Lidt af hvert

SENSOMMERLØRDAG…

24/08/2013

ADMIRAL...

Søde smukke august-lørdag, som er kommet med blå blå himmel, bugnende æblegrene i haven, al den tid som vi ønsker at ha’ til familieliv, tid til te og bog, tid til hundeklap og kys, til en tåre og til et grin.
Friske blomster fra haven i vaserne i de rum, som er rykket rundt og på plads og som er blevet lige præcis så gode, som jeg forestillede mig, planer om lidt kagebagning, sofatid og hækling.

En lang lørdag med tid, ro, kærlighed og slag af et klemt hjerte, der husker mig på, at noget af det, som er så godt også er fyldt med sorg lige nu.
Jeg ved det, sådan er det, og jeg klarer det, vi klarer det, men vi vil ha’ lov til at være sprøde og kede og alligevel også bare være og nyde alt det, som vi plejer at være glade for.

Nugga ligger lige her under bordet på mine fødder, hun sover og giver bare et stille dap med halen, når jeg aer hende med foden, senere venter skov og sø, det gider hun, det ved jeg, og jeg gider også…

Lejligheden er nok lidt mere stille, end den plejer at være, bortset fra de bump og brag, det giver, når kattene kommer tumlende igennem rummene, lydene udefra kommer skarpere ind igennem de åbne vinduer, lydene fra de andre haver af børn, græsslåmaskiner og fejekoste. Måske er det bare alle mine sanser, der er uden filter, synes næsten at min hud er sådan influenza-agtig øm.

Mit beredskab har været under pres de sidste par år, nærmest konstant, jeg er glad for, at jeg er som et stykke ukrudt, som en væltepeter, en sejtrækker og ingen bukseryster.
Men det kan vel blive nok for enhver. Jeg er ved at være der.

Det er ikke klynk eller ha’-ondt-af-mig skrivning dette her, der er tørre konstateringer og måske også en note til mig selv om, at det er okay at sige nej og nej tak til de, der synes at et eller andet kunne være godt for mig. Jeg sætter pris på det, på deres tanker og idéer og omsorg, men jeg kan ikke ta’ det ind, jeg må gøre det på min måde. Det er den eneste måde, som jeg er tryg ved.

Sovende hund, stille børn, stille Anne, vi klarer lørdagen og kommer gode ting i den.
Helt som vi plejer og så alligvel bare så forbandet anderledes…

You Might Also Like

26 Kommentarer

  • Reply LisbethK 24/08/2013 at 11:14

    ???

  • Reply LisbethK 24/08/2013 at 11:18

    Sorry Anne! Det skulle være 3 hjerter til dig. Ren kærlighed herfra….(ved ikke hvordan det blev til spørgsmålstegn og hvordan jeg sletter)…

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:54

      Jeg har set det ske nogle gange før, det med hjerter som spørgsmålstegn, Lisbeth, så jeg gættede på, at det var det, du mente. Og tak…

  • Reply Hækla 24/08/2013 at 11:41

    Mange helende tanker herfra. Kys nugga på snuden fra mig. Har elsket at følge hende i tekst og billeder gennem tiden. Godt i giver hende lov at rejse snart…selv om det er livets cyklus er det sådan en tung vej at gå.
    Tanker
    Hækla

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:55

      Hun får så mange kys og knus, Hækla, men hun trænger til snart at få fred, det er barskt men også tydeligt…

  • Reply Solveig 24/08/2013 at 13:01

    Det er no ein gang slik at du vest best kva som er best for deg….. Slik har vi det alle.

    Det er mange gode mennesker som vil godt og meiner godt, men det er kvar enkelt som veit best for seg sjølv…. Meininga er god, og det kan vere godt å vite at dei er der, og så må ein sjølv få kjenne etter kva ein treng…..

