Lidt af hvert

PÅ LANGS…

16/11/2012

Jeg er her. Lige her. Hjemme.

Og har masser af tid til at skrive.

Men det er en udfordring, når man ligger på langs i seng eller sofa og computeren står på et bord, som ikke kan nåes fra de vandrette stillinger.

 

Jeg er så udfordret af mit bækken, der aldrig er blevet sig selv efter en voldsom bækkenlæsning under graviditeten med Laura, at det i perioder ved at tage pippet fra mig og jeg må gnaske en del smertestillende i mig for at kunne bevæge mig bare en anelse rundt.

Hvorfor det nu er blevet så slemt igen har jeg kunne et forsigtigt gæt på, den nye bil, anden siddeposition under de daglige køreture? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg er ved at gå ud af mit gode skind af inaktivitet og ondt…

 

Jeg er ikke en piv-skid og vil heller ikke bruge spalteplads på jammer her, men jeg vil alligevel tillade mig at sige møg og øv og pokkers. I virkeligheden, her hjemme hos mig selv udenfor skærmen, siger jeg det med meget grimmere ord, men det vil jeg spare andres øjne og ører for.

 

På langs på sofa med timevis af underholdning fra vores gode filmsamling og fra Netflix, hvor jeg tygger mig igennem afsnit efter afsnit af Brothers & Sisters, amerikansk tidsfordriv af den slags som passer til finsovning og udflydning.

Ind imellem afbrudt af en sid-ned-session ved spisebordet, men bare kort, for det hele går bedst, når der er blødt sæde under kadaveret.

 

Jeg kan nu flette julestjerner og strikke, mens jeg ligger ned, det er vel også en slags kompetence.

Og det kunne også være en rigtig udemærket kompetence at kunne trykke på pauseknappen, før bækkenet bliver helt så skidt, som det er nu, måske er det bare uden for mit læringspotentiale, man skulle jo synes, at jeg havde haft masser af år til at lære det.

Men hva’ pokker  –

ingen er fuldkommen og da slet ikke mig, så måske er det bare en af de ting, som bliver ved med at være sådan.

Vil man ikke høre, så må man føle.

 

Og det gør jeg så.

Av…

You Might Also Like

37 Kommentarer

  • Reply Janne 16/11/2012 at 14:24

    Det lyder ikke rart.
    Af andre aktiviteter vil jeg foreslå lydbøger. Der findes der mange timers underholdning. Jeg holder af at lytte samtidig med at jeg strikker. Det er for mig dobbelt udnyttelse af min sparsomme fritid.
    Rigtig god bedring

    • Reply Anne 18/11/2012 at 21:51

      Jeg har ind imellem lyttet til lydbøger, Janne, men det går bedst for mig, hvis det er i bilen, her hjemme bliver jeg for let afledt og misser så noget af historien. Men måske skulle jeg forsøge igen, det kan være, at der er mere ro på mig nu.
      Og tak for bedringsønsket 🙂

  • Reply Gitte 16/11/2012 at 14:38

    Føler med dig, havde selv kun en begyndende bækkenløsning under min sidste graviditet og det gjorde virkelig ondt, heldigt for mig har jeg ikke mærket til det efterfølgende. Håber at du snart får det bedre og i bagklogskabenslys kan man jo altid sige, at man skulle have lyttet til de signaler som kroppen sender, men vi ved jo også alle, at virkeligheden nogen gange er en anden. I sådan en situation er det godt med netflex og evnen til at strikke liggende.

    • Reply Anne 18/11/2012 at 21:53

      Jeg har døjet med dette her i 18 år nu, har været til mange undersøgelser og behandlinger, Gitte, og konklusionen har indtil nu været, at jeg må leve med det og så bare passe lidt på.
      Lettere sagt end gjort, når man er mig, men jeg må vel fortsætte med at øve…

  • Reply Anne-Mette 16/11/2012 at 14:43

    Man må bare rigtig gerne sige øv (og detder er værre!!) Det er altid svært at blive sendt til tælling synes jeg; hovedet kan så meget mere end kroppen vil være med til!! Jeg blev rigtig god til julestjerner sidste år 🙂

    Jeg krydser fingre for fremgang Anne. Og at det ikke er dit nyetransportmiddel – den skulle du jo gerne beholde… Rigtig go weekend uanset om den så bliver mest lodret eller vandret.

  • Reply ingridk 16/11/2012 at 14:47

    Så sørgelig med den bekkenløsningen!
    Jeg kjenner igjen problemet for jeg hadde kraftig bekkenløsning i begge mine svangerskap, nå 22 og 25 år siden. Nå i overgangsalderen har det blitt en vond periode igjen, hvor bekkenet låser seg. Jeg har fått god hjelp av min superdyktige manuellterapeut! Og nå kjennes det stabilt igjen. Og overgangsalderen er nok mot slutten.

    Håper du kan få hjelp!
    Jeg ønsker deg god bedring!

    Hilsen fra Ingrid i Norge

    • Reply Anne 18/11/2012 at 21:55

      Ja det kan bølge sådan lidt op og ned med smerterne, Ingrid, ind imellem er de der næsten ikke og andre gange brøler de bare afsted.
      Måske bliver det også stabilt for mig en dag, jeg kan da håbe.

      Jeg vil kigge mig om efter lidt behandling.
      Tak for din hilsen.

  • Reply Rie 16/11/2012 at 15:01

    Det er ikke rart at have ondt nogen steder i bevægeapperaturet. God bedring og god weekend til dig og dine.
    Et lille ps: Hvad er det for noget lækkert garn du strikker din Relief i ?

