For hjerte og sjæl, Lidt af hvert

SNAIL-MAIL…

05/08/2009

Post til store og små venner…

Yvonne-hatten…

Velduft…

En dag for ikke så længe siden hørte jeg en udsendelse i radioen, der inspirerede mig til at finde kort og kuglepen frem; hørte og hørte er i virkeligheden nok at pynte på sandheden, for jeg var ikke aktivt lyttende, tankerne var optaget andetsteds, og derfor har jeg glemt, hvem det egentlig var, der blev interviewet, Uffe Ellemann måske?!

Lige meget med det, Uffe eller ikke Uffe, for det var ikke så meget manden, men mere budskabet eller rettere idéen, jeg bed mærke i, og som er blevet ved med at dukke op i min bevidsthed siden…

Manden fortalte, at han havde besluttet sig for at pleje gode gamle og også nye venskaber med en håndskrevet hilsen i ny og næ; “reglen” var, at der skulle sendes 3 postkort eller breve om ugen, ikke mails eller sms’er, men go’e gammeldaws håndskrevne hilsner, som posten skulle leverer i den postkasse, der efterhånden kun fyldes af aviser og reklamer, hvis man da får den slags.

Jeg har skrevet rigtigt mange breve i mit liv, til veninder, kærester, familie, mine børn, gamle kolleger og hvem, der ellers skulle ha’ en tanke herfra, og rigtigt mange af de breve, som jeg har fået udefra, ligger på loftet, pakket i poser og kasser, så de kan tages frem og læses, når jeg engang bliver gammel og mimrende og får lidt mere tid at tage af…

Især én af mine gamle veninder og jeg var trofaste skrivere til hinanden, næsten hver uge røg der post frem og tilbage mellem det sønder- og midtjyske, breve fyldt med beskrivelser af dagligdags gøremål, om kærestesorger og nye erobringer, om Sophies nye mestringer og om livets ups and downs.

Hvorfor vi holdt op ved jeg faktisk ikke, måske kom der for mange andre gøremål ind i hverdagen, måske var småbørnsårerne for travle, måske var der bare ikke så meget mere at skrive.

Brevene blev færre og færre, blev til jule- og fødselsdagskort, og nu er der slet ingen kort mere…

Det skal der laves om på, jeg vil genoplive mit eget skriveri med kuglepennen, jeg vil snuppe idéen med de 3 om ugen og glæde mig til at genfinde den ro og indadvendte opmærksomhed, som jeg ved dukker op, når jeg sidder med papiret.

Ofte dukker den såmænd også op, når jeg sidder her ved tasterne, men slet ikke på samme måde, for her er jeg opmærksom på, at jeg ikke har styr på, hvem der sidder i den anden ende og læser med, og derfor må der være oplevelser og følelser, der ikke kan luftes og reflekteres over…

Jeg forventer ikke at få svar på det, der sendes ud i verden, det er mit projekt og ikke noget, som jeg ønsker at trække ned over hovedet på de, der modtager, men mon ikke en enkelt eller to vil fristes til at finde et halvgammelt GoCard frem fra skuffen og sende et par linier den anden vej.

Jeg har siddet på terrassen med solen bagende på mine arme, med koldt i glasset og ansigtet i skygge under den store vidunderlige Yvonne-hat, som Hanne har syet til mig, jeg har siddet med duften af ærteblomster i næsen og havens lyde i ørerne og pludselig har jeg skrevet 5 i stedet for 3…

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Tante T 05/08/2009 at 12:57

    Tænker du kommer til at glæde mange med dine kort. Sådan helt udenfor jul og fødselsdage. Ufortjente hilsner må glæde dobbelt 😉
    Og din “yvonne-hat”, – den er da skøøøøøn. Sælges den et sted på nettet???

  • Reply Nicole 05/08/2009 at 13:22

    .. hvis jeg bare også havde en veninde, som gad at skrive til mig igen. Ahh, kan mærke, at det er så vigtigt at holde hjertet åbent og tage det første skridt. Måske man et sted kan finde voksne som kunne tænke sig at blive brevveninder – som det jo hed i gamle dage. Så jeg tror jeg skal med mine 40 år ud at finde en som gerne vil det…. TAK for dejlig inspiration – og endnu en gang fordi du deler dine tanker med os. Jeg kalder det “at tænke højt”.
    Forresten – den nye trøje – nøj hvor er den bare en flotter !! Stor tillykke med den og gid jeg en dag også kommer til at strikke sådan.
    Hav en dejlig dag !!

