Hverken fugl eller fisk header image 2

FOLKLORE PÅ SKRIFT…

Thursday 8. October 2009klokken 00:11 · 35 kommentarer · Opskrifter, Strik

Folklore…

Blod, sved og tårer har det måske ikke lige frem kostet mig at skrive opskriften på Folklore, men så tålmodighed, vedholdenhed og målrettethed da, hold helt fast, hvor det har været en sej fødsel.

Men nu er den klar, forhåbentlig skrevet så den er lige til at gå til og glædes over.

Jeg har gjort mig umage for at beskrive så klart og tydeligt som muligt, men jeg vil nu alligevel nok ikke anbefale en helt grøn nybegynderstrikker at vælge Folklore som sit første projekt.

God strikkelyst -

og bær lige over med mig, hvis der er en enkelt lille skønhedsfejl i skriblerierne.

Ses vi på Etsy

35 kommentarer indtil videre ↓

  • Irene

    Du siger til mht. det der du ved nok … ;-)

  • Anita

    Det kan du tro vi gør :-)

  • LynS

    Are you planning to offer the pattern in English? Please? Pretty please?

    This really is lovely. Not only the shape of the cardigan, but the choice of colours for the yoke are just right.

  • Kirstenk

    Jah jah og juhuu..nu har jeg jo efter dine dejlige billeder fået mig tusket frem til mønstret så nu skal den strikkes den folklore der…Over på Etsy med mig….

  • Anne

    Jeg ved det, Irene, du er en perle!
    Nåh nej, det må man ikke rigtigt sige mere, så er du hmmmmmmm snut…

    God strikkelyst, Anita :-)

    It will be available in a few days, Lyn, I’ll let you know when it’s ready on Ravelry.
    See you there – and here :-)

  • Anne

    Hvis du har tusket, Kirsten, behøver du vel ikke at købe eller..??
    Men jeg tager selvfølgelig gerne imod en bestilling, og nogen gange er det bare lettere, når andre har lavet udregningerne, det kan jeg egentlig også bedst li’ ;-)

  • Diana Kaiser

    Wow, er ikke helt grøn nybegynder, men tæt på…. køber nu alligevel opskriften, så må den ligge til jeg bliver dygtigere, for den model er bare for lækker !!

  • Christina

    Yeah – over på Etsy med mig.
    Tak Anne!

  • Trine

    WEEHEEE…. Så du røgen på Etsy.. ;-)
    Vh Trine

  • yt

    Du er da en skat ;)
    Tak fordi du lavede en opskrift til os.
    Det er sejt gået.

    Yt

  • unikarina

    Har ventet med længsel. Nu skal der købes garn… Takker

  • Jette Hyllested

    Hej Anne: Jeg kan bare ikke få det der Etsy til at virke lige nu, kan du ikke sende mig et konto nr. så vil jeg straks overføre til Folklore og Vesten på dansk :-)

  • Heidi

    Opskriften kunne ikke komme på et bedre tidspunkt…. Jeg har ferie ferie ferie og har længe jagtet ferie strik. Jagten er nu indstillet – TAK Anne….

  • Lis by UK

    Hi Anne :-)

    Jamen jeg er da i butikken lige nu, (igen), så nu bliver det svært Scraps eller Folklora først :-) …..mange TAK for dit flotte og store arbejde….well done…..

    Have a lovely day….

    Lot´s of smiles & sunshine

    Lis

  • Rikke

    Takker for opskriften og var fluks inde og købe men nope kunne jeg ikke få lov til. er det muligt at købe den direkte af dig? overføre til din bank konto?

  • Lizet

    Hej Anne.

    Tror vi er nogle, der har ventet med længsel ;o)
    Den cardigan er så fantastisk.

    Er der mulighed for at bank overføre?

    I så fald vil jeg vældig gerne købe indgangen til din smukke bluse.

    Kh Lizet

  • Sy en lap – strik en maske » Blog arkiv » Etsy – jeg kan ikke finde ud af det!!! ØV

    [...] vil købe denne utroligt flotte opskrift og nu har jeg heldigvis fået hjælp, så det lykkes – men ikke ved Etsy’s hjælp. Tak [...]

  • bodil munch

    Jeg har købt på paypal uden problemer. Glæder mig til at strikke den.

  • Mette

    …selvfølgelig ses vi på etsy….

  • Gitte

    Uha – jeg har glædet mig. Penge er betalt!!!

    Gitte

  • Anne

    Jeg har virkelig prøvet at være grundig i mine beskrivelser, Diana, så måske kan en halv-grøn sagtens strikke den. Jeg synes bare, at det er så ærgerligt, hvis nogen mister pusten, fordi de får slået for stort et brød eller en trøje op ;-)

    Velbekomme, Christina…

    Jep, det osede lidt, Trine…

    Glæder mig til at se din udgave, Yt, og det varer sikkert ikke længe, når man nu kender dit tempo…

    SÅ er det da godt at den nu er klar, Unikarina…

    Jette, vi har vist fået klaret det…

    God ferie med indlagt strik, Heidi…

    Sunshine tilbage til dig, Lis…

    Rikke og Lizet, i kan sagtens lave en bankoverførsel, men vær sød at sende mig en mail, så jeg har jeres mailadresser lige ved hånden…

    Paypal driller nogen, Bodil, heldigt for dig at du slap let igennem :-)

    Det gjorde vi nemlig, Mette…

    Jeg har følt et let pres, Gitte, og for sådan én som mig, ja så kan det nærmest ha’ den modsatte effekt, i weekenden var jeg nærmest ved at overveje at skrotte det skrevne, men det er sikkert godt nok, at jeg ikke gjorde det.
    Det bliver skægt at se alle de forskellige udgaver af trøjen…

  • Louise

    Hvor dejligt :) Jeg er klar, lige om en efterårsferie.
    Håber, du får en god en af slagsen, hejdo

  • Johanne

    Tusind tak for indsatsen og rigtig god ferie – håber I får alle batterierne tanket op :-)
    Kh. Johanne

  • Lizet

    Hej Anne.
    Tak for hjælpen, men det lykkedes over etsy – nu håber jeg bare du ikke når at tage på efterårsferie inden min lokale garnpusher gør det ;o)

    Kh Lizet

  • Karens life, love and joy… - » Tillad mig at rette

    [...] mig at rette By Karen din opmærksomhed på denne ultra lækre cardigan, døbt Folklore, designet af Anne fra [...]

  • Helma

    Den opskrift er så sej og gennemarbejdet … jeg startede torsdag aften og det går bare derudaf. Tusind tak :-)

  • Louise

    Hej igen.
    Dejligt, I har haft en god ferie. Vi endte på Rhodos, sådan “lidt” ved et tilfælde, fordi det var det, der var på afbudslisten og passede til vores humør.
    Jeg skrev, jeg ville vende tilbage efter ferien efter opskriften…
    Men min mor har foræret mig den i efterårsferiegave, så jeg er bare glad og glæder mig til at strikke.
    Tak for en dejlig opskrift og fordi du tog dig tid til at skrive ned :)
    Venlig hilsen Louise

  • Anne

    Hej Anne,
    Hvor mange restefarver skal man bruge til den flotte cardigan?
    Hilsen
    Anne

  • Anne

    Til Anne fra Anne :-)
    Der går 50-75 gram, så mon ikke du let kan finde det i skuffen…

  • Jette blomgren

    Hej Anne

    Jeg har lige fået opskrift på Folklore idag, og 1000 tak for dette.Den er bare så flot, men er lille spørgsmål? Hvor mange farver skal man bruge ud over grund farven?

    Mange tak for opskriften
    KH Jette Blomgren

  • Anne

    Velkommen her, Jette.
    Og velbekomme da for opskriften, det er dejligt let med Paypal.
    Som du kan se lige ovenfor dit spørgsmål, er der en anden, der har spurgt om det samme i dag :-)
    Jeg tror, at jeg havde gang i 12-13 forskellige farver, men mindre kan sagtens gøre det, og også mere, hvis man er fristet af det.
    Jeg hev en masse små nøgler op af uldskufferne og tog så nogle håndfulde af de farver, som jeg havde lyst til og som jeg syntes ville gi’ et harmonisk udtryk.
    F.eks. ville jeg ikke vælge en stærk rød op af en sart gul, eller vælge brune nuancer, hvis bundfarven var grå, men der er frit valg på alle hylder, for det er din smag og din trøje.
    Rigtig god strikkelyst…

  • Folklore

    [...] er jeg i gang med cardiganen Folklore – den er en fornøjelse at strikke. Velskrevet opskrift, som er lige ud ad landevejen. [...]

  • Randi

    Hej Anne,

    Jeg er også igang med at strikke den flotte Folklore (min første trøje!) og er allerede nået til ærmerne :-) -med lidt teknisk støtte fra min mor, som overvejer om hun også skal strikke en til sig selv.
    Det garn jeg har valgt (ren islandsk uld: Lodband / Einband) “snor sig” på bullens grå stykke, hvilket betyder at kanten forneden sidder ca. 3-5 cm skævt i forhold til bærestykket foroven. Jeg overvejer derfor ikke at klippe op til en cardigan, da jeg er bange for at den vil blive skæv. Tænker at jeg hellere vil have en flot Folklore-trøje end en skæv Folklore-cardigan -men det betyder også at der bliver mange løse ender der skal hæftes og kan det gøres pænt?

    Mit spørsmål er derfor om det samme var tilfældet med den Shetlandsuld, som du har brugt Anne og hvad du vil anbefale mig at gøre mht. at klippe op til cardigan eller det lade blive ved trøjen?

    Ellers synes jeg det er en fornøjelse at lege med farvekombinationerne i trøjen -især når der ikke længere er så mange farver at kigge på udenfor… :-)

  • Anne

    Flot, Randi, at du sådan har kastet dig over en trøje, og dejligt, at ha’ en mor som kan støtte og hjælpe :-)

    Nu er jeg ikke den store ekspert ud i hvordan forskellige garntyper opfører sig, men det du har valgt er så vidt jeg ved et 1-trådet garn, og mine erfaringer med dem er at de ind imellem får et stykke strik til at vride sig.
    Min vred sig ikke det mindste og jeg har heller ikke hørt, at det har været noget, som andre Folklore-strikkere har bøvlet med.

    At lade den blive ved med at være en trøje er nok ikke så god en idé, jeg tror at den komme til at “kravle op” på ryggen, for der er jo ikke strikket forkortede rækker eller noget, og halsen falder også pænere, når først den er klippet op.

    Jeg forestiller mig da egentligt, at en opklipning kunne hjælpe noget på det vrid, som det glatstrikkede stykke laver.
    Hvis du sørger for at ramme den samme maske hele vejen ned, når du klipper, og får lavet nogle faste kanter, så må det da alt andet lige være nemmere at vride den tilbage i facon?!

    Skal vi forsøge at lave et lille spørge-indlæg, så vi måske kan få noget ekspert hjælp??

  • Randi

    Hej Anne
    Tak for det hurtige svar. :-)
    Ja, det er et-trådet garn. Efter det du har skrevet, så prøver jeg nok at klippe den op. Og så må jeg trække den på plads, når jeg presser den til sidst.
    Men det kunne selvfølgelig være rart med lidt ekspert hjælp fra nogen, der har erfaring med mit problem…

    Tak for hjælpen.
    Venlig hilsen Randi

Læg en kommentar

Jimmy