Lidt af hvert

MELLEM PLEJE OG POLERING…

17/04/2008

Farve-lapper…
Eftermiddagens timer er gået i fast rutefart mellem alrummet og pigernes værelser ovenpå, der er blevet leveret te, saltstænger, blade, kys, gardinerne er hevet op og ned et par gange, der er blevet skruet op og ned for varmen og dynerne er rystet og vendt.

De ligger der på hver deres værelse med døren på klem, og sender små sms’er til Fru Mor, når det bliver for trist og sølle at ligge der og lide helt alene, og så bestiger jeg med det vuns de mange trin…

Når jeg ikke agerer sygeplejerske – ingen strejke her hos os –  så forsøger jeg at få skrubbet lidt på indbo og sanitet, et renskuret hus ville være dejligt at nyde fridagene i, jeg vasker og rumsterer, og får faktisk nået en masse.

Men ind imellem pleje- og poleringspligter der sætter jeg mig ned og hækler lidt på en lap, og den mangefarvede bunke vokser støt og roligt.

Det ender vist med, at jeg får et helt tørklæde ud af dette, og at jeg kan hækle bare lidt uden at skulle kigge i hæklebogen hele tiden og så igen…

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Dans på roser 17/04/2008 at 16:59

    Så godt det er å ha en mamma som ordner og pleier når en er syk!
    Flink er du også, som når det ene og det andre.

    Jeg har et spørsmål til deg i dag…
    4 ply garn, hva betyr det?
    Engelsk oppskrift. Det har vel noe med tykkelse å gjøre?
    Vet du?

  • Reply Tina 17/04/2008 at 18:02

    Det bliver spændende at følge, jeg har selv det blad liggende og det tørklæde frister meget.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 17/04/2008 at 18:15

    jeg ser også tørklædet med helt andre øjne nu hvor jeg har set det hos dig.. jeg sidder her og gider ikke vaske op – vil bare slappe af og strikke og drikke kaffe… imorgen vil jeg være aktiv – og egentlig er det vel ikke kun mit problem med den opvask 🙂

  • Reply Hanne C 17/04/2008 at 18:42

    Så har jeg også købt bladet……det er 100 år siden jeg har hæklet, mon jeg kan endnu….det skal prøves:))

  • Reply Hanne 17/04/2008 at 21:09

    Farverne ser så dejlige ud sammen og jeg er sikker på, du når til vejs ende inden længe.
    Mon ikke pigerne snart skal have lidt levertran om morgenen, så de kan blive friske igen 🙂

  • Reply Anne 17/04/2008 at 22:20

    Man skal nurses, når man ligger og er dårlig, Kathrin, det er en naturlov 🙂
    Med hensyn til garnet, så ved jeg det ærlig talt ikke, men jeg kan se at Roean har noget bomuldsgarn, de kalder 4 ply, og det løber 150 meter pr 50 gram.
    Mon ikke der er andre af de kloge strikkehoveder, der ved det??
    Hjælp…

    Jeg kunne ikke modstå fristelsen, Tina, og jeg hygger mig ærlig talt med hækleriet og kan nu næsten uden at kigge i bogen 😉

    Opvasken render ingen steder, Charlotte, sid du bare alt det du orker!

    Jeg er først ved at lære det, Hanne C, så det går ikke sådan vildt hurtigt, men dog fremad…

    Jeg skal nok blive færdig, men skal nok lige ha’ lidt hjælp til den idé jeg har omkring montering 😉
    Der er en vild halsvirus på omgang i Engesvang, Hanne, jeg er ikke sikker på, at det ville ha’ hjulpet med levertran denne gang, vi vil bare ha’ noget varme vil vi…

  • Reply Dans på roser 17/04/2008 at 22:39

    Takk, Anne.

    Dette er en Rowan oppskrift, men de har ikke Rowan garn her i byen, så jeg kjenner ikke så godt til deres garn. Men jeg fant ut ved å søke på ravelry, noe om løpelengden pr. 50g. Og da tror jeg at jeg har funnet det riktige garnet. Takker for opplysningen, det ble en bekreftelse. =)
    Nattinatt.

  • Reply Marianne 18/04/2008 at 06:17

    Sygebørn i huset – så er man bare serviceorgan 100% – jeg tror det ville blive et helt fantastisk tørklæde…….

  • Reply Rikke 18/04/2008 at 08:31

    Du skriver bare så hyggeligt og det er nogle kanon søde lapper. Elsker farverne ; )

  • Reply Anne 19/04/2008 at 06:58

    Velbekomme, Kathrin, nu er jeg jo så spændt på, hvad det egentlig er du skal strikke 😉

    100 %, Marianne, sådan skal det være 🙂
    Jeg satser også på et heldigt udfald af de hæklede lapper…

    Tak for ordene, Rikke, at skrive hyggeligt, det lyder dejligt…

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.