SÅDAN!!
Et stk færdigt Grantræ i størrelse Anne.
Jeg er SÅ tilfreds med resultatet, alt spiller sammen, farver, tyngde, længde, halsudskæring, jamen-jamen-jamen-da, jeg er SÅ glad for min nye poncho.
Tak til Isager for super god idé og dejligt garn, og hurra for, at det lykkedes at få størrelse petit lavet til størrelse mig uden hovedbrud og besvær…
I dette indlæg indføres en ny kategori her på bloggen, nemlig Faktabox, for der plejer at komme en del kommentarer og mails, når der flashes strik, og det er ikke fordi, at de ikke må komme, men jeg vil blive bedre til at pinde ud og det bliver så her oppe i indlægget i stedet for nede i kommentarsporet.
Jeg vil ikke opfinde noget, der ikke allerede for længst er set, så jeg har skelet til Britt, Fru Faktaboks over alle, og så til Liselotte, der også er blevet mere struktureret informativ omkring sit strik, ganske forståeligt, når jeg nu ved, hvad der rammer hendes postkasse af alle mulige og umulige spørgsmål.
Så det kommer til at se nogenlunde sådan her ud:
GRANTRÆET…
Design: Grantræet af Marianne Isager
Garn: ca 180 g Isager Tvinni Farve 2s
ca 120 g Isager Alpaca 1 Farve 2105
ca 60 g Holst Supersoft i en mængde forskellige kulører
Pinde: Addi Turbo 3 og 3.5
Mål/Størrelse: Anne 45 år. Længde fra halsudskæring til spidsen af nederste række domino 70 cm – altså uden de små strittende dutter.
1/2 omkreds/vidde forneden 80 cm. Jeg har strikket Grantræet som et stykke ude-overtøj og dette afspejler sig selvfølgelig i længden og den lidt tætte halsudskæring.
Egne krumspring: Da opskriften jo er udgivet til strik i børnestørrelser, har jeg lagt nogle dominofirkanter til, 4 stk i forhold til originalen og så øget afstanden mellem indtagninger op over.
Ellers er opskriften fulgt, med en del skæve smil til følge, for lige så meget som jeg beundre de damer Helga og Marianne Isager for deres skønne designs, lige så meget kan jeg undre mig over, at de øjensynligt har gjort det til en dyd at skrive så knudrede og mangelfulde opskrifter som muligt. Ærligt!
Jeg vil ikke tilføje en Hot-eller-not-linie i faktaboxen, for jeg kommer aldrig til at strikke noget, som jeg vil skrive Not om, det lander i brændeovnen længe inden, at det er strikket færdigt.
Men derfor vil jeg nu alligevel godt skrive, at jeg synes, at mit Grantræ er blevet hot-hot-hede-hule-hot-hot…





Wong Wai - Tuesday 30. March 2010 at 13:37
I (Liselotte & dig ) er bare SUPERDUPPER og giver os læsere inspiration. HERLIGT.
Utroligt flotte Grantræer
Jeg giver dig ret i opskrifterne hos begge Isager`ne. ( Og der er rigtig mange gange fejl, enkelte opskrifter som bøgerne!) Og hvorfor ikke kalde en spade, for en spade. Deres ordbrug/vendinger……………
God dag til jer
Liselotte - Tuesday 30. March 2010 at 13:42
Du er fandeme den skrappeste knallert på min havn, Anne
et cetera - Tuesday 30. March 2010 at 13:55
Udsøgt, Anne – også det lille sprøde og sarte forårs”tableau” nedenunder … Det er bare øjenslik, hele vejen!
Therese - Tuesday 30. March 2010 at 13:57
Wow, den er godtnok blevet pæn!
ThinkingSpace - Tuesday 30. March 2010 at 14:27
Hvor er den bare blevet flot! Jeg bøjer mig ydmygt i støvet for dine og Liselottes evner med et par strikkepinde. I er så seje!
