11. DECEMBER…

I december skal der være plads til tosserier.

Til drillenisser og kitchet crazy julelir.

 

Til juleplat.

Og platter…

 

For snart længe siden købte jeg en stak gamle juleplatter for en rund tier stykket og mening var, at de skulle med på julemarked, når de havde været under kærlig behandling med kulørt selvklæbende folie.

Sådan gik det ikke, folieleverandøren lever nu et andet liv end jeg og julemarkedet fik lov at hvile i fred for mit vedkommende.

 

Men det betød heldigvis ikke, at de platte blå ikke kom i brug.

Og snart er alle mine veninder udstyret med små tallerkener at servere gulegodter på…

 

Det er nemmere end at klø sig bagi at “style” platterne til et tosset indslag i december.

En grundig afvaskning og tørring af den hjemslæbte genbrugsting og så ellers i gang med en Posca tusch.

Det bedste legetøj for en med hang til den slags udskejelser, jeg brugte også sådan en til de lilla fnug på køkkenvinduet.

 

Hanna med smukhunden Luka har også været ud i plathederne, endda med kulørte rumper.

Vi smittede vist hinanden med crazyjulebacillen den lørdag i november.

 

Det er ikke den værste sygdom at lide af, jeg bærer den gerne videre…

 

 

23 kommentarer

  1. hellefravejgaard

    Ej sådan nogle må jeg bare eje!!!!!! Sikke mange ting man kan lave :0) og super ide´med de juleplatter :0) Skal lige høre går det af i vask, på porcelæn, på tøj? Og hvordan vil du få det af vinduerne?
    KH
    Helle, som bare vil ha dem NU ;0)

    • Om det går af på tøj aner jeg ikke, så tag forklæde på ;-)

      Porcelænet kan godt holde til at blive vasket op, måske ikke ligefrem skuret, men sagtens vasket rent.

      Vinduerne klarer jeg med en lille skraber til et keramisk komfur og så en solid pudsning bagefter…

  2. Ha ha… hvor er det bare sjovt, sikke en sjov ide.
    Det må prøves, jeg må straks anskaffe sådan en tusch.
    God søndag.

    • Jeg har set, at de har dem i Bog & Ide, Sonnie, og sådan en skulle nok være til at finde i nærheden af dig…

  3. Dorthe H

    Ej hvor skønt. Min søster og jeg har arvet 2 kasser juleplatter, som vi ikke ANER, hvad vi skal bruge til, ej heller smide dem væk, da de jo har været en del af vores barndom, men dette var dog en sød ide. Tak Anne – du er en fantastisk inspiration. Jeg skal også have prøvet din lakridspebernødder og dine tarteletter. Jeg takker :-) Kram fra Dorthe H

  4. Sidsel

    Fed ide. Jeg stod med 10 stk forleden dag i min genbrugs og tænkte: hvordan kan de pimpes? Overvejede at de skulle bruges til desserten juleaften. Men kunne ikke rigtigt komme videre med tanken. Det kan jeg nu!! Så jeg må afsted:-)) Håber så ikke de er steget. Jeg skulle give 30 kr pr stk.. Taaaak. Anne.

  5. Jeg har også sagt til min far, at han skal holde fast på alle juleplatterne(nogen af dem er vist helt tilbage fra mine oldeforældres stue). Venter han længe nok, skal de nok blive moderne igen ;-)

  6. anne - den anden af slagsen

    Rigtig fin ide Anne – jeg vil ud i verden og se om jeg kan støve et par af disse gamle sager op. Smed min farmors komplette samling ud for 6 år siden og det kan man jo godt fortryde. Måske en maskandiser vil bytte med nogen af min mange hundrede Bjørn Wiinblad smørebrætter.
    Fine er dine pyntede blå sager.

    • Wiinblads damer kunne vel få pink kyssemund eller farvede skørter, Anne, det tror jeg ikke ville være helt af vejen!
      Men et par af dem kan du da bytte for en platte…

  7. Marie

    Det fik mig lige til at trække på smilebåndet…..en super sød og kreativ ide´.
    Lige tilpas og ikke for meget!!!!

  8. Susanne HS

    Hold da k…, hvor fint, Anne! :-)
    Og hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde bare et par stykker af den komplette platte-samling min farmor og farfar havde hængende indtil de måtte flytte i beskyttet bolig….
    – Nostalgi og humor forenet på skønneste vis! ;-)
    Fortsat dejlig december til dig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *