Noget, der kunne minde om en fridag hjemme i huset i byen, giver lidt luft og rum til noget af det, som får lov at passe sig selv, når stationenslivet suser afsted med mere end bare almindelig høj fart.
Der er plads til vasketøj, drivhusnipning, græsplænepleje, generelt oprydning og udmugning og ikke mindst dejlige tid med mine skønne piger. Jeg nyder det hele og glæder mig over, at det i dag lykkes for mig at lukke alle tanker om ventede mails, menuforslag, varebestilling, indberetninger og justeringer ude, jeg vil dem ikke, jeg vil frihed og god tid lige for det lille øjeblik, som denne mandag jo egentlig bare er.
Jeg tror altid, at jeg kan nå en hel masse på en lille flok frie timer, men når de kun falder i spredte dryp med mange dages mellemrum, ja så når jeg aldrig så meget, som jeg gerne vil og synes, at der er behov for.
Bevares – jeg får da elimineret de højeste stakke og flyttet lidt på de bunker, som ikke lader sig aflive, jeg får vasket det mest nødvendige og tørret af de steder, hvor støvet ligger tykkest. Men der er også meget, som jeg ikke når, og sådan må det være denne sommer, hvor jeg stadig er i gang med at lære stationslivet med alle dets udfordringer at kende, næste sæson bliver anderledes, for der er alt prøvet før og jeg kan bedre disponere over tiden, når jeg ved, hvad der venter…
Det har taget tid at vænne sig til et meget anderledes familieliv, jeg savner de gode lange dage sammen med pigerne, savner måltiderne og gåturene og vores udflugter og ferieture, det har været en kold tyrker at gå fra en 37 timers arbejdsuge med mange muligheder for samvær til en mangetimers uge, hvor jeg kører nærmest før de har fået øjne og først er hjemme igen lige inden sengetid. Vores weekender sammen er lagt i sommerhi og vores måltider sammen bliver ofte noget forhastede, selvom pigerne flittigt besøger mig på stationen ved aftensmadstid, for andre end de 3 vil gerne spise min mad og det kræver at jeg står ved komfuret og ikke sidder ved bordet sammen med dem.
Men vi klarer det på en rigtig fin måde, synes vi, og er enige om, at det stadig er det rigtige valg jeg traf også selv om det har omkostninger på familieområdet.
Og vi er også enige om, at det er helt okay, at det tager tid at vænne sig og at man ind imellem gerne må bande over det og også snøfte lidt. Bare lidt.
For når alt kommer til alt, så ses vi stadig meget mere, end mange andre familier gør og giver os tid til at følge med og følge op, sådan som vi synes at det er vigtigt at gøre…
I dag skal vi spise sammen hjemme i huset i byen, hjemmelavet mad, familiemad ved spisebordet med Huxi ved fødderne og en vished om, at ingen af os behøver at rejse os før vi vil og gider, at ingen andre gøremål venter og at vi har al den tid i verden, som vi synes, at vi skal bruge. Næsten da.
Men inden maden er der tid til at dase, at slå græs og hente lidt fornødenheder. Tid til iskaffe, som hører sommeren til uanset vejret, til en flok sider i en bog og til at skifte tøjet på tørresnoren ud. Jeg vil også strikke og sove til middag og se tv og binde tomater op.
Og tage fodbad og kigge på rejsemuligheder i efteråret.
Og i det hele taget bare ånde godt og grundigt ud inden tirsdagen kommer…
12 Kommentarer
Du ønskes en rigtig dejlig “afslapningsdag” – det kommer jo alligevel det der liv, hvor børnene bliver store og ikke bruger tiden med mor, det kom måske bare lidt før.
Det er så dejligt at følge dit nye liv på Ig, det er tydeligt, at du trives.
DEJLIGT, Anne, at få et lille pip fra dig. Det er et knoklejob, du der har kastet dig ud i. Håber du får mere fri i de koldere måneder. Jeg GLÆDER mig til at besøge din station næste gang, vi kommer til Jylland
<3
dejligt at “se” dig! og dejligt at fölge hvor vidunderlig det hele er faldet ud der på din gamle station. mon ikke I får taget lidt revanche på hjemmelivet når höjsæsonen er forbi.
kh.fra Island
Frida
Kære Anne og de dejlige piger. Lige et bamsekram her fra Ebeltoft. Dejligt at se, der er liv og håb – det ser det ud til. Godt, du prøver dine drømme af, Anne – så kan du ihvertfald ikke sidder og ærgrer dig over, du ikke prøvede.
Og husk, du bestemmer selv, hvor længe du orker.
Næste sommer besøger jeg dig med familien – så er mit yngste barnebarn ikke afhængig af en søvn midt på dagen.
Jeg har været til rund fødselsdag der under din forgængers regí, og det var fabelagtigt.
Knus fra Diana
Tak for livstegn! Pas nu rigtigt godt på dig selv. Og selvfølgelig på din drøm!
Dejligt med åndehuller. Og man skønner nok meget på dem, når de ikke er så mange.
Jeg synes jo bare at det er skønt at du gjorde det. At du gør det. At der er opbakning hjemmefra og mulighed for at nyde stilhed sammen med mellemrum gør det bare endnu bedre 🙂
<3
Nu begyndte jeg at følge din Instagramprofil for lidt tid siden, og der ser godt nok travlt ud på den station. Så er det dejligt at læse dette indlæg, som emmer af hygge og afslapning (på den der oprydningsmåde). Pøj pøj med stationsdrømmene.
Det er så vigtigt at finde åndehullerne, hvad enten de er dags-lange eller blot et splitsekund i en travl dag. Vi er som sagt helt på halen over det du har formået derude på genbo-stationen. Alt er så fint og indbydende stemningsfuldt, nu mangler vi bare at smage dine besungne kokkerier.
Det glæder vi os til.
Hilsner fra Stationsforstanderen og Fru Fryd – Vinding
Jeg søger opskriften på denne trøje – kan du hjælpe mig med det?
Med venlig hilsen,
Jytte Svensson
jytte.svensson@gmail.com
http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/2007/11/bette-2/