Browsing Category

Familieliv

Arbejdsliv, Familieliv, Skrammer og buler

SÅ KOM HVERDAGEN DA ELLERS LIGE BULDRENDE…

12/08/2010

Det er meget let at glemme, hvordan hverdagen ser ud, mens man går og danderer den i en god lang varm doven sommerferie.

Jeg er ekspert i at fortrænge, at jeg til hverdag løber afsted i de hurtige sko, let bandende og ofte forsikrende at det skal have en ende, men jeg fortrænger, glemmer, visker det ud hen over de lade dasedage.

Men jeg skal eddersparkeme’ love for, at jeg er blevet revet lige tilbage i rotteræset –

også så det fløjter!!

Nærmest pifter…

Jeg skal ikke ynkes – overhovedet – det er mig selv, der tilrettelægger min arbejdsplan, og ingen forventer, forlanger eller regner med, at jeg ligger vandret.

Møder og aftaler forsøges placeret ind, så der bare en enkelt gang om dagen er et lille åndehul, og når det opsluges af telefoner, hjemmebesøg, kontakt til eksterne, så er det mig selv, der lader det ske.

Sådan er det, jeg er en klovn til at holde fast i de aftaler, som jeg laver med mig selv om mindre arbejdsbyrde og mere hjemmeliv. Klovn med stort K!

Måske bliver jeg klogere en dag, men det bliver altså ikke lige i de næste par uger, for der har jeg ikke tid.

Så derfor er her lidt stille her på kanalen, men et par indlæg ligger klar i kladdebakke og snart er det jo også weekend.

Af sådan en slags med indlagt familiefødselsdagsudflugthygge og en larmende 40års fødselsdag.

Vi ta’r det hele med og puster ud på søndag…

Familieliv, Oplevelser, Pigerne

JEG TURDE IKKE…

08/08/2010

Jeg fandt lynhurtigt et andet sted at smide den lille Panda, jeg skulle ikke nyde noget af, at blive dræbt og spist af Kirsten P, da jeg var ude for at snuse til stemningen på pladsen, hvor de øver til “Hvor vandene skiller.”

Amanda har meldt sig til egnsspillet, og hygger sig med at tage afsted til øvetimerne hver dag, og det kan jeg sørme godt forstå, det er et fantastisk sted, de har slået lejr og stemningen er bare helt i top.

Hun har denne gang en helt tilbagetrukket  og -lænet rolle i modsætning til sidst, hvor hun var på med replikker og fin gul engleparyk, denne gang giver hun den som campingbarn med hang til bål og hygge, og mon ikke hun snildt finder ind i den rolle…

Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme ud og være tilskuer, når det hele er på plads, det jeg så i dag gjorde mig bare ekstra spændt.

Musikken og søens naturlige kulisse gør stemningen helt særlig.

Så det er lige med at holde sig i en armlængde fra Kirsten P, hvis man vil være sikker på, at få lov til at opleve alt det skønne, der kommer til at foregå…

Familieliv, Haveliv, Pigerne

UNGDOMSHYBEL…

03/08/2010

Pigerne havde, inden afgangen til det svenske, travlt som bar’ pokker.

De asede og masede og sled og fik gjort has på en stor spand hvid maling.

Havehuset skulle shines op, så der igen kunne tilbringes sommernætter dernede, ligesom tidligere, og der skulle både hvide vægge og fine ternede gardiner til, før det var som det skulle være, det kunne de to søstre hurtigt blive enige om.

Malingen stillede far og mor gerne til rådighed, men arbejdskræfterne måtte de selv hoste op med, og det gjorde de så –

hold da helt op som de gjorde!!

Laura malede med de store armbevægelser og de mange kræfter, og Amanda gik bagefter og var med sin sirlighed en ægte og uundværlig finiseur, det var teamwork af den allerbedste slags…

Vi to gamle sørgede for kolde drikke og opmuntrende tilråb, og da ungmøernes kræfter var ved at slippe op, så trak jeg også i malertøjet i et par timer, for det var vigtigt for de to, at det hele stod hvidt og skinnende, inden vi pakkede sammen og drog mod nord.

Men alt i alt er alt det nymalede deres fortjeneste –

godt gået, synes jeg!

Gardinerne lokkede de deres farmor til at sy, Laura havde en idé om blå-hvide køkkentern og printede et lille billede ud, så syersken havde noget at rette sig efter, og det gjorde hun selvfølgelig, uden brok og lige så sød og smilende som altid.

Da vi kom hjem lå der både gardiner, ophæng og 2 betræk til de store bløde hynder, der også hører til dernede i huset, tak til vores bedste, siger vi…

Nu er der redt op dernede, på luftmadrasser og vattæpper, og Laura har allerede slæbt sin dyne derned, og venter vist bare på, at Amanda kommer hjem, så de kan daffe ned og hygge i ungdomshyblen.

Det ser så lækkert og indbydende ud, jeg overvejer kraftigt at blive bz’er igen!

Mon de vil opdage mig, hvis jeg ligger musestille og helt op ad væggen…