Sifka - Tuesday 30. March 2010 at 15:04
Åh, hvor er den blevet fin. Jeg beundrer dig virkelig for at kunne det der med at ændre på opskrifter, og lige meget, hvor meget faktaboks du sætter op, vil jeg ikke kunne gøre det dig efter. Således fik vi også lidt misundelse ind over;)
Kæft, den er smuk!
Ellen - Tuesday 30. March 2010 at 15:11
Den er godt nok blevet lækker. Jeg strikkede en poncho da jeg ventede Jeppe i 82. Den blev flittigt brugt. Gad vide hvor den og mønstret er blevet af? Nu er jo den moderne igen. God påske.
Hanne - Tuesday 30. March 2010 at 15:15
Den er bare blevet så smuk, Anne og jeg glæder mig til at se dig i den. Nu bliver du næsten nødt til at fortælle Torben, at du mangler en ny garderobe, som passer til ;O}
Diana Kaiser - Tuesday 30. March 2010 at 15:26
Den er bare super skøn ! Rygterne alene om de damer Isagers knudrede opskrifter gør, at jeg endnu har til gode at strikke noget af dem…desværre, men mon ikke jeg en dag får taget mig mod til….
Karen - Tuesday 30. March 2010 at 16:10
Wow hvor er den bare alt for lækker! Jeg har investeret i opskrift og garn nu..satte mig til rette i går og tænkte jeg ville øve mig i dominosstrik med Høxbroe bogen til rådighed..og tænk så går jeg i stå ved den første sætning! Den hvor der står at man skal strikke stammen
Strik frem og tilbage fra samme side..hmm..1 stk blank Karen til salg
Jeg håber dog at jeg knækker nøden for nu hvor jeg har set din vil jeg ENDNU mere gerne i gang. Super flot stk striktøj Anne (og lækkert med faktaboks!)
Tante T - Tuesday 30. March 2010 at 16:14
Jamen, jeg mangler ord! Den er så fiiiin
Jeg er helt forgabt i grantræerne, – de kunne fint være for neden på er strikket trøje… Om jeg bare kunne (læs:havde evnerne).
Flot arbejde, den bliver blikfang
Jane N - Tuesday 30. March 2010 at 17:06
For dælen da den er hot Anne. Jeg mangler simpelthen ord der beskriver, hvor flot jeg synes den er…..
Anne - Tuesday 30. March 2010 at 18:17
Om vi er superduper, det skal jeg ikke udtale mig om, WW, men vi nyder i alle tilfælde begge at lege med uld og pinde.
Og også glade for at kunne inspirere…
Med eller uden gassen i bund, Liselotte
Jeg elsker tableau’er, et cetera, men det har du vist opdaget
Tak og jeps, Therese, det synes jeg faktisk også…
Jeg takker på vegne af os begge, Erika, meget og ydmygt…
Misundelse er helt okay, Sifka, jeg kan klare det, når det kommer fra dig, for så er den ikke ond og grim
Du må lede, Ellen, og så tak i lige måde med påsken…
Jeg kan da i alle tilfælde forsøge at bilde ham det ind, Hanne, men jeg forestiller mig faktisk at ponchoen vil gå allerbedst til mine slidte trætte jeans og så mine kernelæderstøvler. Kunne selvfølgelig godt bruge en lækker let sort strik at ha’ inden under…
Hop du bare ud i det, Diana, vi andre skal nok være strikkestøttepædagoger…
Det er faktisk ret let, Karen, det med stammen.
Du skal strikke noget der ligner en hestetømme, og det gør du ved kun at strikke fra ret siden, altså:
strik dine masker og lad så være med at vende pinden for at strikke vrangsiden, skub i stedet alle maskerne frem på pinden igen og før garnet bagom og hen til din strittende pegefinger og start på ny fra retsiden.
Når du har strikket nogle pinde på denne måde, så kan du hive i den lille snip og så lukker den sig om sig selv på bagsiden.
