Lidt af hvert

MORGEN-SYSLER…

06/08/2009

Pynt…

Sådan en sommermorgen som jeg er stået op til i dag er noget af det mest vidunderlige, det der dansk sommer, når det er bedst.

Jeg har taget en runde i haven på bare tæer i det dugvåde græs under en sol, der allerede bager.

Hund og kat, fulgte med og klarede deres morgenrutiner, mens jeg nippede kedelige blomster i krukkerne og åbnede alt, hvad der kunne åbnes i drivhuset.

Dagens første maskinfuld vasketøj er hængt på snoren og alrummet er ordnet, så det ser friskt og indbydende ud for  pigerne, når de engang vælter ned fra sovegemakkerne…

De bobler stadig under dynerne, det skal de ha’ lov til, at starte dagen sent hører med til at holde ferie – for nogen af os.

Jeg vil hellere op, ud af de varme dyner og i gang, i gang med at nyde solen, dagen, friheden og også få ordnet noget af alt det, der godt kan hobe sig en anelse, når dagene leves i haven og ved vandet.

Men med lidt rask trav og stram struktur, så er det, der skal klares, hurtigt til en side og jeg kan sætte mig i solen med strik og bog…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Bodil 06/08/2009 at 08:32

    Ja, det er en skøn augustmorgen – rigtig god feriedag.

  • Reply mette 06/08/2009 at 17:59

    Lyder som en dejlig dag Anne…

    Angående Barbara Walker så ville jeg starte med 1 eren da den har en masse af de lækre enkle mnstre, så ville jeg købe 3 eren da den fortæller om charts ( Hvad f…. hedder de nu på dansk ….), så ville jeg købe 2 eren og 4 eren tror jeg at jeg ville droppe. Den har en del finurligheder ( Barbaras egne mønstre ) mange af dem måske mere sære end kønne…

  • Reply Anne 06/08/2009 at 18:38

    I lige måde, Bodil…

    Tak, Mette, jeg starter med etteren så, og måske følger de andre efter en anden god gang…

  • Reply Fríða 09/08/2009 at 01:13

    åh, ingenting er så dejligt som de tidlige morgener når jeg kan nyde at have huset helt for mig selv, de andre vil nemlig sove meget længere end mig om morgenen, så du beskriver omtrent lige min egen morgen.
    kh.fra Island
    Frida

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.