For hjerte og sjæl, Pigerne

HVERDAGSLYKKE…

03/01/2011

Der er meget at være glad og lykkelig for i hverdagen, synes jeg.

I dag har jeg smilet og mærket kærligheden boble indeni, da jeg kom hjem til 2 piger, der ville vride det absolut sidste ud af juleferiens afslutning og derfor havde kastet sig ud i pandekagebagning.

Der var dækket op med en ordentlig stabel fine lysebrune nybagte tynde pandekager, hjemmelavet syltetøj og strøsukker, og køkkenet var endda ryddet.

Hverdagslykke…

De havde optaget det ypperste af bagningens kunst med deres mobiler, nemlig luftakrobatikken. Laura havde lavet air-flips så høje, at pandekagen forsvandt ud af billedet, og der var også eksempler på 360 graders vendinger.

Fnis, grin og søstersolidaritet og så sørøverhistorier om 10 sekunders reglen.

Jeg ved nu, at alt der har ligget på gulvet i mindre end de 10 gerne må komme med i serveringen, gerne efter en tur mere på panden.

10 sekunders reglen?!

Jeg spurgte med undrende stemme og fik at vide, at det da er almen viden.

Det er det så også for mig nu  –

og hva’ pokker, vi overlever nok.

2 skønne tøsebørn, der havde brugt god og herlig tid sammen i køkkenet.

Hverdagslykke for en mor…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Liselotte 03/01/2011 at 16:07

    Ja, den slags varmer på en grå mandag 🙂

  • Reply Lone Veggerby 03/01/2011 at 16:20

    Jow jow. Jeg har set den på amerikansk tv. Dog var det kun en 5 sekunders regel.

  • Reply Marian 03/01/2011 at 16:46

    Hvor lyder det fantastisk hyggeligt! Og pandekager ER bare en lykke i sig selv….

    Pandekage-hilsner,
    Marian fra Brændstof

    Ps. netop lige skrevet blog om Mette Blomsterbergs pandekager. Rigeligt med smør. Og sukker. Og lækkerhed!!!

  • Reply Charlotte 03/01/2011 at 17:31

    Jo jo, den regel er skam også kendt her i huset – men dog som 5 sek reglen!

    Mums, de pandekager ser lækre ud.

  • Reply Tora 03/01/2011 at 18:16

    Herlig gjeng du har! Og 10-sekundersregelen er herved adoptert, hehe.

  • Reply Charlotte T 03/01/2011 at 19:10

    Den regel kender jeg godt! Jeg har store børn! Godt nytår til hele huset.

  • Reply Marianne(en anden Marianne) 03/01/2011 at 19:55

    10 sekunders reglen er klart den vigtigste regel der findes 😀 Mange gode ting kan blive reddet af den 😉

  • Reply Karin 03/01/2011 at 20:16

    Det er lige før at jeg kan dufte de dejlige pandekager 🙂

    Og klart! 10 sekundersreglen er almen viden. Vidste du ikke at bakterier er langsomme? De sætter sig simpelthen ikke fast før efter 10 sek 😉

  • Reply Frau Putz 03/01/2011 at 21:01

    Mums. Så blev jeg lige sulten igen. Du har altså en farlig blog – og farverig tilmed. Elsker den seneste hue-trend. Er helt sikker på, at den neongrønne stribe får mere opmærksomhed end min Noro-stribede hue gør – og det siger ikke så lidt 🙂
    ~ Karina

  • Reply Dorthe 04/01/2011 at 08:48

    Hej Anne. godt nytår. da jeg læste til tandlæge, hed reglen på studiet, hvis man tabte et instrument. skynd dig at pille det op mens det stadig er sterilt. Vi havde dog ikke nogen tidsgrænse. Men efter at alderen sniger sig ind på en, så ændres opfattelserne jo meget.

  • Reply Dortheivalo 06/01/2011 at 00:09

    10-sekunders-reglen.. den havde jeg ikke hørt om før. De pandekager ser godt nok gode ud.. heldige dig!
    Godt nytår og tak for mange, mange timers læsning hos dig i året, som gik

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.