Lidt af hvert

ER HER MON NOGEN…

20/09/2009

Morgendufte…

Der er godt nok ikke meget action her på bloggen, her er nærmest fuldstændig stilstand, ja vel egentligt dødt!

Der burde næsten være en lille præmie til jer trofaste, der stadig vender forbi engang imellem for at se, om jeg da ikke har været i sving, i er nogle tålmodige og udholdende sjæle, tak for det!!

Stilheden her står i skærende kontrast til mit “virkelige” liv, hvor der godt nok er drøn på; jobbet fylder en del, haven, huset, familiære forpligtelser, madlavning, indkøb, rengøring og alt det, som nu bare kaldes liv, men mest tid sluger nu alligevel pigernes fritidsaktiviteter, der kræver masser af kørsel og koordinering.

Jeg kan uden ret mange anstrengelser puttes i boksen med de andre “Soccer Moms”, der ligger og fræser landevejene tynde med deres yngel, der er på vej til den ene, den anden og derefter den tredie slags sport.

Vi er glade for, at vores piger er aktive og i gang, meeeeeeen altså, kunne de måske ikke bare lige dovne den lidt engang imellem…

I dag er der ingen sport, INGEN, og jeg nægter at sætte mig ud i den lille Panda, jeg kører ikke 5 meter i dag, jeg nægter!

I dag er jeg her, i huset, med røven i sofaen og vil ikke tænke på badminton, kajak, fodbold, træning, kamp, turnering – overhovedet!!

I dag vil jeg nyde tid for mig selv,så  jeg er listet ned i alrummet, har sneget mig afsted med tilbageholdt åndedræt, jeg tør ikke larme med kaffemaskiner og køleskabsdøre, hunden må blive inde, så yderdørene ikke sender vibrationer op igennem huset, ssshhhyyyyyyy – helt stille – så der ikke lige om et nanosekund står en eller anden, der vil et eller andet…

Så til jer tålmodige, der måske lige vender forbi denne morgen, så er jeg her altså og hvis børnene ellers kan sove rigtigt længe, de må jo være udmattede efter al den aktivitet, ja så vil jeg gøre hvad jeg kan for at få opdateret siden her med strikkede veste, opskift-update, sensommerhave, sød sød killing, snik-snak og dillerdaller.

Dagligdags trivialiteter, men måske hyggelige nok alligevel…

You Might Also Like

22 Kommentarer

  • Reply Dorthe 20/09/2009 at 08:23

    Uanset hvor tit du skriver, nyder jeg bare din blog. Der er så mange lækre ting, dejlige tanker og inspirerende idéer.
    God afslappende søndag til dig,
    KH Dorthe

  • Reply Lene Z. 20/09/2009 at 08:44

    Godformiddag, bare rolig, vi er mange, der er her endnu, nogle med bloglines til at holde øje med dig, så så slemt er det heller ikke. Jeg glæder mig bl.a. til at se lidt flere killingebilleder, så du skal ikke holde dig tilbage, hvis familien lader dig i fred. God søndag – og husk nu at passe på dig selv………

  • Reply Sifka 20/09/2009 at 08:53

    🙂 Hygge!

  • Reply Hanne 20/09/2009 at 08:56

    “Jeg holder af hverdagen,
    allermest holder jeg af hverdagen ”
    Dan Turell

    – en dag kører pigerne bare selv afsted i din Panda… ind til da HOLD UD 🙂

  • Reply Rumlestrik 20/09/2009 at 08:58

    Uhhh – du er savnet.

    Jeg hører til de mange, der dagligt kigger ind omkring din blog, som jeg NYDER – både i tekst og billeder.

    Men som mange-mor kender jeg til fulde, hvor meget den ‘almindelige hverdag’ fylder.

    He he – og så smiler jeg genkendende over din hang til stille morgener, hvor man bare musestille dimser rundt for at få lidt alene-tid. Den er virkelig guld værd!

