Browsing Category

Gaver

Gaver, Pigerne, Udveksling

SAY CHEESE…

05/08/2011

Vi er i gang med at lægge sidste hånd på gaverne til USA-familien og andre overthere, som skal hjælpe Laura igennem hendes udvekslingsår.

Og faktisk morer vi os ganske meget med det, Lauras humor og nysgerrighed overfor det land og den stat, som hun skal opleve afspejles tydeligt i noget af det, der er parat til at lægge i kufferten.

 

Ostehøvle –

hvorfor ikke?! Wisconsin er også kendt som The cheese State og så skal de da få lov til at høvle igennem med en klisterfri dansk tingest.

Så Laura har bommet noget der ligner en palle af dem af sin far og de er nu klar til at give til dem, der kunne tænkes at ha’ glæde af lidt tyndere osteskiver, end en kniv kan skære.

 

De ser sjove ud, som de står der i rad og række, men de må ud af deres display før de kommer i kufferten, som ellers er stor som en container, 77 cm Jetstream til at huse alt det, som efterhånden ligger linet op ovenpå.

Jeg får sådan et billede af Laura, der skridter den lokale Rotary klub af med et flok ostehøvle i baglommen og et skævt smil på læben, det vil lige være noget, der passer hende.

Hun har også sørget for et fint flag til klubben og mon ikke det vil blive taget frem i det næste års tid, hvor Laura vil ha’ sin gang der…

 

Vi har hørt at smukke nordiske lyskilder er i høj kurs i de vintermørke områder, og da ikke ret mange er så flittige til at sætte fut i høje kerter, som danskerne er, så har vi valgt at det skulle være fyrfadslys, der skal bløde mørket op i den lange strenge vinter med meterhøje driver og hylende isnende vinde. Der går ren Laura Ingalls i den!

 

Jeg elsker den fine Sirio fra Kähler, har et par stykker selv, som bliver flittigt brugt til både lys og snacks, og vi satser på, at de, er får sådan én foræret, vil tænke på Laura, når deres øjne falder på den.

De får lov at blive foræret væk i de æsker, som vi har fået dem leveret i af vores egen pusher, vi er blevet anbefalet ikke at pakke ind p.g.a. tolderne, men lidt smukt bånd kan der da komme med i kufferten, så Laura selv kan pynte pakkerne lidt, inden de skal gives.

 

Der er nedtælling her, ready set go, om 5 dage kører vi mod Kastrup med skønjomfruen.

Say cheese –

or not…

Gaver, Udveksling

GAVER TIL DEN NYE FAMILIE…

24/07/2011

Der er fuld gang i forberedelserne til Lauras afrejse, meget at få styr på og dagene suser afsted.

I torsdags var der 3 uger til afrejse, det kan hurtigt smutter, når vi også skal nå at holde lidt ferie end andet sted end hjemme.

 

Så der er skrevet liste, lagt planer for hvad hvornår og vi nyder, når vi kan  sætte et flueben…

 

Lægebesøg, klipning af de krøllede lokker, farvel til den ene og den anden og så alt det, som skal i kufferten og med over Atlanten.

Tøj, sko, sportsudstyr, mindre rejsetasker, bøger og alt muligt andet livsnødvendigt.

 

Og så gaverne –

gaverne til den nye familie, til Rotary klubben og særligt udvalgte.

 

Gaverne er et helt projekt for sig selv og det er ikke svært at miste overblikket, så hurra for Lauras sirlige lister med navne og indkøb.

Vi er tæt på at være igennem, noget er pakket ind, hvor det er købt og en anden stak står og venter på fint papir og sløjfer…

 

Vi har fået mange tips og idéer til hvad der kan bringe lykke over there, og vi satser selvfølgelig på, at vi rammer rigtigt med det meste.

Laura har brugt tid på at sætte sig ind i modtagernes musiksmag, spurgt til interesser og sådan og ud fra det er der købt noget, som på den ene side læner sig op af det, som folk holder af, og som på den anden side er smukke repræsentanter for Danmark.

 

Og mon ikke den nye amerikanske bedstemor forbarmer sig over Laura og laver en af yndlingsretterne, Skibberlabskovs, når hun nu får en god kogebog at lave den efter…

 

 

Gaver, Konfirmation, Krea, Lidt af hvert

TELEGRAM…

08/05/2011

 

Vi kender en skøn ung kvinde, der holder konfirmation i dag.

Hun skal ha’ en kærlig hilsen fra os med lidt knitrende sedler og masser af gode tanker og ønsker for hende i.

 

Jeg har klippet og klistret lidt i morgensolens stråler og om et øjeblik er fuglen klar til at tage turen over i postkassen et par gader herfra.

Mon ikke alle de glade stemmer og et snert af fest bæres herover af sommervinden i eftermiddag?

 

Det kunne være hyggeligt.

En konfirmationsdag er noget ganske særligt.

Vi har nydt alle vores pigers.

 

Men glæder os nu alligevel over, efter at have holdt fest både sidste og forrige år, at vi dette forår kan nøjes med at nyde de andres fester…