Hverken fugl eller fisk header image 2

TEMPERATURSVINGNINGER…

Saturday 29. September 2012klokken 19:46 · 20 kommentarer · Og mig selv - sagde hunden

Mens jeg bruger tid på at sortere alle mine billeder fra Island og fordøje syns-, sanse- og oplevelsesindtryk derfra kommer her lige en gang temperatursvingningerne om mig.

Idéen er tyvstjålet fra Femina, jeg synes den er sjov og hvem ved, måske bliver nogle af jer andre inspireret til at tage temperaturen på jeres eget liv lige her og nu i de sidste septemberdage 2012.

 

Billedet herover er taget i torsdag ved Tingvellir. Vejret var gråt og vådt og jeg var ved at komme mig over en grum migræne, huden omkring mine øjne var stort lige så “bumlet” som landskabet omkring mig.

Men det er okay på sådan en torsdag i regn og modvind, for inden i var der varme og forelskelse.

I Island…

 

Jeg bliver varm, når…

Jeg står i mit køkken og det hele steger, braser og koger og alt går op i en højere enhed til sidst.

 

Jeg bliver stadig varm, når…

Jeg hører gamle bløde kærlighedssange med Thomas Helmig.

 

Jeg bliver varm ved tanken om…

Mine 3 fantastiske og smukke stærke piger.

 

Jeg brændte første gang varm på…

Strikkepinde og uld, da jeg var 7 og min oldemor tålmodigt lærte mig at strikke i en juleferie.

 

Jeg føler mig brandvarm, når

Jeg er sammen med passionerede mennesker, der deler af deres kærlighed til det, som de brænder for.

 

Jeg bliver varm, når jeg har brugt tid på…

At planlægge og arbejde for forandring og så ser det ske for øjnene af mig.

 

Jeg bliver varm, når jeg oplever…

Nærvær, øjne der fanger, samhørighed, accept og anerkendelse.

 

Jeg er kold over for…

Overfladiske mennesker.

 

Jeg går ofte kold…

Hvis en diskussion bliver en kamp, hvor der ikke lyttes eller reflekteres.

 

Jeg gik kold i en…

Forbrydelse og straf af Dostovjevskij i min gymnasietid  - har aldrig nærmet mig hans værker siden, måske er jeg ved at være klar.

 

Jeg får kolde fødder, når jeg tænker på, at jeg skal…

Ha’ haven gjort vinterklar og vejrudsigten siger regn regn regn den næste lange tid.

 

Koldt eller varmt  -

livet er STORT og ikke til at komme uden om, jeg elsker det.

 

Må vi mon høre, hvad der gør dig kold og varm.

Her i kommentarfeltet eller på din egen blog…

20 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy