Inspiration, Krea, Lidt af hvert

ROVTRANE I LAK…

30/07/2012

IPhonefoto…

 

Der bliver foldet traner i dusinvis her. Til uroer til både den ene og den anden.

Det er hyggeligt og de forskellige buk og fold sidder efterhånden i fingrene.

 

I morges måtte jeg lige prøve at lave en lettere overdimensionet udgave. Det er vist en rovtrane og små pelsdyr skal vare sig, når de færdes i åbent landskab.

Papiret er bogbind fra Netto og jeg er ret vild med den blanke overflade.

 

Må hellere hente et par ruller mere inden alle kommer i tanke om, at skolen starter lige om lidt og at bøgerne skal bindes ind.

Jeg vil hellere ha’ rappe traner end indbundne tyske verber…

 


You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Nan 30/07/2012 at 14:22

    Wow…fedt 🙂

    • Reply Anne 30/07/2012 at 15:46

      Jeg er vild med det blanke gule papir, Nan…

  • Reply Bettina 30/07/2012 at 14:28

    Også du? 🙂 Jeg går og kigger efter det helt rigtigt papir men finder det ikke ret let her ude på landet, men mit nye hjem skal også smykkes med lykkebringende, japanske traner….vi har brug for dem, du og jeg – og for dét, at skabe vores egen lykke! :o)

    • Reply Anne 30/07/2012 at 15:48

      Gavepapiret fra House Doctor er ret godt, Bettina, der er forskelligt tryk på de to sider, så to muligheder på samme stk papir, det er da ret godt.
      Det er bare lidt skrøbeligt, men når man først kan folde, så er det ikke et problem.

      Det gule her har jeg jo bare købt i Netto.

      Og JA – vi må skabe vores egen lykke, jeg er i fuld gang og drømmer ikke om ret meget andet end det, som jeg har i mit liv, jeg drømmer i alle tilfælde ikke om at få det, der var engang!
      Tranerne hjælper måske på vej, jeg snupper bare den store gule og sender de andre videre ud i verden…

  • Reply Alice M 30/07/2012 at 15:10

    Men hvorfor har de så ranke halse og haler dine fine traner..?

    Fungerer det i uroer – altså kan de hænge lige, når ikke hals og hale er vippet lidt ud?

    • Reply Anne 30/07/2012 at 15:50

      Det er fordi de går til Pilates, Alice 🙂

      Nej – det er fordi, at jeg bedst kan li’ dem, hvis de ikke er alt for vippede i hoved og hale, hvis du forstår. Jeg vipper halen en anelse, når jeg sætter dem på snor, de her er bare lige frisk fra fad og ikke helt arbejdet i facon.

      Men de ranke fungerer meget fint i ophæng, skal nok poste et billede af det, når uroen er helt færdig…

      • Reply Alice M 30/07/2012 at 16:42

        Jamen jeg kan godt følge dig – de er lidt mere stil-rene og fancy pancy smarte når de er lige.
        Jeg købte en bunke origami papir i Japan da vi var der i sommers – og det skal klart bruges til traner. Jeg øver mig 🙂

        • Reply Anne 31/07/2012 at 10:38

          Jeg drømmer om en tur til Japan, ikke bare for at hente papir og andet tut, men der ser så vidunderligt ud…

  • Reply Tina Dalbøge 30/07/2012 at 17:20

    Sejt – også med det blanke papir. Vi må en tur i Netto

    • Reply Anne 31/07/2012 at 10:38

      Hvem kommer først 🙂

  • Reply Lone H 30/07/2012 at 21:29

    Lækker gul trane, bringer traner lykke? Måske skulle jeg også folde mig en uro 🙂

    • Reply Anne 31/07/2012 at 10:39

      De bringer lykke, Lone, den der folder 1000 traner får et lykkeligt liv. Jeg tænker at et par hundrede også kan gøre det 😉

  • Reply Maj 31/07/2012 at 11:59

    Hej Anne

    Rovtranen er ganske fin og net – men jeg er så vildt forelsket i dit maleri. Det er sjældent jeg får en sådan wow-oplevelse som jeg gør her. Tak for det 🙂 Jeg er helt hooked hvis du vil sælge eller male et på bestilling.

    Mange gode hilsner
    Maj

    • Reply Anne 02/08/2012 at 13:16

      Lige præcis dette maleri er mit allerførste, Maj og bare malet for en måned siden, så det bliver hængende her hos os, tror jeg.
      Men jeg er jo alvorligt hooked på at male, så mon ikke der kommer flere til.
      At male på bestilling synes jeg simpelthen ikke at jeg er god nok til, jeg er virkelig en rookie.

      Men det gør mig glad, at du er begejstret.
      Jeg skal lade høre fra mig, hvis jeg bliver så modig at jeg tør male til andre…

  • Reply anonym 31/07/2012 at 12:35

    hvis du folder halen lidt tilbage og trækker i den, slår den med vingerne….

    • Reply Anne 02/08/2012 at 13:16

      Det ved jeg og det ser fint ud 🙂
      Men jeg kan faktisk rigtigt godt li’ det oprette look, det er sådan lidt mere stramt…

  • Reply Maj 02/08/2012 at 11:41

    Har du set mit spørgsmål,Anne 🙂

    • Reply Anne 02/08/2012 at 13:17

      Jep Maj og nu har jeg også svaret.
      Måske en dag at der bliver et stort billede til salg – en eller anden dag…

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.