REGNVÅD MORGEN…

Morelblomster…

Morelblomster…

Lyset og lydene er helt anderledes denne morgen, jeg har hurtigt vænnet mig til at stå op til et landskab badet i gyldne stråler og med masser af fuglestemmer som underlægningsmusik.

I dag er det gråt og vådt, og kun de allermest vedholdende fugle synger i krattet, men den varme kaffe i kruset og en langsom start på ugens sidste arbejdsdag gør det alligevel til en dejlig morgen…

Senere på dagen skal der handles og planlægges, for denne weekend bringer endnu en konfirmation, denne gang Kasper, og han har ønsket at feste hjemme hos sig selv og vil gerne byde sine gæster på mad fra sin mors og mine gryder, så vi må i gang og vil lægge os i selen for at lave de livretter, som selvfølgelig skal på bordet sådan en dag.

Jeg glæder mig til timer i godt selskab, og glæder mig til at svinge kødgryderne, for når jeg står der med råvarer i kæmpe bjerge omkring mig, så bliver jeg let og glad om hjertet, tiden flyver og roen falder på mig, også sådan helt der inde, hvor mange af mit daglige arbejdes strenge og barske oplevelser ellers fylder og tynger.

Den ro og den lethed efterlader mig i det, vi vist roligt kan kalde Ultimate Flow.

Så jeg vil flow’e, og ønsker jer alle en dejlig fredag derude…

Comments

  1. says

    Ja, man vænner sig hurtigt til sol og fuglesang om morgenen. Det er så dejligt :-)
    Nu må vi istedet nyde at det er blevet varmere.
    God weekend.
    Stine

  2. says

    Det jeg forestillede mig i morges blev virkelighed, Helle, timer der fløj på bedste vis, fordi jeg gjorde noget jeg elsker og er god til.
    Ja altså at købe ind 😉

    Vi får en dejlig weekend, både i Gug og her, det er jeg sikker på, Liselotte :-)

    Det var nemlig lige præcis meget lunere i morges, Stine, ingen rim på græsset, bare regndråber.
    Også god weekend til dig…

    Også tanker tilbage, Jeannette Mariae :-)

    Tak, Ella, jeg elsker den slags arbejde, så det kommer til at gå forrygende, også god weekend til alle jer søde mennesker i Jacobsen-familien…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>