Mad, Pigerne

PAS-DIG-SELV-MAD…

17/06/2008

Farseret peberfrugt…

Det er tirsdag, det er kampdag, vi skal afsted for at fodboldheppe og derfor må maden være af den slags, der kan passe sig selv, mens vi kommer med opmuntrende tilråb på grønsværen, og i den kategori, den selvpassende, er de farserede peberfrugter heldigvis, det er en af yndlingsretterne her i huset.

Oksefarsen er rørt med feta, bjerge af hvidløg og så en håndfuld basilikum, og der er lagt masser af lavendel-timian oven på de smukke røde frugter.

Jeg elsker den smag peberfrugterne får, når de ligger der øverst og bliver godt brankede, og hældes der så lidt flåede hakkede tomater og fløde langs kanten, så er der den dejligste dyppelse af nyde til…

Vores alternative udgave af farserede peberfrugter kan stå og syde i ovnen, indtil vi vender hjem igen, og så passer en gang riskogning vist så udemærket med den tid det tager at få jorden vasket af de aktive.

Vores to fodboldspillende døtre krydser hinandens spor i dag, den ene rejser fra Silkeborg til Engesvang for at spille kamp mod “vores” damehold, og den anden rejser modsat, altså herfra og til Silkeborg, for at lammetæve “deres” pigehold.

Det er ikke let at heppe på hjemmeholdet, når ens egen spiller for modstanderne, et lille dilemma er det nærmest, men dog ikke så slemt, som da de to yngste spillede badmintonfinale mod hinanden…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Liselotte 17/06/2008 at 18:36

    Uhm… og god fornøjelse med hepperiet – jeg hepper med heroppe 🙂

  • Reply Anne 17/06/2008 at 19:13

    Min hepning blev overflødig, den kamp jeg skulle følge blev flyttet til andre baner, som ikke kunne nåes på cykel.
    Så jeg hepper bare pr. mobil og strikker imens 🙂

  • Reply anne 17/06/2008 at 19:52

    Uhmmmm, det ser godt ud og lyder godt. Held og lykke med kampene.

  • Reply anne (den anden af slagsen) 17/06/2008 at 19:53

    Nå jeg er så mig der har efterladt to kommentar uden min normale parrentes, ny computer og man skal tænke på alt. Beklager.

  • Reply Anne 18/06/2008 at 09:05

    Tak, Anne, det ene barn vandt 6-0 og det andet 10-0, vi må ha’ heppet ganske godt!
    Og så havde jeg regnet ud, at det var dig, det var en ret afslørende hundekommentar 😉

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.