus ,men den har glemt det 2 minutter efter.

  • Reply Liselotte 22/12/2007 at 19:46

    Åh hvor fint, Anne. Også Oline har stået egenhændigt for pyntning af vores og har klaret det smukt, så det har været sjovt at følge. Der ligger stadig ting i kasserne, som hun har valgt fra. Jeg prøver at lade være med at blande mig 🙂

  • Reply Anne 22/12/2007 at 23:11

    Ja ja Malle, jeg siger som den anden Anne :
    Hvad hjertet er fuld af 😉
    Også god jul til jer i Californien…

    Øv, Anne, syg og flad, det er ikke godt, når julen ligger lige om hjørnet og gæsterne snart arriverer.
    Jeg er sikker på, at pigerne kunne pynte jeres træ, men det ville nok se en anelse anderledes ud, end hvis du havde styret slagets gang.
    Go’ bedring til dig…

    Også god jul til dig, Tora…

    Ja, det er blevet smukt, Jonna, jeg elsker den stemning sådan et træ kan tilføre alrummet, det er toppen af hygge og julefred.
    Du skal nok få meget sjov med killing og kugler! Da vores Bella var killing havde vi træet bundet fast til en krog i loftet, for hun brugte det som klatre- og legetræ, og væltede det mange gange, før vi fik det tøjret…

    Vi skal sætte os på vores hænder engang imellem, Liselotte, og holde munden lukket, for de kan så mange ting, vores store piger…

  • Reply Hanne 22/12/2007 at 23:30

    Det ser hyggeligt ud, pigerne har god stil 🙂
    Vores eget er rigtig kedeligt, kassen med julepynt er væk og vi kunne kun finde de lilla kugler 🙁

  • Reply Anne 22/12/2007 at 23:34

    Et tær kun med kugler kan da være rigtigt flot!
    Sus ud i byen i morgen og køb et ordentlig læs, der er garanteret halv pris på julepynt de fleste steder…

  • Reply dorte 23/12/2007 at 00:44

    Flot træ – jeg er ret vil med jeres top-stjerne-engel !!

    Kærlig hilsen Dorte

  • Reply Johanna 24/12/2007 at 01:05

    Jeg synes faktisk, at det er et helt vildt flot træ, og det med pynten har de bare klaret så smukt.

    Glædelig jul til dig og alle dine kære. Ønsker jer en rigtig hyggelig juleaften 🙂

  • Reply Anne 24/12/2007 at 10:27

    Ja, Dorte, hun er sød, vores engel, og faktisk ret gammel, men nye reproduktioner af hende kan vist købes i Den Gamle By i Århus.

    Jeg bliver også mere og mere glad for det lille fine træ, Johanna, og pynte-tjansen den er fra nu af overgået til pigerne, for de har faktisk bare gjort det rigtigt godt.
    Også en rigtig glædelig jul til dig og din familie, må juledagene fyldes af hygge og rendyrket julefryd 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.