Lidt af hvert

FRIDAG MED STEDVIST BLÅT…

29/05/2010

Lørdag uden en hel masse planer og forpligtelser.

Fridag med mulighed for udflugt eller udflydning.

Jeg har dasket rundt og lavet absolut ingenting i nogle timer efterhånden, det gør godt indeni.

Det gør rolig at sidde længe og hænge over en skål med mejeri og rugdrys, sippe te og læse, og også lade blikket vandre i rummet og få øje på alt det blå, der ved et tilfælde er lige inden for rækkevidde denne lørdag formiddag…

Ude skinner solen i glimt, den kan ikke helt bestemme sig, det kan jeg heller ikke.

Mulighederne står i kø og jeg er for en sjælden gangs skyld ramt af ubeslutsomhed.

Jeg kan køre til Viborg og kigge på deres byjubilæum!?

Jeg kan gå i haven og plante det forspirede ud på de udvalgte pladser!?

Kan også vende snuden mod Silkeborg og finde mig et par bløde sommerballarinaer!?

Eller vende en tur omkring torvet og se om der skulle være et par gode planter til de potter, der mangler!?

Jeg kan også la’ vær’ og i stedet bare være.

Med te og strikketøj med striber på.

Lade som om, at vejret er rigtigt dårligt ude og så lade mig synke ned i sofaen med en film som underholdning.

Hhhmmmmm – ikke let at tage en beslutning!

Godt at der er tid at tage af,  jeg må hænge ud her ved bordet og håbe på, at der sker et eller andet, som gør det lettere at bestemme retning…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Wong Wai 29/05/2010 at 11:54

    herligt, herligt………………….
    God dag til dig og dine herfra 😉 😉 🙂

  • Reply Therese 29/05/2010 at 12:06

    Der er ikke noget bedre end en hel fridag – jeg stemmer for Silkeborg og nye sko 🙂

  • Reply mette b 29/05/2010 at 14:51

    Jeg stemmer for bare at være… 😉

    God weekend.

  • Reply Anne 29/05/2010 at 17:58

    Og det samme tilbage til dig, WW…

    Jeg nåede ikke byen, Therese, det blev havehygge i stedet, men for pokker, hvor var det også godt 😉

    Det blev også det jeg valgte, Mette, jeg trængte.
    Også god weekend til dig…

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.