Lidt af hvert

NYE SKATTE…

24/06/2007

Jeg var på spare-budget i Skals i går, kunne ha’ brugt en formue, men sommerferien ligger lige om hjørnet, og fornuften måtte råde.
Der var ellers fristelser nok, både lækkert strik, smukke smykker og fantastisk keramik, meget lokkede, men jeg var standhaftig og købte kun for en hund plus et par mønter.

En lettere betuttet dame hænger nu på min køkkenvæg, hun fryder mit øje og mit sind, og vil være et dejligt minde om en god og inspirerende dag i Skals.

Madammen er i familie med et par små skåle, som vi fik i bryllupsgave, og er blevet til ude i Marianne Steenholdt Borks værksted i Højbjerg; jeg er vild med Mariannes ting, og en dag, når jeg bliver ældre og forhåbentligt har lidt færrere faste udgifter, så må jeg eje en af hendes vilde Filihankatte…

Da vi skulle hjem og gik gennem gruset mod Hannes bil lå der et lille forstenet søpindsvin og blinkede op til mig, lige ved min fod og jeg kom til at råbe halvhøjt og eksalteret af glæde.

Det er ikke den kønneste forstening, langtfra perfekt, men jeg elsker søpindsvin, og med den og madammen kom hele to nye skatte med fra Skals…

You Might Also Like

1 kommentar

  • Reply HANNE 25/06/2007 at 21:24

    Skal vi ikke melde os til noget keramik på aftenskole og så blive sår`n rigtig kendte???

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.