Man kunne snuppe sig en Bentasil Liquorice: 3 g. sødestoffer, stabiliseringsmiddel, vegetabilsk fedt, ammoniumklorid og aromaer i skøn forening.

Eller man kun svøbe halsen i en færdigstrikket Latifa inspireret klud:
96 g. Indiecita Alpaca og Cherry Tree Hill luksusmerino, 140 cm. langt og 14 cm. bredt, strikket med lethed og glæde, lime, cypres og lavendel i skøn forening.

Jeg gør begge dele, og tænker så lidt på, om afslutningen af Latifa ikke skal fejres med endnu et nyt strikkeprojekt…
Det kunne være et Alpacahalstørklæde til Torben, Ruffles til moi eller noget andet godt fra
Scarf Style!

Dagen i dag bliver nok den sidste på sofaen, Nugga har udnyttet situationen groft, har ligget sammen med en halvdøsende “mor”, og sneget sig til at gnaske i ikke mindre end 3 forskellige fjernbetjeninger, jeg må hellere ta’ på arbejde…

Så er Ofelia på pindene, det måtte bare være nu!

Som en slags belønning for, at ærmet på Pisa endelig passede, og at der nu kun er 1/2 ærme og et forstykke til den er færdig.
Og så som en lille trøst, jeg har det egentlig værre end i går, og når der nu ikke er nogen, der nurser lidt om mig, når jeg er syg, så må jeg jo gøre det selv, og hvad er bedre end et helt nyt strikketøj…

Nu er jeg igennem de første 3 pinde, så nu glider det, næsten 400 masker på pind 3, det bliver ikke til mange centimeter i timer, eller om dagen for den sags skyld!
Hullerne er altså ikke fordi, jeg strikker i febervildelse, mønsteret ser sådan ud…

Da jeg meldte mig syg igen i morges, sagde min søde vicer, at jeg da hellere måtte skylde mig på cyklen og komme op på skolen, det gik da ikke at være hjemme, når jeg bare blev mere syg af det; jeg tror nu, at dyner og nogle sider i “Brick Lane” er en bedre kur mod influenza, end timer i klasseværelset.

Sverige igen-igen, selv mod ondt i halsen hjælper det!
Sådan da, i alle tilfælde blev min aftensmad i dag en skål med Varma Koppen Fruktsoppa, uhmmm, jeg er ellers ikke meget for mad, der rystes ud af en pose, men dette her, det er en af mine laster.

Hvis man så er så heldig at kunne finde en pose Mandel Biskvier “små og goda” i viktualierummet, så er man nærmest lykkelig!!

Jeg må finde mig en soppa-pusher hinsidans, for jeg løber snart tør, der må findes en venlig sjæl i Sverige, der vil gå i ICA og proviantere for mig, måske kunne jeg sende en spegepølse den anden vej…

Her er helt stille, Laura spiser og Sims’er hos bedste-veninden Anna, og Sophie har budt far og lillesøster på hjemmelavede burgere i ungsomshybelen, hun kender hans evner foran komfuret alt for godt.
Jeg nyder stilheden!!