    Varme tankar og klemmer sendast til dokke, håpar dei kjem fram;)

    Solklem

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:55

      De er landet her i god behold, Solveig, tak for dem…

  • Reply Signe B 24/08/2013 at 13:40

    Kære Anne
    Det er ikke så mærkeligt – din store robusthed til trods – at du er ved at være brugt op, og at din hjerte gør ondt. Men du skal nok klare det, og du finder din egen vej igennem det.
    Mange varme tanker fra Signe

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:56

      Jeg klarer det, Signe, det ved jeg, men af alt det møg, som er væltet ned over os i de sidste år, så er dette her tæt på at være det værste…

  • Reply Annegrete Olesen 24/08/2013 at 15:24

    Opbakning !

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:56

      Tak, Annegrete…

  • Reply Pollyanna 24/08/2013 at 16:04

    When it rains, it pours! Jeg håber, du får nydt de sidste dage med Nugga!

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:56

      Det styrter ned, Pollyanna…

  • Reply Sidsel 24/08/2013 at 17:51

    Du har min dybeste respekt!!! Det ved du. Og selv om du ikke kan tage ind. Det forstår jeg. I er hudløse og sårbare. Men så smask i jer af al den kærlighed I alligevel får. Du og I er jo noget HELT specielt. Jeg er fuld af tanker til jer. I kommer igennem. Også det så er som er så svært nu. Kram.

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:57

      Tak, Sidsel, jeg mærker det du tænker og skriver…

  • Reply Hanne 24/08/2013 at 21:40

    Jeg føler med jer

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:57

      Tak for det, Hanne, det gør godt…

  • Reply Charlotte 24/08/2013 at 23:47

    Du er så sej Anne, du ser det nok ikke nu…. Men det gør jeg.
    Du tør blive i sorgen, være i den, deal med den og oven i købet gøre den smuk…
    Det er så røv hårdt, smertefuldt og sejt..
    Det nemmeste ville være at takke ja til alle de tilbud om hjælp og omsorg, men du gør det på din måde og tager kampen alene med dit smukkeste trekløver …. Det er fa’me flot og fantastisk. Og af egen erfaring ved jeg at det gør godt i sjælen og hjerte senerhen ?og Anne, …..
    Når vi længes efter at leve uden besværligheder, så skal vi huske på, at egetræer vokser sig stærke i storm og at diamanter bliver skabt under ekstremt hårdt pres…..
    Klem herfra

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:58

      Jeg vil huske på træerne, Charlotte, og tage dine ord med mig videre, de er betydningsfulde, tak for dem…

    • Reply Sidsel 25/08/2013 at 12:27

      Det var utrolige smukke og kloge ord. Dem vil jeg huske. Og de gør stærke, kan jeg mærke. Flot skrevet…

  • Reply Pernille 25/08/2013 at 06:49

    Jeg bliver trist, når jeg læser om jeres udfordringer.
    Så jeg seneer varme tanker og glæde i jeres retning.

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:58

      Det er også bare rigtigt trist, Pernille, rigtigt trist og hårdt…

  • Reply Hanne 25/08/2013 at 07:58

    Stort knus herfra…

    • Reply Anne 25/08/2013 at 11:58

      Tak for det, Hanne…

  • Reply Lisbet 25/08/2013 at 13:41

    Kære Anne
    Jeg føler med jer – vi har for en del år siden været igennem det samme og jeg ved hvor hårdt det er – ingen forstår det, hvis ikke de selv har haft en dejlig hund. Anne – lykken skal nok vende – du har fortjent det – mange varme tanker fra Lisbet

  • Reply Stine 25/08/2013 at 14:02

    Åh hvor jeg tænker på jer og håber I får en dejlig weekend så det bliver lidt nemmere at bære i den kommende uge.

    Efter at have læst Charlottes kommentar om træerne kom jeg til at tænke på en strofe fra en af mine yndlingssalmer, “Kære linedanser” af Per Kjærsgaard:

    “Ud af sorgen vokser lykken,
    og livet i påskens evige fest.
    De stærkeste rødder har træ’r i blæst.”

    Når jeg tænker på dig er det netop som en der har de stærkeste rødder siden du bliver ved at stå oprejst. Kram til jer.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.