Husdyr, Skrammer og buler

OTTO SØDE OTTO…

15/02/2014

Otto...

På græs...

Snif snif...

Se mig se mig se mig, dame...

Otto...

Hver gang jeg begynder at trække vejret frit og ubesværet, hver gang jeg tænker, at nu er livet godt, så får vi endnu en mavepumper her.
Hver gang jeg mærker en lethed om hjertet og en dybfølt glæde over det, som vi har og er, så hives gulvtæppe væk under os.

Også denne gang, hvor foråret ellers boblede inden i og smil, latter og tosserier fyldte dagene.

I går over middag stod Amanda og jeg hos dyrlægen med en stor blød og sovende kat i armene og måtte sige farvel.
Otto blev aflivet i går og vi er bare så rystede og kan nærmest ikke tro, at det er sandt, dette her.
Og ærlig talt, så synes vi, at det er så pisse urimeligt og møg uretfærdigt, at vi endnu engang bliver kastet ud i sådan et følelsesmæssigt stormvejr.

Vi er ulykkelige…

Kæmpestore smukke blide Otto har siden nytåret givet mig en underlig fornemmelse inden i, der har været noget ved ham, som jeg ikke har været tilfreds med, jeg har haft en lille uro, som jeg dog har forsøgt at slå hen, fordi jeg ikke for alvor turde lytte.

Jeg har syntes, at han har gået lidt underligt, at bagpartiet har levet lidt sit eget liv og at han var blevet lidt smal over hofterne.
Og den sidste uges tid, måske halvanden, har han flere gange lagt sig med sit højre bagben i en underlig bagudstrittende positur.

Torsdag sagde jeg til pigerne, at NU måtte jeg bare ha’ kigget på det, de gav på deres rolige måde udtryk for, at nu skulle jeg tage det lidt roligt, at jeg ikke behøvede at starte alle de grimme tanker og at alt ville være fint. Det måtte de jo gøre, for hvem kunne holde ud at tænke på, at der faktisk kunne være noget.

Fredag formiddag kørte jeg til dyrlægen alene med store katten i transportburet og luftede min mistanke og frygt for hoftedysplasi og dyrlægen sagde efter bare et lille øjebliks undersøgelse, at det havde jeg meget sikkert ret i, det knagede og knaste i Ottos bækken, når der blev trukket i bagbenene og han gav sig også…

Otto blev bedøvet, så der kunne tages røntgenbilleder og jeg kørte derfra med den store knude i maven og trykken for brystet, jeg vidste det, jeg vidste det bare, at det nu igen var død, ulykke, smerte og tårer.

Vi blev ringet op et par timer efter af en meget påvirket og trist dyrlæge, der måtte fortælle os, at hun aldrig havde set noget lignende, og heller ikke hendes kolleger, der alle er garvede dyrlæger, havde set en kat med så voldsomme skader.
Jeg bad dem om ikke at vække ham fra narkosen og tog så Amanda med, så vi sammen kunne se billederne, få forklaringerne og snakken og få lov at sige farvel.

Otto var født med et dårligt bagparti, han havde meget flade hofteskåle og hans lårbensknogler har været meget “sprøde” og ikke fungerende. Begge lårbenshoveder var ødelagte og de hæftede stort set ikke til lårbenet.
Hvordan han har kunnet løbe og tumle og hoppe op og ned er fuldstændig uforklarligt, han har haft kæmpe smerter men der har intet været at se før nu…

Dyrlægen mener, at det at det har været lige slemt i begge sider af bækkenet har skjult det for os. Havde det kun været i den ene side, så ville han ha’ fået en tydelig haltende gang. Og så har det også først rigtigt “sat sig” nu, hvor han var ved at være en voksen kat.
Han har snydt os alle, ham Otto, han har været stærk og sej og har bare levet som om, at intet var i vejen. Han har været i hænder hver dag, og har aldrig vist ubehag eller givet sig, når vi har løftet ham bagpå, han har vært i dyrlægernes hænder mange gange, men de har aldrig tænkt, at noget var mistænkeligt, han har løbet, leget og tumlet og det har han i virkeligheden gjort på noget, som mindede om 2 brækkede ben.

