Gaver, Udveksling

GAVER TIL DEN NYE FAMILIE…

24/07/2011

Der er fuld gang i forberedelserne til Lauras afrejse, meget at få styr på og dagene suser afsted.

I torsdags var der 3 uger til afrejse, det kan hurtigt smutter, når vi også skal nå at holde lidt ferie end andet sted end hjemme.

 

Så der er skrevet liste, lagt planer for hvad hvornår og vi nyder, når vi kan  sætte et flueben…

 

Lægebesøg, klipning af de krøllede lokker, farvel til den ene og den anden og så alt det, som skal i kufferten og med over Atlanten.

Tøj, sko, sportsudstyr, mindre rejsetasker, bøger og alt muligt andet livsnødvendigt.

 

Og så gaverne –

gaverne til den nye familie, til Rotary klubben og særligt udvalgte.

 

Gaverne er et helt projekt for sig selv og det er ikke svært at miste overblikket, så hurra for Lauras sirlige lister med navne og indkøb.

Vi er tæt på at være igennem, noget er pakket ind, hvor det er købt og en anden stak står og venter på fint papir og sløjfer…

 

Vi har fået mange tips og idéer til hvad der kan bringe lykke over there, og vi satser selvfølgelig på, at vi rammer rigtigt med det meste.

Laura har brugt tid på at sætte sig ind i modtagernes musiksmag, spurgt til interesser og sådan og ud fra det er der købt noget, som på den ene side læner sig op af det, som folk holder af, og som på den anden side er smukke repræsentanter for Danmark.

 

Og mon ikke den nye amerikanske bedstemor forbarmer sig over Laura og laver en af yndlingsretterne, Skibberlabskovs, når hun nu får en god kogebog at lave den efter…

 

 

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Ulla V. 24/07/2011 at 16:52

    Jeg husker det tydeligt med alle forberedelserne inden jeg drog til London. Der er godt nok mange ting der skal ordnes. Også ting som man slet ikke havde tænkt kunne være nødvendige.

    Men i har helt sikkert styr på det hele, og hvor er det omsorgsfuldt af Laura at hun giver sig tiden til at sætte sig ind i gavemodtagernes interesser.
    Jeg er overbevist om, at hun i sig selv bliver den bedste gave at give den nye familie. Det må være så dejligt at vide for jer herhjemme.

    • Reply Anne 25/07/2011 at 09:32

      Vi har lange lange lister, Ulla, og det er en fryd hver gang, at der sættes et flueben.

      Og ja, jeg tænker faktisk også, at hendes nye familier er heldige at få hende i huset, hun er en vidunderlig unge…

  • Reply Stine fortæller... 24/07/2011 at 17:17

    Pyha – her bringer det også minder frem… det er snart 16 år siden jeg tog til Arizona og tilbragte et helt særligt og dejligt år der.

    Jeg ønsker Laura at hun ligesom mig og mange andre får et vidunderligt år overthere.

    Det lyder somom hun er så godt forberedt som man kan være 🙂

    • Reply Anne 25/07/2011 at 09:33

      Det satser vi på, Stine, og hvis hun alligevel skulle mangle noget, ja så ved hun så ganske udemærket, hvordan man går i butikker 😉

      Og også jeg ønsker (og tror), at hun får et helt vidunderligt år. Jeg sender dine ønsker videre til hende…

  • Reply Ann 24/07/2011 at 18:07

    Hej Anne,

    Kan jeg give et godt raad?
    Lad vaere med at pakke gaverne fint ind, Laura kan meget vel risikerer at skulle aabne dem i tolden. Amerikanske toldere er utrolig ” unpredictable” og kan let goere det til en meget ubehagelig oplevelse for hende.
    Giv hende papir og baand med, jeg er sikker paa, at hun, der har saadan en kreativ mor har arvet din evne til at pakke pakker flot ind.

    Ann i Vancouver

    • Reply Anne 25/07/2011 at 09:35

      Det havde jeg ikke tænkt på, Ann, jeg vil tale med hende om det.
      Og det der med de arvede evner, det må jeg lige smile lidt af, hun bliver selv viklet ind i tape og bånd, når hun skal forsøge at få styr på det gavepapir, som helt sikkert også er blevet krøllet.

      Det hun har arvet af mig er noget ganske andet…

  • Reply Tante T 24/07/2011 at 18:32

    Smiler bredt… 22 år siden jeg som 17 årig var alene afsted.
    Siden har “min familie” besøgt mig, og lært min voksende familie at kende. Og vi har besøgt dem flere gange. Senest for en måned siden, hvor vi lige var forbi og kramme, inden vi tog videre på eventyr.
    Jeg ønsker Laura en fantastisk oplevelse, – og sender Lauras mor en tanke.
    Det er først efter mine egne unger er halvstore, at jeg fornemmer hvad min mor gennemgik mens jeg var væk!
    Men det er jo så mange år siden. Verden føles mindre med skype…

    • Reply Anne 25/07/2011 at 09:36

      Skype er en gave; Tante T, også selvom Laura siger: Max 1 gang om måneden, mor!!

      Jeg håber virkelig også, at hun vil stærke bånd til nye mennesker, der kan være med til at gøre hendes liv til noget ganske særligt…

  • Reply Lene 25/07/2011 at 09:02

    Den kogebo må da blive et hit, og hvor er det dejligt at Laura har givet sig tid til at finde de rigtige gaver. God pakkelyst og god ferie, når det er tid 🙂

    • Reply Anne 25/07/2011 at 09:38

      Jeg glæder mig til at høre, om Grandma hopper i køkkenet.
      Vi har talt med hende på Skype, så sød og hjertevarm, og hun advarede Laura om, at alle kaldte hende the great hug’er, så Laura skulle være parat til at blive krammet i tide og utide.
      “Vi glæder os sådan til du kommer, søde Laura” sagde de alle og det gjorde både Laura og hendes mor meget glade og trygge…

  • Reply Helle K. 25/07/2011 at 14:21

    Her i huset er vi også nået til gavepakningen og det er ikke Frederik, der er mest engageret! Det må så være mor her, der tager teten og takket været gode forbindelse bliver det Piet Hein der bliver repræsenteret på fineste vis sammen med gode bøger med flotte billeder af vores lille land……samt en del poser piratos naturligvis :O) Sikker på at de stærke danske lakrideser vil vække rædsel i Brasilien.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.