Mad, Oplevelser, Udflugter

PPPPPFFFFFFFIIIII…

03/02/2008

Forret…
Det er bare lyden af mig, der lige om lidt vælter omkring i sofaneseren og taber pusten.

Jeg har brugt hvad der er at bruge af energi denne weekend, og så lige lidt til…

Først masser af mad til masser af mennesker, det gik hele dagen i går, plus et par dage op til med, men det hele klappede og alle var glade og tilfredse, meget!

Og så i dag var der en lille veninde-udflugt til Formland i Herning, masser af godt og lækkert at kigge på, gode oplevelser og spændende nye vinkler, fint og godt alt sammen.

Vi mødte faktisk dette her lækre bagegrej, som en svensker er begyndt at importere til Skandinavien, så måske behøver vi snart ikke over Atlanten for at få vores bagefingre i det…

Men nu er jeg brugt, godt brugt, og mine små ben er trætte og ømme, og mit strikkebehov i fuldstændigt underskud, jeg har ikke strikket én eneste pind siden fredag formiddag, så jeg nærmer mig voldsomme abstinenser.

I morgen så er jeg klar igen, og vil også forholde mig aktivt til en masse gode og nære mails, der ligger og venter, og også få samlet lidt op på nogle kommentarer her fra bloggen.

Tv og strikketøj, here I come…

img_8571.jpg

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Sifka 03/02/2008 at 19:10

    Sofaen er dig velundt, jeg ved at du har haft travlt. Det besøg til Formland lyder interessant. Glæder mig til at sætte neglene i nogle nye bageforme. Rigtig god og afslappet aften:)

  • Reply Dorte Nielsen 03/02/2008 at 19:11

    Gad vide hvor meget du får strikket inden øjenlågene klapper lige så stille i??? Var det mig, ville jeg vel nå 10 – 20 masker…
    det lyder nu som en god weekend omend noget travl. Jeg er ved at lade op til fastelavnsdag med min klasse tøndeslagning og maskefremstilling.
    Dorte

  • Reply Annette 03/02/2008 at 22:23

    Jeg kan godt forstå, du dejser om… – Der har vist været tryk på!
    Men wauw! Den forret ville jeg gerne sætte tænderne i :o)

  • Reply Charlotte Illum Larsen 03/02/2008 at 22:42

    Jeg tænker altid på Laura fra Matador når mine kogekoneudfoldelser er færdige… sådan tage skoene af – en god cerut og et lille glas noget et eller andet – og så vide at man har gjort et godt stykke arbejde.. (jeg ryger ikke cerutter – det var sådan rent billedligt talt)… du har været flittig min ven – så slap du bare af og nyd det. Mange madhilsner fra Ærø

  • Reply jeanette hegaard 04/02/2008 at 06:34

    Jeg HAR prøvet at være til Formland Messe, så jeg tror IKKE på at du når at strikke *S* – Godnat.

  • Reply Ulla 04/02/2008 at 07:54

    Det lyder som en rigtig god og travl weekend, håber du har fået hvilet godt.

    Jeg er selv glad kagebager, så du er velkommen til at maile mig hvis du er interesseret i link til gode bakeware sider i england, der sparer man da tolden når man bestiller 🙂

  • Reply Anne 04/02/2008 at 16:43

    Jeg håber, at de inden længe vil være indenfor rækkevidde, Sifka, jeg har godt nok en smuk og lækker en, men det er ligesom ikke nok, vel 😉

    Jeg nåede faktisk ret meget, Dorte, også til stor overraskelse for mig selv, kom først i seng efter et par timer i sofaen, og jeg var faktisk vågen hele tiden, mens jeg sad der, utroligt men sandt…

    Forretten var ret så lækker, Annette, kyllingeterrine med marinerede svampe, tortilla med røget oksefilet og ostecreme og så lige en ske laksecreme på frisk spinat med stærk chutney til, uhmmm 🙂

    Det er lige sådan det er, Charlotte, benene op og så Ahhhhhh, men cerut og en lille skarp er skiftet ud med et godt stykke chokolade og en ordentlig balje Latte…

    Jeg strikkede, Jeanette, jeg var jo oppe i gear og nåede faktisk at bage både rugbrød og gode boller til ugens madpakker, før jeg satte mig i sofaen…

    Det har været en rigtig god weekend, Ulla, travlhed kan være godt ind imellem.
    Måske kan du lægge et par link her på siden, det kan jo være at andre også har lyst til at se “toldfrie” bageforme.
    Og du er altså mere end bare en glad kagebager, du er en fantastisk kagebager 🙂

  • Reply Annette 05/02/2008 at 14:21

    Uhmmm, Anne, din beskrivelse af forretten gør ikke lysten mindre :o)
    Jeg prøvede lige dine hindbærsnitter i går – det var en stor succes! Mange tak for opskriften!

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.