For hjerte og sjæl, Krea, Strik

SPONTAN AFTENHYGGE…

12/11/2007

Aften-lys…

Det behøver såmænd ikke at tage ret lang tid at få sig arrangeret med gode strikke-kumpaner, i løbet af ingen tid trippede der nogle stykker ind a’ døren til strik, snak og snold.

Det gode ved sådan en ret spontan og uformel kom-sammen er, at ingen forventede noget, ja ikke andet end hygge, og det kunne vi hurtigt hjælpe hinanden med at få stablet på benene.

Hjemmebagte kunstfærdige kager eller langtidshævet brød med internationale oste, se det kan man ikke trylle frem, når man bare har 5 minutter at løbe på, men frugt og lidt slik det findes altid her, og så kaffe og te i stride strømme…

Kræs…

Vi har nået at vende en halv verden, både stort og småt, og der er såmænd også strikket lidt, og vundet garn op, bladret opskrifter og surfet på nettet, og lagt masser af planer for nye projekter.

Mandag aften kom til at se anderledes ud, end jeg havde regnet med, sofaen og tv’et fik lov at passe sig selv, og jeg har hygget mig så dejligt, at varmen der af kan holde ugen ud.

Nu venter madpakke-smøring og en enkelt lille skole-ting, men det klares med et snuptag og et stort og veltilfreds smil om munden…

På spoler…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Dorte Nielsen 12/11/2007 at 23:44

    Hvor lyder det hyggeligt, der gad jeg godt at have været.
    Dorte

  • Reply Ann 13/11/2007 at 00:33

    Me too!!!
    Ann i Vancouver

  • Reply Helle 13/11/2007 at 08:32

    Hvor lyder det hyggeligt, sådan et spontant initiativ det er bare det bedste! God dag til dig. Forøvrigt – garnet på billedet, det er da smukt, sikke nogle farver.

  • Reply Jane 13/11/2007 at 10:57

    Sådan en aften er bare guld værd. 🙂 Skønt med spontane strikke kvinder.

  • Reply anne(den anden af slagsen) 13/11/2007 at 13:34

    Dejligt med den slags spontant kom-sammen, der er ikke noget som, og undvære man altså gerne de kulinariske kreationer, når det er det sociale man kommer for.

  • Reply sylvia 13/11/2007 at 14:29

    Du har det bare så hyggelig!!!! Og har man ikke allverdens med knask og mat, er det besøket som lager den hyggelige stemningen!! 😉

  • Reply Anne 13/11/2007 at 17:33

    I skulle ha’ været her, vi havde det bare så dejligt!!

  • Reply Jane K 13/11/2007 at 18:35

    Sikke da en god ide… man burde nok være lidt mere spontan…

    Og sikke nogle nøgler garn I har …. sikke nogle farver….

  • Skriv et svar til Jane K Fortryd kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.