Giver det mening??
Ellers må vi lige ha’ lidt fotodoku…
Jeg glæder mig også meget til at få den på, Tante T, og du har helt ret, sådan en række “træer” kunne pynte fint på en trøje…
Det er da vist ellers ikke så tit, at du sådan bliver mundlam, Jane
Fríða - Tuesday 30. March 2010 at 18:17
WOW! super, super flot! og jeg ku nu godt tænke mig et billede af den på fruen.
kh.fra Island
Frida
Liselotte - Tuesday 30. March 2010 at 18:21
Begge dele, Anne. Begge dele!
Sonnie - Tuesday 30. March 2010 at 19:16
Flot-flot-hede-hule-flot-flot. – Den er bare SÅ skøn.
God påske
Lone H - Tuesday 30. March 2010 at 20:33
Den er da helt fantastisk, så indbydende og elegant. Til lykke med den og god fornøjelse når du skal ud og promenere
ulla - Tuesday 30. March 2010 at 20:46
WAUW!!!
helle - Tuesday 30. March 2010 at 21:00
Uha den er flot—Bukker mig i støvet simpelthen–Den må forsøges en dag
)
Karen - Tuesday 30. March 2010 at 22:14
Anne – det lyder da som om jeg nu vil kunne gå igang i morgen efter din forklaring! Tusind tak
Tænk hvor mange underlige krumspring jeg har været ude i hehe..
djohanne - Tuesday 30. March 2010 at 22:27
Så smuk så smuk.
Enkel, elegant og elefantastisk flot strikket:)
Fru Olsen - Wednesday 31. March 2010 at 00:36
WauW! Hvor er den smuk! Enkel og elegant. Og så kanten…! Kan godt forstå du er glad.
Laver selv mange ponchoer, men ud af hovedet. Lægger billeder på min blog en af dagene.
Anne - Wednesday 31. March 2010 at 09:31
Tak, Frida, og så må du altså lukke øjnene og forestille dig, hvordan ponchoen ser ud med mig indeni, for der kommer ikke fotos, jeg bryder mig meget meget lidt om at blive fotograferet…
Fint, Liselotte, det er også bedst, hvis der er forskellige tempi at vælge imellem…
Ja, den er blevet ret god, Sonnie, jeg er godt tilfreds. Også god påske til dig…
Jeg glæder mig også, Lone, men det må sgi gerne lige blive lidt varmere så…
Tak, Ulla
Det behøver du nu ikke at gøre, Helle, bukke dig altså, for det er ikke et svært stykke strik, bare lidt omstændigt, og faktisk meget meget kedeligt, når først den nederste kant er klaret…
Det var da så lidt, Karen
Du kan faktisk se det lige her:
http://www.youtube.com/watch?v=jcGj6tpqeJA
Tak skal du ha’ Hanne…
Tak skal du ha’, Fru Olsen, og velkommen her
Jeg vil kigge forbi din blog og se dine udgaver…
Tanni - Wednesday 31. March 2010 at 09:39
FLOT FLOT FLOT!!!!! Fy føj hvor er den blevet sej. Uhu nu kan foråret bare komme an, den vil se super godt ud over et par slidte jeans og støvler …. måske gummistøvler idag! Stort tillykke, og mange tak for at dele med os andre – og for fakta-boxen – god ide!!! God påske.
Kh
Tanni
http://kameliane.blogspot.com/ - Wednesday 31. March 2010 at 09:54
Sikke en SKØN sag du har strikket, hvor er den bare flot. Du er da bare en knag til det der med at lave om, fantastisk ;o) God påske
Kh Helle
Ulla - Wednesday 31. March 2010 at 14:01
Piiiiiiiiift – så er du vist klar til foråret og tillykke med at have løst en isagersudoku.
Beate - Sunday 11. April 2010 at 20:30
meget flot poncho- tillykke med den.