    • Reply Anne 18/11/2012 at 21:57

      Nej, at have ondt er opslidende, Rie, jeg hader at være “nedlagt”

      Jeg har strikket i originalgarnet, Isagers Højland og Alpaca 1, men det vil blive et lige så dejligt resultat, hvis du vælger Blackhill og tynd alpaca fra Garnudsalg.dk og så bliver prisen en HELT anden…

  • Reply Irene 16/11/2012 at 16:38

    Møg og øv må man gerne råbe højt og rungende, men nyd, at du så kan strikke… Jeg har hørt, at nogle har haft glæde af behandling af en kranio sakral, hvis man er til det. Ellers god bedring og god weekend.

    • Reply Anne 18/11/2012 at 21:58

      Jeg nyder de ting, som kan lade sig gøre i liggende stilling, har strikket en del og også lavet julepynt, man bliver helt skrap til det 🙂

      Kranio Sakral har jeg prøvet, det havde ingen effekt overhovedet, men tak for tippet, Irene.

  • Reply Sidsel 16/11/2012 at 18:24

    For fanden da også!!! Det bækken må da undersøges? Kan det bøvle efter så mange år? Er du sikker på det er en ‘gl. skade’ der er brudt op? Ja, det er du:-)) så må du bruge de teknikker du lærte den gang. Øv….. Hvor er det synd for dig! Krams

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:01

      Det er blevet undersøgt SÅ mange gange, Sidsel, senest for et par år siden, hvor de fandme tjekkede for alt mellem himmel og jord, parkinson, knogleskørhed, slid og fanden og hans pumpestok.
      De mente ikke, at der kunne gøres noget, mine ledbånd er smadrede og det giver smerter.

      Jeg er så godt som sikker på, at det er det samme som altid.
      Og ja jeg må i gang med øvelser, men lige nu gør det bare for ondt…

  • Reply jonna 16/11/2012 at 18:57

    Rigtig god bedring, håber du snart har det bedre.

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:01

      Tak skal du ha’ Jonna…

  • Reply Marianne 16/11/2012 at 19:52

    Rigtig god bedring – ja hvad skal man sige , du ved havd det er , du ved havd der skal til så- rigtig god bedring 🙂

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:02

      Ja hvad skal man sige, Marianne, men god bedring kan man da altid bruge 🙂

  • Reply Anette 16/11/2012 at 20:40

    God bedring – håber du snart er på ret køl igen

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:02

      Det håber jeg også bare, Anette, meget snart…

  • Reply Helle D 16/11/2012 at 21:35

    Med lidt mere rutine lærer du også at drikke the (selvfølgelig med en ordentlig sjat Baileys), hækle og tegne i vandret position Anne – tro mig – masser af ting kan klares liggende – og Otto nyder det med garanti på maven af dig! Der er ikke noget så skidt, at det ikke er godt for noget… 😉 God bedring! NB: Har lokket Helle til at skaffe den nye LØV winterthe – tror, den er GOD!

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:04

      Jeg ved jo, at du kan en masse, når du ligger, Helle, så jeg bruger dig som et dejligt forbillede. Tak.

      Helle fortalte lige forleden, at du havde ønsket den nye vinterte, jeg må også hellere få mig en dåse, den lyder så dejlige.

  • Reply birthe 16/11/2012 at 22:30

    kiropraktor Michael Christensen i skolegade er fantastisk….du skulle prøve…..

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:05

      Tak for anbefalingen, Birthe, ham vil jeg prøve, når jeg igen kan holde ud, at nogen overhovedet rører mig…

  • Reply Louise 17/11/2012 at 00:02

    Hvor hæsligt for dig. Rigtig god bedring!

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:05

      Jeg hader det, Louise, og bliver SÅ frustreret over det.
      Så tak for bedringsønsker, jeg har virkelig brug for dem..

  • Reply Dortheivalo 17/11/2012 at 01:09

    God bedring og til trods, også god weekend

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:06

      Weekenden har været god, Dorthe, på trods. Jeg har haft alle pigerne her og så kan alt andet næsten være lige meget…

  • Reply Eva 17/11/2012 at 06:36

    Din stakkel. Du må godt pive lidt.
    God bedring.

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:07

      Må man også pive meget, Eva, for så gør jeg lige det. Bare for en lille kort stund og så holder jeg op igen…

  • Reply Susanne 17/11/2012 at 11:20

    Øv altså, hvor er det træls for dig. Man må gerne jamre, når man har det så dårligt. Jeg håber det er noget forbigående og du snart er smertefri igen og kan være oppe.

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:08

      Det er mega træls, Susanne, men jo også så velkendt og det er nok det, som tager allermest energi.
      Jeg satser på, at jeg er danseklar til jul…

  • Reply Henny Stewart 17/11/2012 at 17:55

    Man må virkelig gerne bruge sprogets værste gloser, når man har det skidt. Jeg har ikke fem flade ører til overs for de der Leif Lalleglad-typer, der vil have, at man skal se det positive i alting. Det _er_ simpelthen ikke positivt at have ondt.

    Men det lyder til, at du lytter til din krop og gør, hvad du kan, for at det skal blive så godt som muligt. Rigtig god bedring til dig!

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:08

      TAK Henny, jeg forstår lige præcis hvad du mener 🙂

  • Reply Charlotte Thaarup 17/11/2012 at 20:07

    Øv- og rigtig god og snarlig bedring!

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:09

      Øv ja og tak…

  • Reply Susanne 18/11/2012 at 16:01

    Helt ok at brokke sig, for det gør pokkers ondt. Rigtig god bedring til dig fra mig….

    • Reply Anne 18/11/2012 at 22:09

      Bare man gør det i begrænset omfang, Susanne, og det vil jeg forsøge 😉

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.