For hjerte og sjæl, Gaver, Krea, Pynt

EN HVERDAGS-ENGEL…

27/08/2013

Tante 1 og tante 2...

Klar til saks...

Spræl...

I sidste uge lå der pludselig en uventet stor og stiv kuvert i min postkasse.
Navnet på kuverten genkendte jeg dog straks, for det har før ligget og smilet til mig på en kuvert, men dengang vidste jeg bare, at den ville komme.

Denne gang var en skøn og hjertevarm overraskelse dumpet hos mig og da jeg åbnede og kiggede ned i kuverten blev smilet om munden ekstra bredt.
For der nede lå den fineste lille engel med spræl, glitterglorie og florlette vinger og sammen med hende det dejligste brev med varme ord og tanker om min måde at være i verden på.

Tak for pokker da, Camilla, du gjorde dagen lys og fin og jeg har dit brev til at ligge på mit skrivebord, for jeg er slet ikke færdig med at bruge det til at huske mig selv på, at nogen faktisk ser og handler på det, som de synes jeg er.
Det er en stor gave oven i gaven…

Englebjørnen blev straks klippet og samlet, jeg nåede nærmest ikke at sætte tasken fra mig og brygge mig en kop varmt, før jeg var i gang, op skulle den hurtigst muligt og jeg kan være en Ninja med en saks, når det griber mig og det gjorde det.

Op kom hun, den sort-hvide med vinger og glimmer, og sammen med hende hænger en gammel bade-frøken fra Karina Bækkelund.
Der står 2010 bag på hende, hun har boet her længe, så det er vel okay at kalde hende gammel uden at fornærme hende med strutskørt og nedslåede øjne.

Så nu hænger de der, tante 1 og tante 2, ved siden af de sorte gamle skabe, der er flyttet ind i vores lille nye tv-hule.
Lige der på væggen, hvor jeg kan holde øje med dem og glæde mig over, at nogen ville glæde mig med en dejlig gave og et kærligt brev.

Camilla skrev til mig, at jeg var en hverdags-engel, det kan hun sørme selv være.
Og hvis andre skulle ha’ brug for bamsede engle i deres hverdagsliv, så kan de bestilles lige her, jeg er altid frisk på at føre saksen, hvis det skulle være…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Marianne 27/08/2013 at 14:28

    Skønt med en hverdagens engel uanset på hvilken side af opmærksomheden den engel- skønt når i kan blive enige om at den anden er en hverdagens engel ;0)

    • Reply Anne 29/08/2013 at 15:05

      Vi har ikke svært ved at blive enige om det, Marianne, for hvem vil sige nej tak til at blive kaldt den slags 🙂

  • Reply Malene 27/08/2013 at 15:53

    Den kunne ikke være havnet et bedre sted.

    • Reply Anne 29/08/2013 at 15:06

      Den er i alle tilfælde blev elsket fra første møde, Malene…

  • Reply Hanne 27/08/2013 at 17:27

    Hvor har du fortjent det, Anne

    • Reply Anne 29/08/2013 at 15:06

      Måske, Hanne…

  • Reply Conny 27/08/2013 at 17:40

    Åh, den er både skæv og skøn og ikke mindst velanbragt – elsker detaljen med uldsokkerne 🙂

    • Reply Anne 29/08/2013 at 15:06

      De er så skønne, de tykke sokker, Conny…

  • Reply Lone Holst 27/08/2013 at 20:04

    Hvor er det sødt af hende og dejligt at du glædes over det 🙂
    En meget charmerende engel 🙂

    • Reply Anne 29/08/2013 at 15:06

      Jeg glædes rigtigt meget over det, Lone, rigtigt meget…

  • Reply Dorthe H 28/08/2013 at 09:35

    Det helt rigtige ord – hverdagsengel 🙂 åh ja, det er du 🙂

    • Reply Anne 29/08/2013 at 15:07

      Tak, Dorthe…

  • Reply diana rose 28/08/2013 at 20:31

    Kære Anne.
    Bare til orientering – Frida lever endnu -og har det godt.
    Engleknus til dig fra Diana

    • Reply Anne 29/08/2013 at 15:07

      Tak for orientering, Diana, jeg håber, at der snart vil blive taget en god beslutning for den gamle hund…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.