Lidt af hvert

BZ’ER…

28/04/2007

Sidste forår byggede vi et havehus til pigerne, til leg, hemmelig snak, overnatning og voksenfrit åndehul.
De brugte det hele sommeren, næsten hver eneste dag, og mange aftener blev der slæbt dyner, madrasser, lommerlygter og Anders And blade derned, kammerater blev inviteret til overnatning og der blev tændt bål i natte-haven, så man kunne holde de vilde dyr på afstand.

Det var en fornøjelse at se, hvor meget de fik ud af huset, vi voksne var lidt misundelige på deres lille oase…

Behovet for at ha’ et sted, hvor man kan snakke grimt, uden at nogen løfter øjenbrynene, det har de stadig, men jeg har altså bestemt, at de skal dele deres hus med mig, for jeg trænger sgu ærlig talt også til et sted, hvor jeg kan søge lidt stilhed og rum.

Vi har slæbt en gammel sofa derned i dag, lidt blomster og puder, nogle billeder jeg fik af mine støttebørn, da jeg blev 40, og når jeg kigger på pigerne, så kan jeg se, at det er mere end okay, at mor har shinet børnehulen lidt op…Vi er enige om, at det primært er deres sted, jeg må slå mig ned, når det er okay for dem, det er fint, jeg vil tilpasse mig, men mon ikke de trænger meget til at lege hos deres kammerater denne sommer?!?

De har lige været ned at inspicere, alt er godkendt, det eneste der manglede var en cd-afspiller, og det vil jeg da egentlig gi’ dem ret i, for radioen spiller jo det den vil, vi kunne måske trænge til lidt mere Buttenschøn og Helmig.
“Skal du være her nu, mor, eller???”

Naarj, det skal jeg faktisk ikke, i virkeligheden havde jeg slet ikke bz-projekt på programmet i dag, men det greb om sig, on nu skal jeg vist ha’ fingeren ud, hvis jeg skal nå at lave det, der faktisk skal lave i dag…

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply Sifka 28/04/2007 at 16:57

    Jeg er ligeså grøn, som din torvekasse krydderurter, af bar’ misundelse 😉

  • Reply Dorte 28/04/2007 at 17:32

    ja, jeg må som den næste i rækken erkende at være misundelig … det ku´ være skønt med sådan et lille fristed !

    kh Dorte

  • Reply Anne 28/04/2007 at 17:38

    Altså faktisk, så er jeg helt høj over, at det lille skur i løbet af nul komma fem blev forvandlet til sådan en lækker sag 🙂

    Torben vil sprøjtemale det, overalt, hvidt foroven hvidt forneden, det bliver det kun mere lækkert af!

    Men kom i bare forbi og vær en del af hyggen dernede, der er jo også plads ude, og overfor hænger der om få dage et par hængestole i også kan svinge jer i, i skal være så velkomne!!

  • Reply HANNE 28/04/2007 at 22:52

    Fedt, Anne…hvornår skal vi overnatte i hulen!!!
    Det er sødt af tøserne, at de vil dele 🙂

  • Reply ella 28/04/2007 at 22:54

    Det er da fantastisk med et lysthus i haven – bemærk udtrykket 😉

  • Reply Sylvia 28/04/2007 at 23:08

    Å, for en flott hule!!! En slik kunne jeg tenkt meg, men jeg hadde no ikke kunnet ha den for meg selv, nei!

    Og du har da strevet og slitt for de grønne planter….men det blir slikkert fint når du får plassert dem dit de skal være!

  • Reply Sifka 29/04/2007 at 00:21

    Hvis, jeg skulle komme forbi måtte det absolut blive til tændt bål og en sengeopredning. Jeg bor jo ikke lige henne om hjørnet 🙂

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » FORHÅBENTLIG IKKE TONEDØV… 16/04/2008 at 14:18

    […] finanser, og det er vist også noget med, at deres far har lovet, at der bliver lagt strøm ind i havehuset denne sommer, så der kan jammes […]

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » DRIVERLIV… 10/05/2008 at 18:05

    […] Havehuset er gjort rent og står nu klar til at tage imod de af os, der nyder en stille stund i eget selskab. Der er pudset vinduer dernede, lagt friske vattæpper ind i sofaen og i aften vil jeg slæbe en stak havebøger derned, så der er lidt lekture klar, når jeg ind imellem trænger til at hvile de sorte hænder, der ordner have fra tidligt til silde. […]

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » PIGEFNIS I SOMMERNATTEN… 03/07/2008 at 22:01

    […] er redt op til fest og ballade nede i pigernes havehus, Amanda har et par veninder til at overnatte og vi kan høre høje hvin og smittende fniseri […]

  • Reply DA DER VAR MERE TID… 10/12/2009 at 21:44

    […] blev ordnet havehus, passet børn og taget på […]

  • Reply UNGDOMSHYBEL… 03/08/2010 at 19:27

    […] ser så lækkert og indbydende ud, jeg overvejer kraftigt at blive bz’er […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.