Det er chokerende og selvfølgelig meget smertefuldt at tænke på, at han har haft ondt.
Det har han ikke mere nu, nu er han død, vi fik nusset og krammet farvel, mens han bare var varm og træt og valgte i går ikke at blive til det sidste, det klarede vi ikke…

Alle har gjort deres bedste, vi har, dyrlægerne har og opdrætter har. Alle har gjort det, som skal til for at avle og opfostre en stor stærk og sund kat. Gode forældre, den bedste mad, omsorg, dyrlægebesøg, alt har været i orden, det er “bare” naturen, der har været ubarmhjertig og hård og misdannende.

Jeg talte længe i telefon med Pia, som vi i sin tid købte Otto af, hun er ulykkelig, som vi er, og selvfølgelig meget optaget af, hvad der er foregået og af, hvad hun kan gøre for at hjælpe os nu og for at undgå, at noget lignenede kommer til at ske med en killing fra hendes opdræt.

Maine Coon er på nogle områder en lidt sart race på trods af deres store stærke ydre, de kan have dårlige hjerter og også de dårlige hofter, men det er endnu ikke noget, som man konsekvent tjekker.

Jeg ved, at vi har købt Otto hos en seriøs opdrætter og jeg ville aldrig være utryg ved at hente en ny kat dernede, det er både sikkert og vist og ingen skal her på siden skrive om, at det er opdrætters ansvar eller at noget andet kunne være gjort, sådan er det ikke for os. Vi stoler meget på Pia og ved også fra egen dyrlæge, at der er styr på tingene. Sådan er det…

Men vi er ramte, vores hjerter styrtbløder og jeg er lige i dag ved at være der, hvor jeg synes, at jeg har svært ved at mærke den ellers altid tilstedeværende gnist inden i. Jeg er træt, ked og lidt for brugt.
Og allermest er jeg så ulykkelig over, at min yngste IGEN har måtte sige farvel til et af de kæledyr, som har en ubeskrivelig stor plads i hendes liv, for hende er de de bedste venner og dem, som hun søger trøst og ro hos.
Det er ikke til at bære.

Først var det Viggo.
Så Nugga.
Og nu Otto.

3 elskede kæledyr på mindre end 2 år.
Det er ikke fair, det er alt andet end fair.

Og vi græder snot. For vores pelsdyr, for vores Otto.
Og også for os selv, vi er trætte, jeg er træt, og det der med “at det jo bare er et dyr”, den gælder ikke her.

Vi får os samlet, vi får os rystet og kommer igen, sådan er det jo, og Otto bliver ikke en mindre skøn Otto af det der er sket, livet er livet på godt og ondt og vi klarer det alt sammen.
Bare ikke med ret høj faneføring lige nu…

You Might Also Like

69 Kommentarer

  • Reply Lisbet 15/02/2014 at 08:41

    Kære Anne – Hvor er jeg ked af det på jeres vegne – det er så urimeligt alt det I har været igennem de sidste par år. kh Lisbet

    • Reply Anne 16/02/2014 at 10:28

      Det føles ret urimeligt, Lisbet, og vi vil gerne være fri for mere sorg lige de næste år…

  • Reply Julie 15/02/2014 at 08:53

    For helvede, Anne!!
    Jeg føler med Jer ????

    • Reply Anne 16/02/2014 at 10:28

      Ja for helvede da også, Julie, det er noget bras…

  • Reply Elisa Frederiksen 15/02/2014 at 08:54

    Åhh hvor er det sørgeligt for jer, jeg ved af erfaring man mister lidt af sig selv
    når man skal af med sine kæledyr, og især når de ikke er ret gamle.
    Jeg nyder at læse med på din blog om alle jeres oplevelser med jeres dyr, tak for det.
    Mvh
    Elisa

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:03

      Selv tak, Elisa, jeg nyder at dele. Både det svære og det glade…

  • Reply Elisa Frederiksen 15/02/2014 at 08:54

    Åhh hvor er det sørgeligt for jer, jeg ved af erfaring man mister lidt af sig selv
    når man skal af med sine kæledyr, og især når de ikke er ret gamle.
    Jeg nyder at læse med på din blog om alle jeres oplevelser med jeres dyr, tak for det.
    Mvh
    Elisa

    • Reply Anne 16/02/2014 at 10:28

      Du skal være så velkommen her, Elisa…

  • Reply Julie 15/02/2014 at 08:55

    Åååååh nej, det er IKKE ment som spørgsmålstegn, men er en trist smiley, der har transformeret sig!