  • Reply Marie-Louise 05/08/2009 at 13:31

    Det er vel nok en god ide Anne 🙂
    Jeg har også selv gjort det rigtig meget i brevskrivning og gør det aldrig mere. Desværre. Det er så hyggeligt at sende og få gode hilsner. Måske man skulle prøve…

  • Reply Anne 05/08/2009 at 16:13

    Tante T, jeg har fået Hanne til at sy den til mig efter et Amy Butler mønster:
    http://www.amybutlerdesign.com/products/patterns_display.php?id=28

    Jeg får nogle uskønne plamager på den ene kind, hvis den får for meget sol, så derfor måtte der lidt Yvonne-skygge til…

    Jeg tror da sagtens, at man kan finde sig en penneven, Nicole, jeg tror, at flere af os, der tidligere har skrevet mange “rigtige” breve i stedet for mails, gerne vil lidt i gang igen…

    Måske skulle man, Marie-Louise, jeg har lige ladet mine 5 breve dumpe ned i postkassens dyb, lyden af sådan en postkasse der smækker er nu ret nostalgisk 🙂

  • Reply Kisser 05/08/2009 at 19:53

    Anne, ih, hvor det glæder mig, at du genoptager brevskrivningen som snail-mail.
    Det er bare så godt med et rigtigt brev (og håndskrevet er det bedste) i postkassen.
    Jeg har holdt ved alle mine pennevenner gennem årene, og har i dag ca. 38 i ind- og udland.

  • Reply kagekonen 06/08/2009 at 13:53

    Sikke en pragtfuld ide. Den slags små tiltag er en lise for sjælen, og snart er det blevet en vane af de gode.

  • Reply Anne 06/08/2009 at 18:40

    Hold da op, Kisser, 38, det var en pæn sjat, flot synes jeg. Måske ender jeg med at ha’ lige så mange at snail-maile til…

    Jeg har lige fået en sms, Kagekone, med en rigtig dejlig tak for en af dem, der fik post i kassen i dag. Herligt at kunne glæde lidt 🙂

  • Reply Trine 08/08/2009 at 11:58

    Jeg tror det var Poul Nyrup i Ibens Harem.

  • Reply LoneR 08/08/2009 at 13:09

    God idé, Anne – i en fortravlet hverdag er det jo godt for alt og alle hvis man skriver et lille brev eller kort – jeg vil også straks tage det til mig (igen).
    Og så vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på flg. link – hvis der er nogen af dine læsere, som kunne tænke sig at få kort fra hele verdenen.
    http://www.postcrossing.com/

    🙂
    LoneR

  • Reply Randi Glensbo 09/08/2009 at 17:26

    Det var da en helt og aldeles dejlig ide. Der er altså noget særligt ved en håndskrevet hilsen. Sådan et postkort gør også altid mig glad. Jeg hænger altid mine postkort op på opslagstavlen, hvor de får lov til at hænge en rum tid til daglig glæde. Jeg vil skrive mig din ide bag øret og strenge mig an for også at få sendt lidt flere kort.

  • Reply Karin 10/08/2009 at 12:46

    Det var da en dejlig ide. Jeg er sikker på at de kort vil sprede glæde hvor de kommer frem.

    …Og må vi så ikke se din Yvonnehat? 😀

  • Reply Karin 10/08/2009 at 12:48

    Hey…. nu har jeg da lige fået øje på hatten!!!! Den er skøn og jeg er både dum og blind eftersom jeg havde “set” et strygebræt og en puf i baggrunden…. øhhhhh?!?!

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » HVERDAG I FULD GALOP… 12/08/2009 at 20:41

    […] har jeg lige siddet i drivhuset, duftet til de nyvandede tomater og griflet lidt på et onsdagskort, der vel kan ramme postkassen inden […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.