9 måneders amerikansk skolegang er slut.
I søndags fejrede Laura sin afgang sammen med sin familie og sine venner, en skøn dag med alle de ritualer og den højtidelighed, som gerne må sætte sit særlige aftryk.
Hat og kappe var selvfølgelig på plads og det samme var Lauras store vidunderlige smil, alt forløb på smukkeste vis, 400 graduates fulgte hinanden hen over scenen til håndtryk, overrækkelse af beviser og så et fotoknips der lige foran det amerikanske flag.
Alt det, som Laura har set og sukket over på film, var nu hendes virkelighed for en dag.
Hvor jeg bare under hende det hele og hvor ville jeg dog bare gerne ha’ været der sammen med hende…
Hun har nydt at gå på High School og er mere end godt tilfreds med det valg hun tog, valget mellem efterskole i Ranum og et år i USA. Ingen var vist i virkeligheden i tvivl om, at det var det helt rigtige for hende Laura, der har drømt om at blive en amerikansk skolepige lige siden hun begyndte at se tv-serie om livet over there.
Især virkede de aflåste skabe på gangene som magneter på hende, tænk at have sådan et skab, men jeg tænker nu ikke, at det er det, som har efterladt det største indtryk, for skabet nåede hun at få, da hun gik på ISIB og livet har også andre prioriteter, når man er blevet 17 år.
Rent fagligt har hun kedet sig bravt, det har været alt for let, synes hun. Også selv om hun har været senior og er blevet rykket op på højt niveau i flere fag. Hun har været vant til at slide i sin gamle skole, hvor der blev stillet store krav til fagligheden og hvor lektierne til tider antog nærmest uoverstigelige mængder og jeg tror, at hun var klar til mere af den skuffe, men det var de så ikke i det amerikanske system.
I det første semester satte Laura en ære i at få så høje karakterer som muligt og landede også på The High Honor Roll. I dette semester har hun vist mere sat en høj ære i at dyrke det sociale og mente selv, at hun måtte være rykket ned på et lidt mindre honor-fyldt niveau.
Og tak for det, siger Lauras mor, der heppede på et år i frihed og med det mere uforpligtende liv i højsædet, for der kommer masser af år, hvor hun igen skal knokle. Efter sommeren IB og derefter mere uddannelse.
Så hurra herfra for et år på den lidt lade side…
Nu venter der 7 ugers ferie med en 14 dages rejse ned langs den amerikanske vestkyst, med ferie sammen med The Lindborgs, som må være noget der ligger i top 10 over verdens bedste værtsfamilie, med hygge og sol, kajak og havehygge, med udflugter og afsked med alle dem, som har haft betydning i dette år.
7 uger og så er hun her igen. Uden hat og kappe men stadig med det smukke smil og det store hår.
Og hold nu da helt fast hvor vi glæder os!
Alle sammen!!
Men vi glæder os også over, at hun har haft det så godt, at hun har valgt at blive så længe som muligt. Hun vil ha’ det hele med og det skal hun ha’ lov til.
For vi slipper hende altså ikke lige med det samme igen, når først vi får vores tag i hende d.26.7.
Tillykke Laura-skat!
You’re simply the best!!
Nyd dagene med dovenskab og hygge…
Jeg har vist lavet en mindre fodfejl, da jeg eksporterede billederne herover, det må fikses senere…