    • Reply Anne 16/02/2014 at 10:29

      I know, Julie…

  • Reply Henriette 15/02/2014 at 08:57

    Vores dyr er ikke bare dyr..vores dyr er en del af vores familier og det er derfor det gør så pokkers ondt når vi mister dem eller de bliver syge. Jeg føler med jer, selv om jeg ikke kender jer.

    • Reply Anne 16/02/2014 at 10:29

      Det er lige sådan det er, Henriette….

  • Reply Tine Fuks 15/02/2014 at 09:04

    Kære Anne og piger

    Det er slet ikke til at forholde sig til. Hvor må det være skrækkeligt for jer. Så mange tab på så kort tid. Livet kan være møg uretfærdigt.
    Det kan være svært st se hvorfor, man skal igennem alle de prøvelser.

    Hvor har han været sej, smukke, flotte, frække, lækre Otto.

    Mine tanker er hos jer!!

    Hilsen Tine

    • Reply Anne 16/02/2014 at 10:33

      Ja nu må det gerne stoppe, Tine, det er svært at blive ved med at finde overskud og positivitet frem, vi orker ikke rigtigt mere.
      Og ja, han har været sej, den gode fine Otto, han mangler her kan jeg sige dig…

  • Reply Rikkeprikke 15/02/2014 at 09:07

    Hvor er det trist og synd. For jer og for lille Otto 🙁

    • Reply Anne 16/02/2014 at 11:10

      Det er lige det, at det er, Rikkeprikke, trist og synd og på en eller anden måde helt uforståeligt…

  • Reply Marija 15/02/2014 at 09:07

    Dear Anne,
    I’m crying when I read your lines. We lost a cat 2 years ago, and it was mourned as a loss of a family member. Which our cat – and Otto – was. What helped me get through the pain was the idea that he had had a good life, he was loved and cared for, and where he is now, there’s no pain anymore. My thoughts are with you.

    • Reply Anne 16/02/2014 at 11:11

      I try thinking somewhat the same, Marija, but my heart is just bleeding. For Otto and for Amanda, who didn’t deserve another loss.
      Thank you so much for your good thoughts…

  • Reply Monica 15/02/2014 at 09:11

    Øv hvor uretfærdigt. Otto har været en sej kat. Men det er ikke til at bære, når vores kæledyr har det skidt. Jeg håber, du genfinder gnisten – og at din yngste gør det samme. Gode tanker herfra!

    • Reply Anne 16/02/2014 at 11:12

      Det gør vi, Monica, men måske kommer det til at tage lidt længere tid denne gang…

  • Reply Camilla Vad 15/02/2014 at 09:11

    Hvor er det dog trist og sørgeligt. Sender varme tanker og håber virkelig at I snart kommer ovenpå igen.

    • Reply Anne 16/02/2014 at 12:27

      Tak, Camilla, vi er glade for alle de gode varme tanker, som i sender afsted til os. For hvor vi altså trænger til dem…

  • Reply Hanne 15/02/2014 at 09:28

    øv øv øv det havde hverken I eller Otto fortjent. Jeg føler virkelig med dig og dine piger. I fortjener snart nogle sammenhængende år uden sorg.

    • Reply Anne 16/02/2014 at 12:27

      Det gør vi nemlig, Hanne, vi har ikke så meget mere at gi’ af. Ingen af os…

  • Reply Erika 15/02/2014 at 09:32

    Det gør mig uendeligt ondt for jer.??

    • Reply Anne 16/02/2014 at 13:13

      Det ved jeg, Erika, det ved jeg…

  • Reply Trine 15/02/2014 at 09:32

    Jeg græder med Jer…
    Det er så mange ting med U foran,- uretfærdigt, urimeligt, ubærligt…

    • Reply Anne 16/02/2014 at 13:13

      Kæmpe kæmpe U ud over det hele, Trine, vi vil bare så gerne ha’ lov til at være lidt glade…

  • Reply Karin 15/02/2014 at 09:33

    Sender jer de varmeste og kærligste tanker med ønske om det allerbedste for fremtiden.
    Kærligst Karin

    • Reply Anne 16/02/2014 at 13:14

      Tak, Karin, jeg vil satse på, at dine ønsker for os går i opfyldelse…

  • Reply Henriette Hald 15/02/2014 at 09:39

    SATANS! Som jeg har skrevet i forbindelse med jeres andre kæledyrs bortgang, så ER det en dyb sorg at tage afsked med et elsket kæledyr. Jeg blev helt rystet over at læse om Otto, men åhh sikken en prægtig kat han har været. Der bliver et tomrum, og den dag i dag.. et helt år efter, savner jeg stadig Fister Kanin. Tænker SÅ ofte på ham, især efter jeg har fået have. Jeg ønsker jer alt det bedste og sender varme knus og tanker fra space.

