For hjerte og sjæl, Killinger

FLYTTEDAG…

03/09/2008

Hotel Gitterly…

Berta…

Prop…

Albert…

Så er mylingerne og Bella-mor blevet installeret på byens bedste hotel, her er plads til leg og tummel, og også mørke kroge til at putte i.

Bella hopper ud og ind af buret og de små fræser rundt derinde til stor morskab for os, der lader dem underholde, mens vi ordner vores i alrummet.

Jeg er så glad for, at vi igen har kunnet låne killinge-buret, det er luksus at ha’ killingerne, der hvor vi er og samtidig vide, at de ikke er alle mulige og umulige steder i tide og utide.

Om et par uger er de klar til at race på gulvet i fri dressur, sikkert med Nugga hoppende ved siden af, men indtil da, der er Hotel Gitterly et herligt sted for en lille mis at leve…

De to tilflyttere er lidt længere fremme i skoene end Albert, meeeen han lærer hurtigt, kan vi se, og de har fuld gang i deres små angreb og sidelæns-hop, de sprutter og hvæser af hinanden og synes selv, at de er nogle vældige karle.

Prop og Berta kunne sagtens være Bellas egne killinger, de ligner på kropsbygning og hovedfacon, Bertas aftegninger er også set næsten magen til på “gamle” killinger, men ham Albert der,  han er altså noget helt for sig selv, lidt langhåret og temmelig bredhovedet, men det gør ham ikke mindre sød…

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Irene Aagaard 03/09/2008 at 17:36

    Åh – hvor du lokker med dine myslingebilleder Anne! Min Silke-mis ku`da godt tænke sig sådan en lille legekammerat om en 5-6 ugers tid. Hmmm- det er nu nok mest mig der kunne tænke mig det 🙂

  • Reply Irene Aagaard 03/09/2008 at 17:38

    Hmm – og nu jeg kigger på billederne endnu engang. Der er noget angoramis over ham der Albert !

  • Reply Anita 03/09/2008 at 18:04

    Århh, Kevin er helt vild med dem og har nu spurgt, hvorfor vi ikke også skal have kat. Sådan går det, når mor surfer på sidelinjen, imens han selv laver lektier ;-D

  • Reply anne (den anden af slagsen) 03/09/2008 at 18:14

    I guder hvor er de dejlige de små mislinger, Albert kunne egentlig fint bo her, hvis det ikke var fordi ham den fede vi har gående, ikke lader andre kræ komme igennem døren. Men når Nugga engang….så skal du bare se mig overtale hankatten.

  • Reply susanne vestergaard 03/09/2008 at 18:16

    Ååårrrhhhh, vi er så klar, Anne…..

  • Reply britt 03/09/2008 at 19:40

    Nøøøøøøøøjjjjj, hvor er de bare søøøøøøøøøøøøddde og nuuuuuuttteeede.
    KH Britt

  • Reply Anne 03/09/2008 at 19:58

    De er faktisk først klar til at flytte hjemmefra i uge 45, Irene, så der er tid til at overtale Silke 😉
    Og ja, ham Albert har nok en snert af noget af den slags i sig…

    Du kan vel med sindro sige til knægten, at det er forbudt at holde kat i jeres bebyggelse, eller… 😉

    Næste sommer, Anne, så satser vi på bjørneunger, altså af Nugga-slagsen…

    Det ved jeg, Susanne, og jeg forstår det så godt! Men alt godt kommer til den der venter 🙂

    Nemlig, Britt, og du skulle lige mærke deres små bløde tykke maver og dufte deres mælkeånde, ååååhhhhhh…

  • Reply Ella 03/09/2008 at 21:37

    Åhhh, jeg har forelsket mig i den flerstribede, Anne – hun må gerne flytte nordpå til Malou.

    Malou ville synes hun er sød ……

  • Reply Anita 04/09/2008 at 06:13

    Det kan jeg ikke mere, for nu er der husdyrstilladelse, men problemet er, at jeg ikke så godt tåler katte og det ved han. Han sørger selv for at nævne det, når vi er ved at gå helt i spagat over nogle søde mislinger 😉

  • Reply Karen S 04/09/2008 at 16:29

    Åh, hvor de mislinger dog ser bedårende søde ud! Kan godt forstå at det må være hyggeligt at have dem i nærheden.
    Tak for de skønne billeder, man kan se hvor bløde og søde de er helt her ud på den anden side af skærmen!

  • Reply Anne 04/09/2008 at 19:12

    Det tror jeg også, Ella, men hvis vi ikke helt tager fejl, så er Berta den eneste hun og så er hun lovet væk til Susanne Vestergaard, der også har lagt billet ind på Albert.
    Vi har brug for lidt mere at se på, før vi helt kan afgøre, hvem der er hvad, hvis du forstår 😉
    Vi må se hvad vi kan finde ud af, søde Ella…

    Allergi er en temmelig gyldig undskyldning, Anita, den er ikke sådan at rokke ved eller blive ved med at debattere, det er ikke foreneligt, for inden længe ville i igen være uden kat, og det ville være synd for både sønnen og katten…

    Bedårende og sød dækker egentlig ganske godt, Karen, vi knuselsker dem, og det er både manden, konen og pigerne, vi sidder linet op ved siden af “buret”, og hiver dem op, så snart vi kan se vores snit til det 🙂

  • Reply Anita 04/09/2008 at 20:27

    Ja lige præcis Anne. Den galej har vi været på før og det sker helt sikkert ikke igen! Dem savner vi godt nok stadig indimellem, de to sort/hvide søskende, men så nyder vi til gengæld så meget mere at se på Jeres fine af slagsen 🙂

  • Reply karen 05/09/2008 at 09:36

    Å hælledussenbusselulle for noen nydelige små vesen!! Jeg har sporenstreks gått hen og avstandsforelsket meg!
    Men.. jeg får vel nøye meg med min halvgamle, kastrerte hann. Han er nå søt han også..(det er altså katten vår jeg snakker om..! 😉 )

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.