Lidt af hvert

MORGENSTUND…

19/01/2007

Oppe under dynen ligger stakkel Laura og koger, slukøret og skuffet, for hun skulle ha’ sovet på skolens bibliotek denne nat sammen med sine klassekammerater.

Det er næsten ikke til at bære, når man må melde pas på sådan en oplevelse, det er ikke hver dag, at man får lov at rode rundt på biblio efter mørkets frembrud, og når man er 11, på vej mod de 12, så er sådan en aften sammen med klassekammeraterne noget der er top-vigtigt!!

Hun må forkæles lidt ekstra i dag, og så håber vi, at et par dage mere under dynen kan hjælpe hende af med feber, hovedpine og rød øm hals…

Jeg er ved så småt ved at være mig selv igen, maveondet bevægede sig opad, og udløste et døgns migræne; der er ikke meget bal i mig efter sådan en omgang, så min fridag faldt på et tørt sted i denne uge.

Jeg vil liste rundt og flytte på lidt støv, vande en plante og vaske en bunke tøj, jeg vil klappe min hund, ae mine katte, og nusse om mit sløje barn, jeg vil strikke en pind, hækle en kant og brygge en kop, og alt vil foregå i adstadigt tempo med troldehår og hængerøv, det er fredag og jeg har fri…

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.