    Henriette

    • Reply Anne 16/02/2014 at 13:14

      Ja, Henriette, SATANS, så enkelt kan det egentlig siges…

  • Reply Marianne 15/02/2014 at 09:41

    Det gør mig uendeligt ond for jer – varme tanker

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:04

      Tak for tanker, Marianne, vi er glade for alle dem, som kommer i vores retning…

  • Reply Ulla Røjkjær 15/02/2014 at 09:51

    For pokker da osse Anne. Jeg føler med jer.

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:04

      For pokker ja, Ulla…

  • Reply Maria Jensen 15/02/2014 at 10:12

    er selv katteejer så her triller tårerne.
    Sender Jer *KRAM* i en svær tid.
    fra Maria

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:04

      Tak for kram, Maria, det er næsten ikke til at bære dette her…

  • Reply Bettina 15/02/2014 at 10:14

    Alle mine tanker er hos jer, Anne. Det knuger hjertet, voldsomt!
    Jeg bliver blæst tilbage til min skilsmisse for halvandet år siden, hvor vi også for 3. gang på et par år måtte sig farvel til et ikke ret gammelt, pelsklædt familiemedlem under grufulde omstændigheder, efter næsten et helt liv hvor kattene i mit liv kun er døde af alderdom. Midt i børnenes i forvejen omtumlede hjerner, hvor de ikke vidste, hvad fremtiden bragte. Derfor bærer jeg nu over med (under lejlighedvist grumme eder) vores elskede Charlie, der nok er en skøn og stor og fluffy MCO, men regelmæssigt tager en strintetur indenfor, trods dyrlægens forsikring om, at der intet er galt med blæren. 🙁

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:04

      Jeg vidste at du ville forstå, Bettina, helt og aldeles. Tak…

  • Reply Karina Bækkelund 15/02/2014 at 10:26

    Åh nej søde Anne. Det var dog helt forfærdeligt:( nu behøves der heller ikke komme mere til jeres lille familie. Masser af tanker til jer

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:05

      Nej tak, Karina, nu vil vi gerne være fri for mere drama, vi trænger bare til ro…

  • Reply Carina 15/02/2014 at 10:28

    Kæreste Anne. Hvor er det bare smerteligt, at I skal igennem denne mølle endnu engang og så på så kort tid. Alle mine bedste tanker til jer alle 6.

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:05

      Tak, Carina, det bliver forhåbentlig sidste gang i MEGET lang tid, at vi skal ha’ det sådan her…

  • Reply Charlotte 15/02/2014 at 10:28

    Det gør mig så ked af det på jeres vegne. Synes I har været hårdt ramt.

    Tak for alle de smukke Otto billder!

    Kram og god karma lige i nakken til jer.

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:06

      Tak for både kram og karma, vi suger det hele til os, Charlotte….

  • Reply Lone Veggerby 15/02/2014 at 10:45

    Da jeg så overskriften tænkte jeg med det samme, åh nej ikke igen. Turde næsten ikke læse videre. Tænker på jer.

    • Reply Anne 17/02/2014 at 19:07

      Åh nej ikke igen, sådan tænker vi også, Lone, det er så frygteligt sørgeligt og hjerteklemmende, dette her. Tak for tanker…

  • Reply Helle K. 15/02/2014 at 11:26

    Hvor er det synd for jer, jeg sender mine varmeste tanker og græder med jer.

  • Reply Anne 15/02/2014 at 12:48

    Åhh, det er bare ikke helt ok…pas godt på hinanden i Silkeby.

  • Reply Lea(Lyriklogik) 15/02/2014 at 13:16

    Hvor gør det mig ondt for jer. Mange varme tanker herfra!

  • Reply Eva 15/02/2014 at 13:16

    Smukke, smukke Otto……

  • Reply Fríða 15/02/2014 at 14:07

    söde Anne og piger, det gör mig bare så ondt for jer, det er da helt og aldeles urimeligt, så mange gange på så kort tid. sender varme tanker over havet.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Solveig 15/02/2014 at 14:29

    Kjære dokke alle, eg føler verkeleg med dokke og tårene rant medan eg leste.
    Det er nok no, de har fått meir enn dykkar del av sorg og smerte.
    Våre husdyr er ikkje berre husdyr Dei er kos og glede og ein stor del av kvardagen vår og vi treng tid og rom til å sørge . Mine varmste tankar går til dokke og varme klemmer blir sendt i tankane til dokke alle.

