For hjerte og sjæl, Konfirmation, Krea, Lidt af hvert

STJERNESTUNDER…

18/04/2010

Der arbejdes igennem i konfirmationens navn.

Der er gang i aktiviteterne ude og inde, så alt kan være lige i øjet, når vi om bare 6 dage skal fejre vores lillesøster.

I min “stilletime” her søndag morgen hyggede jeg mig med stjerner i rå mængder og der blev leget med farver, mønstre og kontrast,  og parret og skilt og parret på ny.

Og efter nogle timer kunne jeg tilfreds vinge af på to-do-listen, der hvor der stod bordkort.

Det vil sige, der mangler jo faktisk lige at blive limet nogle kalkér-strimler med navne på,

men det bliver senere på ugen…

Stille og roligt arbejder vi os igennem listerne, der er lange og omfangsrige, der er en del at gøre, når der skal festes herhjemme et par dage i træk med en ordentlig flok gæster, men for pokker hvor vi da glæder os til at byde dem alle velkommen.

Jeg kunne sådan ønske mig, at jeg kunne holde fri hele ugen, så der også kunne blive lidt frikvarterer at nyde imellem aktiviteterne, men sådan bliver det ikke – tvært imod – der venter et par lange kursusdage mandag og tirsdag, men fra på onsdag, så får den gas.

Med indkøb og islagkager, med bonderoser og brødbagning, med lister om stort og småt og så alt det midt imellem, det kan bare komme an, for er der noget jeg elsker, så er det at skrue en god fest sammen, og det gør jeg bedst under let pres…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Hanne 18/04/2010 at 23:00

    Og ih hvor vi glæder os, med nystrøget tøj, rene børn og farve på neglene :O)

  • Reply Liselotte 19/04/2010 at 05:40

    Vi glæder os helt vildt, gør vi 🙂

  • Reply Hanne 19/04/2010 at 12:03

    …og Tommy vil have nye bukser med ekstra plads om livet :O)

  • Reply Anne 19/04/2010 at 18:38

    I er garanteret fine og smukke, Hanne.
    Og ikke surmulende 😉

    Det er vi heldige med, Liselotte 🙂

    Uha altså, Hanne, så må jeg hellere komme i gang med at tænke lidt på noget, som så kan polstre hans liv.
    Maden er endnu kun på tegnebrædtet…

  • Reply Annette 19/04/2010 at 20:26

    Wauw, hvor er de fede, de stjerner!
    Fortsat god fornøjelse med forberedelserne 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.