Lidt af hvert

ISAGER STRIBER…

04/07/2007

Jeg kunne ikke nære mig!

Jeg måtte starte, bare lidt, lige prøve at strikke borten og de første striber, og det bliver da så fint…

Det er Habu-bomuld, der er brugt til borten, lidt stift at strikke med, men med super flot finish, og så er der striber i henholdsvis hør og bomuld.
Tørklædet strikkes i striber af varierende højde, en enkelt markering med Habu’en et sted halvvejs oppe og så også et stykke helt i bomuld.

Ingen dikkedarer eller indviklede mønstre her, bare lige ud af landevejen, og hvis det ikke var for et par ret usamarbejdsvillige hænder, så ilede jeg bare videre, men jeg kan mærke, at der ikke skal strikkes mere i dag, hverken striber eller noget som helst andet.

Så det er da godt, at der nu også findes brodér-grej her på adressen…

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply Sifka 04/07/2007 at 19:21

    Jeg er vild med farverne. Er det så’en en box med garn og det hele??

  • Reply Anonymous 04/07/2007 at 19:36

    Hej Anne

    Ligesom sifka er jeg vild med farverne – jeg vil OGSÅ gerne vide om det er et kit og hva’ sådan en mon kaldes. Har konsulteret Isagers hjemmeside men uden held til at finde dette smukke textil.

    Det er sgu da noget værre noget med dine hænder, hva’ siger lægen til det (ikke at du skylder nogen som helst forklaring – er ment som ren bekymring for dig).

    Go’ fyraften
    Kate, Kalvehave

  • Reply Mette 04/07/2007 at 20:18

    Det tørklæde ser lækkert ud! Hedder det noget….?! Er der et sted, man kan se det færdigt? Skønne farver. kærlig hilsen én der lige har købt både flad guld sandaler og høje sølv sandaler og forøvrigt også har ferie nu!

  • Reply Anne 04/07/2007 at 21:13

    Det er en helt ny opskrift, uden navn endda, og den kunne ikke købes uden garn, så jo det er vel et kit, og det var pakket så fint i en lille sort æske.
    Man kunne selv vælge farver, måtte gerne bytte rundt, hvis der ikke var lige det man ønskede.

    Min højre hånd skaber sig tosset, Kate, og jeg skal undersøges på Herning Sygehus efter ferien, det er nok slidgigt, og det er jo temmelig træls.
    Jeg har også fået taget en masse blodprøver, og fået nogle tabletter, der tager de værste smerter, men alligevel 🙁

  • Reply Susanne HS 04/07/2007 at 23:51

    Skønne, skønne sager du har fået med hjem! (Desværre havde de kuyn sølvsandalerne i str. 36 i Haderslev for en uge siden…De er SÅ fine!)
    Jeg håber, kit´et er kommet til Fanø, for så skal der snart handles ! ;o)
    Slidgigt er noget lor…, – og når vi nu bare er nød til at strikke…
    – Jeg håber på hurtig bedring for dig, – sol og varme må kunne hjælpe lidt, – og så håber jeg, at de kan trylle i Herning…

  • Reply gitte j. 05/07/2007 at 09:37

    Dejligt at se al den inspiration du bringer hjem fra dine ture. Skønne farver i Isagertørklædet.
    God bedring med hænderne.
    Gitte J.

  • Reply Dorte Nielsen 05/07/2007 at 10:30

    Hej Anne.
    Det japanske bomuld så jeg oppe hos Isager i Tversted, men så desværre ikke det lille kit, for så havde det sikkert også fundet vej til min adrese. Glæder mig til at se det færdigt.
    Fortsat god dag.
    Duddelutte

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.