    De får ta godt vare på kvarandre og dei to firbeinte de har att!

    Solklem

  • Reply KirstenLN 15/02/2014 at 14:40

    Jeg håbede sådan, da jeg så din overskrift, at det var et Otto.indlæg, fordi Huxi har fået et par stykker på det sidste.
    Hvor er det synd for jer og for Otto – og for den urolige opdrætter også – at Otto ikke skulle få et langt, langt katteliv hos jer.
    I er umanerligt hårdt ramt . I har fortjent perlepjank og slet ikke dette 🙁

    K.h. KirstenLN

  • Reply Sonnie 15/02/2014 at 15:04

    Det er ikke til at bære, at I skulle rammes af, at miste endnu et dyr.
    Tan ker til jer alle.

  • Reply Sidsel 15/02/2014 at 15:28

    Det er vanvittigt uretfærdigt! Jeg græder også. Skrækkeligt synd for jer alle. Skønne skønne Otto. Han fik heldigvis det bedste liv hos jer.

  • Reply Anne-Birte 15/02/2014 at 16:29

    Sender tanker til dig og dine piger Mvh/Anne-Birte

  • Reply ann 15/02/2014 at 16:46

    If ever there is tomorrow when we’re not together… there is something you must always remember. You are braver than you believe, stronger than you seem, and smarter than you think. But the most important thing is, even if we’re apart… I’ll always be with you.
    ~ Winnie The Pooh

    Just a little something.

    Ann

  • Reply Lykke 15/02/2014 at 16:49

    Hvor er det synd for jer, man elsker jo sine dyr som en naturlig del af familien, og det giver et stort tomrum. Godt at I har Huxi til at trøste jer.

  • Reply Tora 15/02/2014 at 17:24

    Kjære Anne og Amanda, dette er bare så urettferdig! Jeg får lyst til å legge meg ned på gulvet og hamre i plankene som en treåring. Dette går da bare ikke an?

    Søteste, fineste Otto som balanserte mellom tente lys i kubusen, som mer enn gjerne lot seg kjæle med, og som var vill og gal rundt på gulvet så det gikk på tærne løs.

    Jeg syns så synd på dere. Sorg er prisen for å elske noen, enten det er menneske eller dyr. Ta godt vare på dere!

    Varme tanker og klem fra Tora.

  • Reply Hanne 15/02/2014 at 17:27

    Kære Anne, hvor er det synd for jer, man bliver helt trist, når man læser dit indlæg. Tænk på, at Otto, trods sine smerter, har haft et rigtigt godt katteliv i jeres familie. Knus fra Hanne

  • Reply Aase Kristine 15/02/2014 at 18:44

    Åh,skærer helt ind i hjertet..føler med jer..
    Otto var sej og tapper, trods hans handicap..
    De varmeste tanker fra Aase

  • Reply Helle D 15/02/2014 at 19:55

    Det gør mig virkelig SÅ ondt Anne! Det KAN simpelthen ikke blive ved… Åh hvor gør det mig ked at se billederne af dejlig Otto! Havde håbet på mange flere af dem…Heldigvis har Otto haft det bedste liv hos jer!

  • Reply Birgitte 15/02/2014 at 23:51

    Åh nej, hvor er det trist! 🙁 Pas godt på hinanden.

  • Reply GitteG 16/02/2014 at 06:08

    Sender trøstende tanker jeres vej

  • Reply Britta Storm 16/02/2014 at 11:25

    Kære kære Anne.
    Jeg sidder her med tårene trillende – den dejlige Otto.
    Hvor er det bare pisse uretfærdigt!
    Knus til dig og dine piger.

  • Reply Pollyanna 16/02/2014 at 11:25

    Åh sikke trist for jer! Jeg håber, I kan trøste hinanden.

  • Reply Deborah 17/02/2014 at 10:35

    Hvor er det synd for jer 🙁 Den smukke, dejlige kat! Det er hjerteskærende hårdt! Jeg håber, I får den bedste og mest solfyldte smukke sommer ovenpå alt det her, og der er I forhåbentlig også kommet jer lidt ovenpå alt det.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.