Lidt af hvert

ANNE-TID…

07/03/2010

Grantræet...

Kaffe med sødt...

Stjernesol...

Familien er draget på udflugt med farfar, vaskemaskinen er fyldt og vugger blidt derude i bryggerset, støvsugeren har drønet en omgang og fladerne i alrummet er ryddet for småbunker og sammenskrab af ugens aktiviteter.

Jeg burde sætte mig med noget arbejde, lidt rapportskrivning, jeg kunne også gå op og skure badeværelset ovenpå, en tur med hunden ud i landskabet ville også gøre godt, men jeg vælger at lukke øjnene for de muligheder for en stund og sætte mig til rette med kaffe, strik og roligt musik.

Der er dømt Anne-tid.

Og jeg bestemmer selv hvor længe…

Vejret indbyder til at et ophold i sofaen kan strække sig over en rum tid, lørdagens skønne og strålende vejr er blevet jaget på flugt af isnende blæst og snebyger, himlen er grå og chillfactoren høj, så måske det der med hunden overlades til den tapre far, når han vender hjem.

Jeg er stadig ikke mæt af sne og kulde, men lige i dag kan jeg nu mærke at gårsdagens sol gjorde godt.

Ikke at en lille lysende stjernesol i papir kan gøre det ud for det samme, men det smager da altid lidt af fugl…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply yt 07/03/2010 at 12:04

    Den plan lydder dejlig 😉
    Hvor ser dit grantræ smukt ud.

    Fine invitationer i har lavet.

    Yt.

  • Reply unikarina 07/03/2010 at 12:34

    Sådan en gang Anne-tid ser rigtig hyggelig ud. Kan se at du har fået købt dig din nye lysestage. Den er skøn – jeg er selv begejstret for min med 4 lys.
    Jeg glæder mig mere og mere til at se dit grantræ… det ser lovende ud.
    Skønne invitationer I fået lavet.
    Fortsat god søndag…

  • Reply Liselotte 07/03/2010 at 12:58

    Mmmm 🙂

  • Reply et cetera 07/03/2010 at 13:37

    Billeder der giver et dejligt, (søndags)roligt sind 🙂
    – OG som det stykke strik dog er smukt, Anne!

  • Reply Wong Wai 07/03/2010 at 14:13

    Bli`r så rolig af dit grantræ……… 🙂 Hmm.. God søndag

  • Reply Anne 07/03/2010 at 16:27

    Det bliver så flot et træ, Yt, men der ligger nogle seje lange omgange foran mig, og det holder lidt hårdt med at finde tilstrækkelig strikketid…

    Jeg måtte bare ha’ den, Karina, og med nogle fødselsdagspenge i lommen var der ikke langt fra tanke til handling, så nu er her både den ene og den anden 🙂
    Grantræet vokser langsomt, der er maaaange masker på hver omgang lige nu, men jeg er meget tilfreds med den nederste kant.
    Også god søndag til dig…

    Jep, Liselotte, Mmmmmmmmm…

    Der var også roligt her på denne side af skærmen, et cetera, men nu er rollingerne tilbage og freden er forbi for denne gang 😉

    Det gør jeg faktisk også af at strikke det, WW, nu hvor alle de små tern er klaret og alle ender hæftet.
    Nu er det ren zen-strik…

  • Reply Karen 07/03/2010 at 19:59

    Hvor ser det hyggeligt ud, dejligt bare at kunne lave lige det man har lyst til 🙂 Den ser så fin ud ponchoen – glæder mig til at se mere til den!

  • Reply Ellen 08/03/2010 at 10:41

    Hej Anne!
    Dit grantræ har inspireret mig til noget lignende- vil du fortælle hvor mange firkanter du har i første runde? Jeg har ligget om natten og tænkt på modellen (mellem 2 vækninger af suttemangel til den yngste…) og kunne jo selvfølgelig blot sætte mig til at regne selv…
    hav en god dag 🙂

  • Reply Anne 08/03/2010 at 21:11

    20 i nederste bort, Ellen…

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.