Den ene dahlia efter den anden åbner de skønneste blomster, jeg kan ikke se mig mæt!
Der er blomsterhoveder så store som strudseæg, nogle så små som hønseæg, farverne spænder fra den lyseste lyserøde, over den pink til den på kanten-til-sort-røde, det er den rene lyksalighed at gå langs det lange bed.
Næste år skal der graves et bed magen til lidt længere nede i haven, jeg kan ikke få nok…



Liselotte - søndag 27. august 2006 at 18:04
Kan jeg godt forstå Anne
Mine er stadig lidt skravlede efter flytningen, men jeg er optimist
ella - søndag 27. august 2006 at 18:23
Det er sørme flot Anne
Mine er også rigtig flotte, men polkagrisen topper sin blomstring mens jeg er i Spanien. Næste år forspirer jeg den, det giver noget forspring
anne - mandag 28. august 2006 at 13:35
smukke smukke Dahliaer, dem får man aldrig for mange af. Der er noget tosset-sødt over dem, tænk jo mere man plukker jo mere blomstre de, næsten som om at de tror de kan vinde kampen mod vasen. Lidt naivt men på den smukke måde…..
Anne - mandag 28. august 2006 at 16:42
2 nye sorter er sprunget ud i dag, de vælter frem!
Polkagrisen har endnu ikke vist sit hoved her,men jeg smed mindst 2 i jorden, så jeg satser…
Hverken fugl eller fisk … » EN POSE FORÅRSGLÆDE… - tirsdag 25. marts 2008 at 12:40
[...] stedmødre, og et par knolde til to forskellige spraglede dahlia’er, der skal smykke bedet sammen med alle de andre af slagsen, når vi kommer til den tid på [...]