Jul, Lækkerier

SÅ LANGT, SÅ GODT…

10/12/2007

img_7792.jpg

Så er de første tre slags i hus, eller rettere dåse, orange-rosmarin-kager, spicy cookies og nogle honningsnitter med abrikoser.

Vi har prøvesmagt, uhm, sådan en nybagt sag er nu lækker, og specielt de to første slags skal nok hurtigt få ben at gå på.

Honningstykkerne er jeg ikke specielt tilfreds med, de er simpelthen ikke søde nok, de råber nærmest på smør og en klat appelsinmarmelade.

Jeg har forsøgt at give en anelse mere smag ved at pensle med lidt smeltet orangechokolade – med knas- men det er ikke helt nok, der mangler stadig noget.

Så nu står den på en ordentlig klat hvid glasur, rørt med æggehvide, og med sådan en på toppen, så skal honningkagerne nu også nok glide ned…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Liselotte 10/12/2007 at 19:51

    Aiiiiii for pokker, Anne – jeg kan ikke holde det ud!

  • Reply Jonna 10/12/2007 at 19:54

    Uh det ser godt ud du har da været flittig,sjovt som vi er vilde med småkager ved juletid. Jeg bager også lidt men småkager kun ved juletid ikke resten af året.

  • Reply Therese 10/12/2007 at 20:08

    De ser dejlige ud! Har du en opskrift på de spicy cookies?

  • Reply Anne (den anden af slagsen) 10/12/2007 at 20:14

    Og så så man ellers lige røgen.

    Godt gået Anne, det ser godt ud.

  • Reply Sylvia 10/12/2007 at 20:41

    Mmmmmm……skulle gjerne likt å tatt en bit av disse….alle sammen!

  • Reply Anne 10/12/2007 at 22:29

    Der kan vel medbringes smagsprøver, Liselotte 🙂

    Fanden tog ved mig, Jonna, og jeg bagte så det føg, men fik så ikke lavet det, jeg egentlig skulle…

    Jeg skal lægge en opskrift op hurtigst muligt, Therese, de er SÅ gode!

    Ja, Anne, jeg kan godt være hurtig og rygende, når det lige ta’r mig.

    Du skal være så velkommen til at smage, Sylvia, men der er nu lidt langt for en kop kaffe og en småkage.

  • Reply Ulla V. 11/12/2007 at 00:04

    Ja, du har jo læst om mine pebernødder så………
    Jeg når aldrig disse dejlige gastronomiske højder hvorend jeg gerne vil !!! Men jeg nyder at se og læse om dine himmerigsmundfulde :0)

  • Reply Ella 11/12/2007 at 00:12

    Uha, som de ser lækre ud, Anne 🙂

  • Reply Susanne HS 11/12/2007 at 00:59

    Anne, jeg er imponeret!;o) Mon det er et lævn fra din sønderjyske barndom? – Selv efter mere end 15 år her på egnen, er det mig stadig en gåde, hvorfor der skal laves mindst syv forskellige slags småkager til jul….?! ;o) Jeg er glad, når vi har fået lavet et par stykker og lidt konfekt. Men “orange-rosmarin” lyder nu rigtig fristende….. Findes der mon en tilgængelig opskrift?

  • Reply Johanna 11/12/2007 at 01:38

    Det ser lækkert ud, men ramte også lige ned i min dårlige samvittighed. I morgen må jeg hellere…. host…

  • Reply Jette H 11/12/2007 at 10:04

    Åh, hvor ser det lækkert ud…. måske man skulle forsøge 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.