For hjerte og sjæl, Udeliv, Udflugter

SOMMERAFTENER PÅ SØEN…

05/07/2009

Silkeborg juli 2009…

Der bades, spises, fin-soves, snakkes, spilles, bades lidt mere, strikkes, drikkes kaffe og fotograferes, alt sammen klares fra svigerfars båd, der i disse hede dage er et ekstra herligt sted at opholde sig.

De lette briser, der vifter os om næserne med friskt, nydes og både krop og sjæl falder til ro, tempoet sænkes og vi får samling på os selv og hinanden, bølgeskvulpene får selv den mest urolige til at sidde stille og bare være.

Det er ikke ferie endnu, men det føles næsten sådan, når man ligger der og vugger.

Det er paradisisk…

De næste dage får vi ifølge DMI ikke så meget brug for at blive kølet af, men det er nu heller ikke så værst at sidde der under den store kaleche, når der er vand både foroven og forneden.

Sommerregn, der trommer, er god underlægningsmusik til et spil kort og en kop te og hvis den lovede regn ikke ledsages af torden, ja så kunne man vel også kaste anker ude ved bredden, hvor de store træer strækker grenene ud over vandet, og så bare ligge der og duve og lade sige synke ned i søvnen med bølgernes klukken som vuggevise…

You Might Also Like

1 kommentar

  • Reply Hanne 06/07/2009 at 06:41

    Der blev jeg lige sendt tilbag til min ungdoms sommersejladser – tak for det 🙂
    Bølgeslag er noget af det mest beroligende jeg ved, man kan ikke stresse, hvis man lytter og vugger stille og roligt.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.