    Glæder mig til at se og høre, hvad du – trods den heftige aktivitet – har bedrevet.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 20/09/2009 at 09:04

    Dejligt at høre fra dig Anne – altid dejligt… mon ikke vi alle kender det når hverdagen sætter turboen på og kræver alle vores kræfter… idag skal jeg heller ikke det store – bare være – og leve… knus fra Ærø

  • Reply Tante T 20/09/2009 at 09:15

    Tror lige netop din hverdag er grunden til at jeg “kigger forbi” så ofte.
    Den minder UHYGGELIGT meget om min, – håb, håb, håb…kan du overleve, så kan jeg også 😉
    På det senste har jeg snydt mig til lidt “selv-hygge”, ved at tage en bog eller hækletøjet med når nu jeg alligevel sidder og venter. Det føles lidt som at stjæle, tror jeg, hvis man altså kan stjæle tid til sig selv!
    Har selv sådan en fri-søndag, så jeg vil glæde mig til at kigge forbi igen senere 😉

  • Reply helle 20/09/2009 at 09:18

    Nemlig det er søndag Morgen ;-))

  • Reply djohanne 20/09/2009 at 09:37

    Jeg ser det for mig. Mødre der sidder her søndag morgen med tilbageholdt åndedræt, for ikke at vække la familia.
    Min familie har været oppe, men er daffet tilbage til seng og sofa, efter at have konstateret at regnen stille siler udenfor. Så nu er her fred og ro igen:))

  • Reply jeanette hegaard 20/09/2009 at 10:20

    Jeg kigger stadig jævnligt forbi :), kan da slet ikke la´vær´. Håber du får en god, lang, stille morgen.

  • Reply Sonnie 20/09/2009 at 10:27

    Du er værd at vente på. Rigtig god afslapnings-søndag.

  • Reply Lis by UK 20/09/2009 at 10:38

    Den der venter paa noget GODT, kan aldrig vente laenge nok..

    Have a very nice day…lot`s of smiles & sunshine from me to you 🙂

  • Reply Fríða 20/09/2009 at 11:32

    aaahhhh, hvor lyder det dejligt! jeg troede også jeg skulle have en alene-morgen. men helt pludselig sidder her ved spisebordet en gymnasieelev og arbejder på historie opgave om Kristofer Kolumbus og vil have hjælp. og jojo, det er såmænd også rigtig hyggeligt, bare ikke helt det samme.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Toni 20/09/2009 at 11:53

    Jeg følger også stadig med på 2. år og nyder fortsat meget dine beskrivelser af jeres liv – og ikke mindst dine mange smukke og sjove billeder. Og jeg glæder mig især til at læse om, hvilke j.u.l.e.forberedelser du vil gøre dig, når du engang når dertil.

  • Reply Kirstenk 20/09/2009 at 12:05

    Hav en rigtig dejlig søndag…

  • Reply Anne 20/09/2009 at 13:19

    Dejligt at vide, at folk holder ved, ud og af, det gør varm helt ned i tæerne 🙂

  • Reply Lise (Fru Kvist) 20/09/2009 at 13:36

    Selvfølgelig følger vi da med! Når du skriver er det altid værd at læse, og selvfølgelig skal man kun skrive, når man har lyst og overskud. Er vist selv på vej ind i den fase du beskriver, her er det atletik, måske springgymnastik og snart også violin. Godt man altid kan have et strikketøj i tasken! Nyd din fridag!

  • Reply Stine 20/09/2009 at 15:36

    Hurra for Google Reader (bloglines og lignende), så går man nemlig aldrig glip af noget – uanset om der er pauser eller om man selv har for travlt til at læse 🙂

    Jeg håber du nød din stille morgen og at der blev sovet længe i resten af huset.

  • Reply Karin 20/09/2009 at 16:36

    Du og din families liv kommer altid foran os her på bloggen. Og vi venter da gerne på at der er overkud til blogging i dit liv igen.

    Men det er altid dejligt at læse og se nyt herinde fra.

  • Reply Maria i Melbourne 21/09/2009 at 08:14

    nøj hvor jeg kender det!
    Vi har ferie fra basket ball i øjeblikket, det har ellers været oppe på at være 6 dage om ugen når det er rigtig ‘slemt’. På den anden side er det skønt at have aktive børn der selv vil en hel masse.

  • Reply Haust 21/09/2009 at 10:28

    Mmm, så nydeleg foto! Fantastisk lys og herlege fargar!

    Ynskjer deg og dine ei god veke…

  • Reply Lene LN fra Tyskland 21/09/2009 at 21:24

    Jeg er her. Kigger regelmässigt ind. Det gör ikke noget at der er tid mellem indläggene, Life happens 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.